Stort flertal vælger latin for at få ‘rabat’ på naturvidenskab

Valget af latin er blevet et strategisk valg. For størstedelen af eleverne, der har latin C som valgfag, handler det ikke om sproglig interesse, men derimod om at undgå naturvidenskabelige fag. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), som bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse.

Den seneste gymnasiereform fra 2017 har fået andelen af stx-studenter med latin på C-niveau til at stige kraftigt. I årene 2012-2019 havde omkring to procent af stx-studenterne latin C. Men med studenterårgangen 2020, der er den første efter den nye reform, ændrede billedet sig markant. Her forlod 14 procent af stx-studenterne gymnasiet med latin C. I 2021 og 2022 har tallet ligget på 16 procent.

Siden reformen har elever med tre fremmedsprog, hvoraf latin C kan være et af dem, kunnet slippe for at løfte et naturvidenskabeligt fag til B-niveau. Elever på en sproglig studieretning, der har latin C som enten studieretningsfag eller valgfag, kan nøjes med to naturvidenskabelige fag på C-niveau. Og elever, der har flere end tre fremmedsprog, hvoraf latin C kan være et af dem, skal kun have matematik på C-niveau.

I undersøgelsen fra NCFF er eleverne blevet bedt om at forholde sig til, hvor enige de er i en række udsagn om, hvorfor de har valgt latin på C-niveau.

Hele 83 procent af de deltagende elever, der har latin C som valgfag, svarer, at de er helt enige eller enige i følgende udsagn: ’Jeg valgte latin på C-niveau for at undgå at hæve et naturvidenskabeligt fag fra C-niveau til B-niveau’.

“Vi er nok lidt overraskede. Det er et ret vildt tal,” siger Mette Skovgaard Andersen, centerleder for NCFF, der har udarbejdet rapporten.

Der er et stykke ned til de to udsagn, som kommer ind på anden- og tredjepladsen. 44 procent af eleverne er helt enige eller enige i udsagnet: ‘Jeg valgte latin på C-niveau, da pensum i latin på C-niveau er overskueligt’. 41 procent erklærer sig helt enige eller enige i udsagnet: ‘Jeg valgte latin på C-niveau, da jeg synes, at romersk og latinsk historie, kulturhistorie og myter er interessante/vigtige/spændende’.

NCFF har gennemført undersøgelsen på 18 stx-skoler landet over i foråret 2023. 715 elever, der har eller har haft latin på C-niveau, har deltaget i undersøgelsen.

I undersøgelsen havde eleverne også mulighed for at skrive kommentarer i et fritekstfelt.

Latin C er årsagen
Fremmedsprogene i gymnasiet har kæmpet med lav søgning i adskillige år. Et af formålene med reformen fra 2017 var derfor at styrke sprogfagene. Forligskredsen ønskede, at flere skulle vælge sprog og på et højere niveau.

Men udviklingen er ikke vendt. Godt nok var der i 2021 19 procent af stx-studenterne, der havde mindst tre fremmedsprog på deres eksamensbevis – i modsætning til tre procent i 2019. Men hovedårsagen er, at mange flere har valgt latin C.

Samtidig er der sket en betydelig tilbagegang for fortsættersprogene engelsk, fransk og tysk på A-niveau, ligesom der er sket en tilbagegang i andelen af elever, der vælger en sproglig studieretning. Så alt i alt har sprogfagene generelt ikke fået det løft, som var et udtalt politisk ønske i forbindelse med reformen.

”Der er jo intet galt med latin som fag, men det var formentlig ikke latin, politikerne havde i tankerne, da de ønskede sig flere studenter med tre eller flere fremmedsprog,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Latin er ikke nævnt i den nationale sprogstrategi, som den tidligere regering kom med i 2017. Derimod nævnes tysk, fransk og spansk, påpeger hun.

Løser ikke sprogkrisen
Som Gymnasieskolen tidligere har skrevet, har stigningen i antallet af stx-elever med tre eller flere fremmedsprog ikke fået sprogfagenes faglige foreninger til at juble. At latin går frem, løser ikke sprogkrisen, lyder meldingen.

