Små gymnasier kræver politisk handling: Vi kan ikke tåle at miste flere elever 

Hvis politikerne på Christiansborg for alvor mener, at der skal være gode uddannelser til alle unge i alle dele af landet, så skal de også turde at følge ordene op med reel handling.

Det mener tillidsrepræsentant på Dronninglund Gymnasium Pernille Dalbjerg Sørensen. 

Hun håber, at politikerne for alvor vil skabe løsninger for de mindre gymnasier, som for hvert år mister elever. Og som frem til 2030 vil lide under, at der bliver færre og færre unge i store dele af Danmark.

“Man kan ikke løse udkantsproblematik på gymnasierne, hvis politikerne ikke er villige til at indføre en central styring af elevfordelingen. Det kan ikke undgå at betyde, at eleverne ikke har et så frit valg af gymnasium, som de har i dag,” siger Pernille Dalbjerg Sørensen.

Hver dag sætter unge sig ind i bussen i Dronninglund og omegn og kører mod gymnasier i Aalborg og Nørresundby. Samtidig er elevtallet på Dronninglund Gymnasium gået ned over de senere år. For seks år siden havde gymnasiet seks spor i 1. g, i skoleåret 2017/18 fem spor, og i år er der fire 1. g klasser. Og prognoserne for regionen viser færre elever i de kommende år.

“Færre elever på et gymnasium betyder, at det er vanskelige at oprette flere forskellige studieretninger og valgfag. Færre elever har også betydet afskedigelser hos os, og at der bliver flere fag, som kun dækkes af en lærer. Den udvikling er selvfølgelig ikke god for eleverne,” siger hun og peger på, at samme tendens ses på andre små gymnasier i Danmark.

“Det er et politisk valg, om vi skal have et opland med liv, hvor mennesker ønsker at bosætte sig. De kommende politiske forhandlinger handler derfor om mere end uddannelser og skoler,” siger Pernille Dalbjerg Sørensen.

Hun henviser til de politiske forhandlinger om elevfordeling og om et nyt taxametersystem for gymnasierne, som skulle have været i gang i denne måned. Forhandlingerne er igen blevet forsinket på grund af situationen med coronavirus, men planen er stadig, at nye regler skal træde i kraft i 2022.    

Politikerne er enige om at koble regler om elevfordeling med taxametersystemet, da fordelingen af elever i sig selv har stor indflydelse på skolernes økonomi. Politikerne skal blandt andet diskutere en rapport fra en ekspertgruppe, som anbefaler en form for klyngemodel, hvor elever inden for et geografisk område kan vælge mellem to, tre, fire gymnasier. Modellen skal kombineres med en stram styring af elevkapaciteten på gymnasierne, slog ekspertgruppen fast.

Rimeligt at sætte rammer for frit valg
Rektor på Fjerritslev Gymnasium Mikkjal Helmsdal efterlyser også, at politikerne leverer redskaber, så der også i fremtiden er gymnasier i de mere tyndt befolkede dele af Danmark. Han har ikke lagt sig fast på, hvilken model han foretrækker, men ser gerne, at flere af de lokale elever, som i dag tager ind til Aalborg for at gå i gymnasiet, bliver “bundet” til det lokale gymnasium. Han erkender, at det kan betyde, at flere elever får et mindre frit valg af gymnasium.

“Jeg mener, det er rimeligt at sætte rammer for det frie valg, når samfundet betaler for din uddannelse,” siger Mikkjal Helmsdal. 

Han mener, at det i sidste ende kan blive en endnu større indskrænkelse af det frie valg af uddannelse, hvis de små gymnasier må lukke.

“Hvis små gymnasier lukker, så mister mange unge det frie valg til at få en uddannelse i deres lokalområde,” siger Mikkjal Helmsdal.   

I dag går der 355 elever på Fjerritslev Gymnasium. Skolen har tre stx-spor plus et hhx og et hf.

“Vi er et lille gymnasium og bliver presset af små udsving i antallet af elever. Derfor ønsker vi også, at vi får en taxametermodel, som er mindre følsom over for antallet af elever,” siger Mikkjal Helmsdal.

Gymnasiet har også en kostafdeling med 65 elever fra andre dele af landet. Den er helt afgørende for skolens økonomi.

