Som håndens fem fingre

Tidsånden dikterer tværfaglighed. Men tværfaglighed er også omdiskuteret. For hvad smider man ud med badevandet, når man insisterer på, at der igen og igen skal bygges bro mellem fagene? Professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson mener, der er meget at vinde. Ja, tværfaglighed er helt uundgåeligt, hvis de unge skal møde, hvad de fleste mener vil være fremtidens krav.

Katherine Richardson er amerikaner, uddannet i USA og i England og har boet i Danmark siden begyndelsen af 80’erne. Som lektor og siden professor har hun ikke bare været en del af det danske uddannelsessystem, hun var også udpeget af den tidligere undervisningsminister Bertel Haarder som formand for følgegruppen af gymnasiereformen. Hun kan således kigge med to slags briller på uddannelsessystemer på begge sider af Atlanten. Fordele og ulemper ved det amerikanske system versus det danske. En af de store forskelle er, at de i USA generelt vælger at bygge bro mellem fagene tidligere end i Danmark. Eller som hun siger:

“Set med danske øjne ville jeg være en meget dårlig biolog, da jeg kom hertil med min amerikanske eksamen fra Harvard, for jeg havde ikke haft fem års studier, hvor jeg også studerede de latinske navne på arterne. Til gengæld havde jeg haft meget mere fysik end en dansk biolog. Det har faktisk været fantastisk nyttigt, i forhold til det jeg nu forsker i, nemlig biologisk oceanografi, hvor man forsker i indvirkningen af havets fysiske processer på biologien. Det ville jeg ikke kunne være blevet uddannet til i Danmark. Som uddannet på Harvard har jeg ikke kunnet undgå at stifte bekendtskab med andre fag. Jeg havde for eksempel også kunsthistorie.”

Den brede tilgang til et fag begynder allerede i highschool i USA. Det er ikke at sammenligne med det danske gymnasium, mener Katherine Richardson. I high­school underviser man for eksempel også unge, der skal være automekanikere og tømrere. Derfor skal highschool være langt bredere i sine tilbud end det almene gymnasium i Danmark. At man ikke specialiserer sig i så høj grad i de enkelte fag, kan gøre det svært for de unge amerikanske udvekslingsstudenter at følge med, når de bliver udvekslet til et dansk universitet, siger Katherine Richardson.

“Vi har tit problemer med de amerikanske studerende, for meget af det, man lærer på college, er det, man lærer i gymnasiet i Danmark. Det betyder, at vi ofte skal sammensætte særlige forløb for de udvekslingsstuderende, der passer til deres niveau, når de kommer her.”

Alligevel mener Katherine Richardson, det ville gavne med større bredde og brobygning mellem fagene:

“Der er for og imod. Amerikanske studerende har typisk en bredere tilgang, men danskerne har stadig større faglighed og en mere systematisk tilgang til fagene. Det er der ingen tvivl om. På den anden side er det vigtigt at have kendskab til andre fagområder end sit eget.”

Konvergens er det nye
Den brede tilgang til læring rammer sandsynligvis bedre de kompetencer ind, som fremtidens unge vil få brug for, mener Katherine Richardson.

“I udlandet taler man meget om “convergence”. Det betyder, at man krydser mellem fagene langt tidligere, end man gør i det danske uddannelsessystem, hvor det er ligesom de fem fingre på en hånd. Der ender med at blive meget langt mellem fingrene, hvis man bliver ved med at specialisere sig inden for et snævret fagområde. Den danske universitets- og gymnasietradition udspringer af den humboldtske tradition, hvor man bygger en høj søjle af viden inden for ét fag. Det er fint for dem, der skal være forskere. Men der er jo meget få, der ender med at blive forskere, og det er ikke sikkert, det er det, der er brug for i fremtiden,” siger Katherine Richardson.

Katherine Richardson kender udmærket godt modargumentet; at man skal være velfunderet i de enkelte fag for at kunne bygge bro. Til det siger hun:

“Det er klart, at det er vigtigt at have et godt fagligt fundament, som man lærer og finder information ud fra. Jeg tror nu, nysgerrighed altid være det, der driver én frem til mere viden. Men hvis opfinderne af nanoteknologi ikke havde kendt både fysik, kemi og biologi, havde de ikke kunnet opfinde det. De var nødt til at kende til andre discipliner. For mig at se er almen studieforberedelse (AT) et skridt i den retning. AT har til formål at prøve at forstå andre fagområder end det, man måske lige er bedst til. Det handler om at lære at være kritisk over for de kilder, man møder. Det er jo vigtigere end nogensinde, nu hvor det meste information søges på internettet. Meget vigtigere end at kunne sine tabeller i hovedet.”

Katherine Richardson har ikke oplevet, at niveauet er dalet, eller at de førsteårsstuderende ikke kunne nok, når de begyndte på universitetet:

“Hvad betyder det, om de kan nok? I forhold til hvad? Langt de fleste af de studerende, vi får ind, kan det, der kræves. Og kan de ikke det, kunne det måske være, de ikke havde hørt efter i timerne. Det har altid været en diskussion, om de unge kan nok. Jeg kan huske, min far sagde det, da jeg skulle begynde at læse. Og for 20 år siden sagde man, at studenterne ikke kunne det samme som ti år tidligere, men det var uden hensyn til, hvad de kan yderligere i dag. Det er en diskussion, der popper op igen og igen. Om det så handler om gymnasiereformen eller folkeskolereformen, og det gælder ikke kun Danmark, det gælder hele Europa. Men at besvare spørgsmålet om, hvad en student skal kunne, er jo pokkers svært, for det vil jo betyde, at man skal kunne se ind i fremtiden. Og synet på det afhænger også af, hvad man synes er vigtigt nu.”