Også Dansk Industri og Dansk Erhverv er bekymrede. Mads Eriksen Storm, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, har fulgt fremmedsprogskrisen i gymnasiet.

Det er ikke flere studenter med latin C på eksamensbeviset, der er brug for, fastslår han.

”Latin kan ikke bruges til meget i erhvervslivet,” siger Mads Eriksen Storm.

Det er derimod stærke kompetencer i engelsk, tysk og fransk, som danske virksomheder især efterspørger, forklarer han:

”Det er tre af vores største markeder.”

Manglende sprogkundskaber kan betyde tabte ordrer. Det er ikke tilstrækkeligt med medarbejdere, der kan engelsk. Det giver problemer i forhandlingssituationer i for eksempel Tyskland og Frankrig, hvor de ikke nødvendigvis taler lige så godt engelsk, som vi gør. Også den kulturelle forståelse, der følger med at lære fremmedsprog, er betydningsfuld, understreger han.

Mads Eriksen Storm mener, at rapporten fra NCFF viser, at reformer kræver grundighed, og at man skal være varsom med at lave smuthuller.

“De kan hurtigt have nogle konsekvenser, der ikke var tiltænkt. Det er den her rapport et klart eksempel på,” siger han.

Latin er dog stadig brugbart. Det kan være et godt hjælpefag i forhold til de øvrige sprogfag, især i forhold til ordforråd, grammatik og almen sprogligforståelse, mener Mette Skovgaard Andersen.

“Set ud fra et NCFF-perspektiv, der handler om fremmedsprogstilegnelse og fremmedsprogskompetencer, giver latin den største gevinst, hvis du får det tidligt i din gymnasietid,” siger Mette Skovgaard Andersen.

Den sproglige gevinst er det imidlertid småt med, viser undersøgelsen. Godt halvdelen af eleverne i undersøgelsen, der har latin på C-niveau, er nemlig elever i 3.g.

Latin C kan enten være et valgfag eller indgå i en sproglig studieretning sammen med engelsk på A-niveau og et begyndersprog på A-niveau eller et fortsættersprog på A-niveau.

Kigger man udelukkende på de elever, der har latin C som valgfag, har mere end to ud af tre elever faget i 3.g, viser undersøgelsen.

Kritik af spørgsmål
Anders Klarskov Jensen er forperson for Klassikerforeningen, der omfatter lærere i latin, oldtidskundskab og græsk. Han er kritisk over for rapporten. Den giver ikke et retvisende billede af situationen ude på gymnasierne, mener han.

”Undersøgelsen har en tendens til at stille farvede spørgsmål. Det, mener jeg, er kritisabelt. Som gymnasiet er skruet sammen, vil ethvert valg også være et fravalg, og der ligger altid mere end én motivation bag et valg, hvilket rapporten også nævner. Man kan sagtens have valgt latin C, fordi man ikke vil have naturvidenskab, samtidig med at man er interesseret i faget,” siger Anders Klarskov Jensen.

”Men ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem stigningen og reformen,” tilføjer han.

Mette Skovgaard Andersen forstår ikke umiddelbart kritikken. Hun understreger, at eleverne er blevet bedt om at forholde sig til 12 påstande, og at der eksempelvis var udsagn, der gav dem mulighed for at begrunde deres valg af latin C med, at de havde et godt indtryk af læreren, godt kunne lide grammatik eller fandt fag som historie og oldtidskundskab interessante. Eleverne har kunnet erklære sig helt enige, enige, hverken enige eller uenige, uenige eller helt uenige i udsagnene.

”Derudover har vi lagt alt åbent frem. Det er muligt at se de kvalitative kommentarer, der sammen med de kvantitative data peger på, at valget af latin på C-niveau ofte er et strategisk valg, der tages for at slippe for at undgå at hæve et naturvidenskabeligt fag fra C til B,” siger Mette Skovgaard Andersen.

”Det er ikke ment som en kritik af latin, men vi har ønsket at forstå, hvad der er på spil i forhold til motivationen for at vælge latin,” siger hun.