“Politikerne skal gøre noget for at holde gang i udkantsgymnasierne, men der er nok ikke kun en strategi, som virker alle steder,” siger Mikkjal Helmsdal.  

Minimumskapacitet på tre spor
Søren Hindsholm er formand for fordelingsudvalget i Region Nordjylland og rektor på Nørresundby Gymnasium, som er et af de gymnasier, der også optager elever fra oplandet for eksempel fra Dronninglund. Han er også næstformand i Danske Gymnasier, og han mener, at politikerne først og fremmest skal sørge for, at de små gymnasier har elever. Problemet bliver ifølge ham ikke løst ved at give flere penge, og han peger på, at flere mindre gymnasier i dag i forvejen får udkantstilskud.

“Der er opstået en uhellig alliance, hvor de store gymnasier får eleverne, og de små gymnasier får ekstra tilskud. Men de små gymnasier har brug for flere elever, som kan opretholde et fagligt miljø for elever og lærere,” siger Søren Hindsholm og fortsætter:

“Politikerne må forberede sig på, at de ikke kan løse det her problem ved kun at fordele penge. Ja, det betyder også, at det frie valg bliver begrænset, men det bliver også begrænset, hvis små gymnasier på sigt lukker,” siger Søren Hindsholm.

Han fortæller, at Danske Gymnasier foreslår at lave minimumskapaciteter på gymnasierne. Det betyder kort fortalt, at gymnasier for eksempel skal have en minimumskapacitet på tre klasser af 28 elever på en årgang. Hvis et udkantsgymnasium ikke modtager nok 1. prioritetsansøgere til at fylde tre klasser, skal de have tilført op til 28 elever, lyder forslaget.

“Det er vores vurdering, at tre spor af 28 elever vil være nok til at opretholde et fagligt bæredygtigt miljø og dermed være med til at bevare de små gymnasier,” siger Søren Hindsholm om forslaget.

Danske Gymnasier foreslår samtidig, at der indføres en maksimumskapacitet, som fastsættes hvert år af en “myndighed”.

Færre skal til Aalborg 
Dronninglund Gymnasium har som skrevet i dag fire spor, og rektor Lars Jørgensen ønsker ikke at have færre klasser end det.  

“Jeg vil hellere have en minimumskapacitet på fire spor, men jeg er klar over, at tre spor kan være virkeligheden flere steder i landet i fremtiden,” siger han.

Han mener dog, at der i Nordjylland også er behov for en strammere styring af kapaciteten på gymnasierne i Aalborg.

“Der er elever, som svarer til tre til fire klasser, som hver dag kører nordfra over Limfjorden for at gå i skole i byen. Der bliver færre elever i fremtiden, og derfor er der nødt til at være en fast central styring af kapaciteten, og det vil uundgåeligt gå ud over det frie valg for eleverne. Men vi kan ikke skubbe problemet ind under gulvtæppet, hvis der fortsat skal være elever på de små gymnasier,” siger Lars Jørgensen.  

Nakskov: Ikke flere elever at fordele
Det er dog ikke alle steder i landet, at problemet med færre unge kan løses ved at flytte rundt på eleverne. Tillidsrepræsentant på Nakskov Gymnasium og HF Johanne Marie Nørrelund Rasmussen forklarer hvorfor:

“Vores problem er, at befolkningsgrundlaget bliver mindre, og at der bliver færre unge i fremtiden. Der er ikke så meget konkurrence om eleverne i vores område, og de fleste unge tager ikke væk fra Nakskov,” siger Johanne Marie Nørrelund Rasmussen.

Hun peger på, at der derfor er brug for en bæredygtig økonomi for gymnasiet, som i dag har tre 1. g klasser og to hf klasser.

“Vi har for eksempel et hold i fysik med fire elever, men læreren får jo den samme løn, som hvis der var 25 på holdet. Vi skal selvfølgelig kunne tilbyde eleverne forskellige fag,” siger Johanne Marie Nørrelund Rasmussen.

Nakskov Gymnasium og HF får udkantstilskud som flere andre gymnasier. Johanne Marie Nørrelund Rasmussen peger dog på, at det ikke kun er de små udkantsgymnasier, som har den udfordring, at der bliver færre elever i de kommende år.

“Vores gymnasium har brug for en bæredygtig økonomi, men det nytter jo heller ikke noget, at politikerne bare tager penge fra andre gymnasier for at give til os,” siger hun.