Søger du nye udfordringer? I Sverige mangler de flere tusinde gymnasielærere

Om 13 år skal der være 4.100 flere gymnasielærere i Sverige, og de bliver overordentligt svære at skaffe. Derfor kan en tur over sundet måske være et alternativ for danske gymnasielærere, der er ledige eller vil prøve noget nyt.

De seneste år har begrebet ‘lärarbrist’ været en fast del af den politiske debat i Sverige. Både grundskoler og gymnasier mangler mange tusinde lærere. For gymnasiernes vedkommende er det forventningen, at der i 2033 er brug for 4.100 flere lærere, end hvad der er i dag. Det behov kan ikke dækkes af nyuddannede lærere alene, viste en omfattende kortlægning fra Skolverket sidste år.

Det er især de såkaldte ‘yrkeslärare’, erhvervslærere, der er for få af. Det er dem, der underviser på linjer, der svarer til for eksempel htx, eux og hhx. Det forventes til gengæld, at det svenske uddannelsessystem kommer til at levere rigeligt lærere til de traditionelle stx-fag.

GL: Prøv lykken
I GL’s sekretariat sker det fra tid til anden, at danske lærere ringer for at få sparring om, hvorvidt en tur til Sverige er en god idé.

“Det kan være nogle, der er i arbejde og overvejer, hvad næste skridt skal være, men oftere er det dem, der er ledige eller unge, som gerne vil ind på gymnasielærerarbejdsmarkedet,” siger uddannelseskonsulent Sine Rønberg Hansen.
 

Hun synes, at man bør overveje Sverige som en mulighed.

“Det bedste, man kan gøre, er at undersøge, hvor mulighederne for at få arbejde er, og der kan Sverige sagtens være en mulighed. Mobilitet er helt centralt, hvis man vil ind – eller flytte sig – på arbejdsmarkedet,” siger hun.

Og det er ikke specielt kompliceret at flytte karrieren til det svenske, i hvert fald ikke hvis man har pædagogikum.

“Der eksisterer en aftale mellem de nordiske lande om, at hvis man har gymnasielærerkompetence, så kan den bruges på de andre arbejdsmarkeder i Norden. Det kræver dog, at man allerede har pædagogikum. Det udelukker en del af de unge, som gerne vil ind i sektoren og ser Sverige som en mulighed. Det skal man være opmærksom på,” lyder det fra Sine Rønberg Hansen.

Skolverket ønsker velkommen
Hvis man vil ud på et svensk eventyr, er det en god idé at kontakte Skolverket. Myndigheden står nemlig for at udarbejde lærerlegitimationer, en slags lærerlicens til blandt andet udlændinge, der søger til Sverige.

“For at en lærer i Danmark skal kunne få legitimation i Sverige, skal han eller hun have en kompetencegivende eksamen og være godkendt lærer (have pædagogikum, red.) i Danmark. Næste skridt er, at Skolverket ser, om læreren opfylder de svenske krav indenfor de kompetenceområder, der er vigtige som lærer i Sverige,” forklarer Gunilla Sellbom fra Skolverket og fortsætter:

“Hvis der er kompetencekrav, som læreren ikke opfylder, får læreren en opgørelse med en såkaldt ‘kompensationshänvisning’. Dér fremgår det, hvilke krav der ikke er opfyldt, og hvad læreren kan gøre for at kompensere for det og på den måde få legitimation i Sverige.”

Det er derfor i første omgang Gunilla Sellbom og hendes kolleger i Skolverket, du skal have fat i, hvis du vil prøve lykken på det svenske arbejdsmarkedet. Hidtil har 56 danske gymnasielærere fået svensk lærerlegitimation.

Ikke krav om perfekt svensk
Det vigtigste for at komme i betragtning til en stilling i Sverige er altså pædagogikum, og at man lever op til de fagspecifikke krav. Idrætslærere skal for eksempel kunne livredning, og lærere i religionskundskab skal have viden om samtlige verdensreligioner, som Skolverket formulerer det.

Til gengæld er det ikke et krav, at man har styr på at bøje svenske verber, fortæller Gunilla Sellbom fra Skolverket:

“Lærere, der har dansk som modersmål eller en læreruddannelse (pædagogikum, red.) fra Danmark, behøver ikke at tale perfekt svensk. For de lærere er der intet krav om godkendte sprogkompetencer på svensk, det er nok, at de har dansk som modersmål eller er blevet læreruddannede i Danmark.”