Snart begynder eleverne i ny, nordatlantisk klasse

15 elever fra Grønland, to fra Færøerne, ti fra Island og fem fra Danmark begynder i en ny fælles klasse til august. De skal bo og gå i skole i Danmark, Færøerne, Island og Grønland de næste tre år.

1. g tager de på Gribskov Gymnasium i Helsinge i Nordsjælland. 2. g bliver delt mellem Midnám a Kambsdali i Fuglafjørður på Færøerne og Verzlunarskóli Íslands i Reykjavik. 3. g tager de på gymnasiet i Sisimiut, GUX Sisimiut, der ligger en anelse nord for polarcirklen.

Ud over at skrive en motiveret ansøgning, er eleverne også blevet vurderet på deres karakterer og har været til en personlig samtale, inden de er blevet godkendt.

Kemien mellem rektor Poul Vilhelm Braad Jensen fra GUX Sisimiut og Kristoffer Høj Sidenius, der dengang hed Almlund og var vicerektor på Brøndby Gymnasium, opstod, da de begge tog en master i ledelse i 2012.
De to holdt kontakten, og da Kristoffer Høj Sidenius blev rektor for Gribskov Gymnasium i 2014, inviterede han Poul Vilhelm Braad Jensen på besøg. Idéen var, at da begge gymnasier satser på udvekslingsrejser, kunne de måske lave noget sammen.

Det var her, at Poul Vilhelm Braad Jensen serverede sin idé om en fælles nordatlantisk linje. Han ville mere end de traditionelle udvekslingsrejser.

“Traditionelle udvekslingsrejser er gode. Man lærer hinanden at kende i en periode, men man kommer aldrig helt ned i suppen. Vi har brug for at være længere tid sammen,” forklarer han om baggrunden for sine tanker om den fælles nordatlantiske linje.
En idé han har brygget på, siden den grønlandske gymnasiereform i 2012.

“Det var en brandgod idé. Det er en hel ny måde at tænke uddannelse på. Der findes ingen andre muligheder for at tage en dansk studentereksamen i fire lande,” siger Kristoffer Høj Sidenius tydeligt begejstret, også nu efter fem år og adskillige bryderier med myndighederne.

Poul Vilhelm Braad Jensen kendte rektoren for det færøske gymnasium, mens Kristoffer Høj Sidenius havde en kontakt til Islands gymnasium i Reykjavik. Begge sagde straks ja, men så skulle der arbejdes.

“Det var et frygteligt bøvl at etablere et fælles lovgrundlag i alle fire lande,” fortæller Poul Vilhelm Braad Jensen.

Alle var motiveret, og både lovgiverne i Grønland og Island var indstillet på at være kreative, mens de var mere “bastante på Færøerne og også i Danmark, hvor der er en lang uddannelseshistorie, og alt er systemmotiveret”. Sådan beskriver Poul Vilhelm Braad Jensen nogle af vanskelighederne med i det hele taget at få formuleret og godkendt den nye linje.

“Der er en tendens til, at uddannelser i Danmark skal være store, større, størst, men det når vi aldrig,” siger han.

Fælles lærergruppe
Det er ikke kun eleverne, der skal flyttes fra gymnasium til gymnasium og fra land til land. Lærerne får også nye udfordringer og kommer til at samarbejde på tværs af landene.

“Vi har et lærerkollegium på 30-35 lærere, og nu får vi i princippet et lærerkollegium på 250 lærere i fire lande. Jeg kan for eksempel ringe til Gribskov eller Færøerne og spørge, om de har en matematiklærer, jeg kan låne i en måned,” siger Poul Vilhelm Braad Jensen og tilføjer:

“Det er også en måde at skabe fællesskab på. Jeg ser det sådan, at vi er foregangsmodel, en slags Premier League omkring rotationsprincippet.”

Han forklarer det med, at når eleverne skifter gymnasium, er det vigtigt, at lærerne kan samarbejde om for eksempel matematik B, så eleverne ikke mærker noget skift.

Nogle af gymnasierne må ud og ansætte nye lærere for eksempel at kunne tilbyde færøsk, islandsk og grønlandsk.

“Gribskov Gymnasium har netop ansat en grønlandsk lærer, der bor i nærheden af skolen, og som kan stå for den grønlandske modersmålsundervisning,” siger Kristoffer Høj Sidenius.

Flest elever fra Grønland
Den nordatlantiske linje fik i alt 50 ansøgere, langt de fleste kom fra Grønland, men der var også mange ansøgere fra Island.

“Jeg tror, at det hænger sammen med, at grønlænderne, islændingene og færingerne er vant til, at de skal flytte for at komme i gymnasiet. Det er danskerne ikke,” siger Kristoffer Høj Sidenius og tilføjer:

“Jeg er overbevist om, at danskere fra hele landet vil få øje på den nye mulighed, men vi kan kun tage 32 ind i en klasse.”

I første omgang har de fire skoler fået en forsøgsgodkendelse og dermed penge til at gennemføre tre årgange – det vil sige i alt fem år.

Rækkefølgen med Gribskov Gymnasium først og Sisimut til sidst er ikke tilfældig.

“Vi kunne have haft afsættet, fordi idéen kommer herfra,” siger Poul Vilhelm Braad Jensen, men han vil hellere have afslutningen:

“Dimissionen i Grønland samler altid mange familiemedlemmer fra alle egne i Grønland og i nationaldragter. Det er en højtidsdag. Det er lige sådan i Island og på Færøerne, og danskerne kommer i jakkesæt,” siger Poul Vilhelm Braad Jensen, som om han allerede kan se det for sig.