Sommerens eksamener skaber splittelse blandt lærerne

Ligegyldig hvilken løsning børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) beslutter sig for, når det gælder sommerens eksamener, vil der være utilfredshed blandt landets gymnasielærere.

Der er nemlig vidt forskellige holdninger til, hvordan skoleåret, der har været fyldt med afbrydelser og onlineundervisning, skal afsluttes. 

Mange lærere kan godt blive enige om, at sommerens eksamener ikke skal gennemføres fuldstændigt som normalt, fordi onlineundervisningen har påvirket elevernes læring.

Men skal de fleste eksamener aflyses og erstattes af årskarakterer lige som sidste år, eller skal man blot tilpasse eksamenskravene, så de passer til den onlineundervisning, der har fundet sted? Og hvornår bør ministeriet træffe beslutningen? De spørgsmål deler lige nu lærerne.   

Gør ingen forskel
Inge Findorf underviser i biologi, kemi og bioteknologi på htx på College 360 i Silkeborg. Hun mener, det er for tidligt at træffe beslutningen.

”Tingene ændrer sig så hurtigt. Vi har ikke et tilstrækkeligt grundlag at træffe beslutningen på nu. Det ændrer ikke noget ved min undervisning, om eleverne skal til eksamen eller ej, så jeg har ikke brug for en afklaring med hensyn til eksamen her og nu,” siger Inge Findorf.

Selvom nedlukningen ender med at vare et stykke ind i marts, mener hun, at så mange eksamener som muligt bør gennemføres, hvis det sundhedsmæssigt er forsvarligt. Eksamen er en vigtig del af den studieforberedelse, gymnasiets skal give eleverne, påpeger hun.

”Men eksamenerne kan naturligvis ikke gennemføres som normalt. Bedømmelseskravene i de enkelte fag skal ændres, så man tager hensyn til, at undervisningen ikke har været, som den plejer,” siger Inge Findorf.  

Selvom eleverne under nedlukningen ikke har kunnet gennemføre praktiske forsøg i laboratorierne, mener hun, at der stadig bør være et eksperimentelt element i eksamenerne.

”Mange har været kreative og sat eleverne i gang med forsøg derhjemme. Selvfølgelig er der forsøg, de ikke har kunnet lave, men vi kan godt nå at indhente en hel del, hvis vi kommer tilbage i løbet af marts,” siger Inge Findorf.

Elever har brug for klar besked
Jette Rom underviser i engelsk og dansk og er studievejleder på Horsens HF og VUC. Hun er en af de lærere, der ønsker en afklaring hurtigst muligt.

”Vores elever har brug for en udmelding meget snart. Skal de til evalueringssamtaler og have årskarakterer, eller skal de til eksamen? Som lærer har jeg også brug for afklaring, så jeg kan forberede dem bedst muligt,” siger Jette Rom. 

Mange af eleverne kommer fra uddannelsesfremmede hjem og har brug for hjælp. Skolen har studieværksted, mentorordning og kurser i eksamensteknik, men alle de tiltag har ikke den samme kvalitet i en tid, hvor alt foregår over telefonen eller på en skærm, fortæller Jette Rom.

”Jo længere tid nedlukningen trækker ud, jo sværere er det for de sårbare og fagligt svage elever,” siger hun.

Hun tror, at eleverne tidligst kommer tilbage efter påskeferien i starten af april. Hvis det ender sådan, betyder det mindre end to måneders normal undervisning, da eksamensperioden allerede begynder i slutningen af maj. Hun mener derfor, at de fleste eksamener ligesom sidste år skal aflyses.

Her skulle hf-eleverne kun op i to skriftlige og to mundtlige eksamener. Resten af eksamenerne blev afløst af årskarakterer. I den forbindelse kunne lærerne lave faglige vurderingssamtaler med eleverne. På stx, hhx og htx skulle 3.g’erne til mundtlig eksamen i deres store skriftlige opgave og til to skriftlige eksamener. Alle øvrige eksamener blev aflyst og erstattet af årskarakterer.

”Det fungerede udmærket med evalueringssamtalerne sidste år. På mit engelskhold havde jeg udvalgt nogle tekster, de kunne komme op i, så det mindede lidt om eksamen. Det gav mig god mulighed for at bedømme dem rent sprogligt,” fortæller Jette Rom.

GL vil have afklaring
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler sagde allerede i starten af januar, at det hastede med at få en afklaring fra børne- og undervisningsministeren om, hvordan resten af skoleåret skal forløbe og afsluttes. Han hælder selv til, at man ligesom sidste år bør aflyse hovedparten af eksamener og erstatte dem med årskarakterer.

Læs: GL efterlyser en plan: Flere eksamener bør aflyses

Også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har allerede meldt ud, at man ønsker en gentagelse af modellen fra sidste år, og et borgerforslag, som en gruppe gymnasieelever står bag, vil have aflyst alle eksamener i fag på B- og C-niveau. I går rundede forslaget 50.000 underskrifter og skal nu behandles i Folketinget.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har indtil videre sagt, at eleverne nok skal blive vurderet på en måde, der tager højde for, at de har haft en anden skolegang end en normal årgang, hvis de skal til eksamen. Men det er for tidligt at træffe den endelige beslutning, mener hun.

Skær i det faglige stof
Også i de faglige foreninger er der forskellige holdninger til sommerens eksamener, og hvorvidt det haster med en afklaring.

”Der er delte meninger, men mit indtryk er, at flertallet helst ser, at eksamenerne bliver gennemført. Men det allervigtigste er, at vi får en hurtig afklaring, og så kører vi efter den,” siger Linda Petersen, der er formand for Foreningen af lærere i samfundsfag. 

Usikkerheden er uholdbar. Med en afklaring ved lærerne, hvad de skal bruge resten af skoleåret til, påpeger hun. 

”Vi har brug for at vide, hvad vi skal undervise hen imod. I samfundsfag A fylder det skriftlige meget. Aflyser man de skriftlige eksamener og beholder de mundtlige, vil vi gerne kunne justere vores undervisning efter det,” siger Linda Petersen. 

I Engelsklærerforeningen for gymnasiet og hf har man derimod ikke travlt. 

”Vores holdning er at se tiden lidt an. Det er alt for tidligt at aflyse eksamener,” siger formand Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun mener dog, at ministeriet allerede nu skal reducere eksamenskravene. En mulighed, der er blevet nævnt, er, at skolerne må skære en vis procentdel af fagenes kernestof væk, og at det er den enkelte lærer, der kan beslutte, hvad eleverne ikke skal eksamineres i.

”Det vil give ro hos både elever og lærere at vide det allerede nu,” siger hun.

Bliver det ikke muligt at afholde fysiske eksamener, ser Bodil Aase Frandsen Schmidt ingen problemer i afholde de mundtlige eksamener virtuelt. Hun synes, at aflysningerne sidste år var for omfattende.  

”Vi kørte mundtlige eksamener virtuelt på IB sidste år, og det fungerede upåklageligt. I forhold til de skriftlige eksamener er risikoen for snyd dog nok for stor,” siger hun.