Små erhvervsskoler: Elevfordeling handler også om overlevelse

I de fleste dele af landet bliver der færre unge i de kommende år, og det faldende elevtal mærker flere små gymnasier i landdistrikterne allerede.

Det var blandt andet et af de politiske argumenter for at lave en elevfordelingsaftale, som også skal sikre elever til de mindre skoler og dermed også uddannelsestilbud bredt i hele landet.

Flere erhvervsskoler er dog nu uenige om, om elevfordelingsaftalen er en god idé for hhx og htx. Blandt andet har direktør for Aalborg Handelsskole Rikke Christoffersen og direktør for Tietgen i Odense Anette Vilhelmsen i et debatindlæg i Altinget argumenteret for at holde erhvervsgymnasierne uden for aftalen og lade det være en aftale for stx.

Men blandt andet for det lille erhvervsgymnasium Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (HEG) er aftalen vigtig, mener direktør Ulf Bender.

Cirka 40 procent af de unge i Mariagerfjord Kommune tager ud af kommunen for at tage en gymnasial uddannelse. De fleste tager ifølge Ulf Bender til Aalborg.

I kommunen er der for eksempel cirka 80 unge om året, der søger hhx, men HEG modtager kun 50 ansøgninger. Og HEG får kun omkring 15 ansøgninger til htx, mens næsten dobbelt så mange unge søger på teknisk gymnasium uden for kommunen.

“Vi ser frem til elevfordelingsaftalen, fordi den vil sikre os flere elever. Det betyder, at vi kan tilbyde flere studieretninger og et bedre studiemiljø for vores elever,” siger Ulf Bender.

Han mener, det er helt nødvendigt, at politikerne sikrer, at små erhvervsskoler sikres elever fremover.

“Med den demografi vi ser ind i, og hvis søgningen til andre skoler uden for Mariagerfjord Kommune fortsætter, så forsvinder grundlaget både fagligt og økonomisk for, at vi kan drive gymnasial uddannelse,” siger Ulf Bender.

Han mener, det er vigtigt, at HEG, som udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser i Aars og Hobro, fortsat vil eksistere, da flere unge i Himmerland ellers får meget lang transport til en erhvervsgymnasial uddannelse.

“Hvis vi ikke var her, så ville nogle unge i Vesthimmerland have cirka to timers offentlig transport for at tage hhx i Aalborg. Hvis politikerne mener, at der skal være en bred uddannelsesdækning i hele landet, så er det nødvendigt, vi er der,” siger Ulf Bender.

Elevfordelingsaftalen blev indgået sidste år. I flere større byer skal eleverne fordeles i såkaldte fordelingszoner, hvor blandt andet forældrenes indkomst er afgørende. Uden for byerne bliver eleverne fordelt i såkaldte afstandszoner, hvor transporttiden er afgørende. Ingen elever må tildeles en uddannelse med mere end 45 minutters transporttid, med mindre de selv ønsker det.

Derudover bliver der lavet en meget stram kapacitetsstyring, som skal sørge for, at store populære gymnasier ikke fjerner elevgrundlaget fra de mindre skoler.

Kan tilbyde bedre valghold
På Handelsgymnasiet Vestfyn ser direktør Carsten Hogrefe også frem til elevfordelingsaftalen.

“Vi regner med, at elevfordelingsaftalen betyder, at vi kan gå fra to til tre klasser på en årgang. Det betyder meget, for eksempel i forhold til de valghold vi kan tilbyde,” siger Carsten Hogrefe.

Han mener, at elevfordelingsaftalen skal sikre, at der bliver en bedre balance mellem de store skoler i byerne og de mindre skoler i landdistrikterne.

“De elever, som søger mod større byer, kommer ofte fra de ressourcestærke familier. Hvis de små skoler lukker, så begrænser man mulighederne for, at elever fra de mindre ressourcestærke familier kan få en uddannelse,” siger han.

I sommer begyndte 49 elever på skolen, men der bliver færre unge i de kommende år, og derfor er elevfordelingsaftalen helt afgørende for skolen, understreger Carsten Hogrefe.

“Hvis det skulle ske, at vi kom ned på én klasse på en årgang, så kan vi ikke forsvare at drive skole,” siger Carsten Hogrefe, som derfor er glad for, at flere af de unge fra oplandet, som i dag kører ind til Odense, fremover bliver tildelt en plads på Handelsgymnasiet Vestfyn.

De unge skal have valget
Direktør på Aalborg Handelsskole Rikke Christoffersen mener, det er en forkert præmis, at store skoler tiltrækker flere og flere elever fra landkommunerne. Hun nævner som eksempel, at Aalborg Handelsskole i dag ikke får flere ansøgere fra unge fra Mariagerfjord Kommune end tidligere.

“De elever, vi får, har gjort sig seriøse overvejelser om deres uddannelse. De unge tager aktive valg. Nogle unge ønsker at begynde uddannelse et andet sted, end de kommer fra, mens andre vil blive i det lokale. De unge skal have lov til at vælge selv,” siger Rikke Christoffersen.

Hun understreger, at hun er enig i, at der er udfordringer for skoler i landdistrikterne, men det er ifølge hende ikke, fordi de store skoler tømmer oplandet for elever.

“Befolkningstallet falder flere steder, og der er udfordringer, som skal løses, men de skal løses lokalt og ikke via en elevfordelingsaftale,” siger Rikke Christoffersen, der også taler på vegne af Anette Vilhelmsen fra Tietgen i denne sag.

De to direktører peger også på, at der er længere mellem erhvervsgymnasier end på almene gymnasier og blandt andet også derfor, mener de, at hhx og htx bør holdes ude af elevfordelingsaftalen. For eksempel ligger der kun et hhx-udbud i fordelingszonen i Odense, nemlig Tietgen.

Rikke Christoffersen mener i stedet, at de små erhvervsgymnasier skal hjælpes ved at sikre skolernes økonomi, og så peger hun på, at fusioner og campusdannelser i mange tilfælde har styrket erhvervsskolesektoren.

“En campus med for eksempel hhx og stx kan være en måde at skabe et godt studiemiljø i tyndt befolkede områder,” siger Rikke Christoffersen, som understreger, at hun taler om fusioner og campusser generelt og ikke i forhold til HEG.

Fusioner er ikke løsningen på alt
Carsten Hogrefe fra Handelsgymnasiet Vestfyn mener ikke, at det i alle tilfælde er en god idé eller praktisk muligt at fusionere for en skole, når elevtallet går ned.

“Der bliver ikke flere hhx-elever af, at et handelsgymnasium fusionerer. Hhx kan også blive for lille på en fusioneret skole, hvor uddannelsen så mister sin profil,” siger Carsten Hogrefe, som også peger på, at en fusion betyder, at de to fusionerede skoler mister et grundtilskud.

“Stordriftsfordelene ved en fusion for en skole på vores størrelse er så små, at de ikke udgør mere, end hvad der tabes på grundtilskuddet,” siger han.

Ulf Bender fra HEG siger, at fusioner kan være en del af løsningen. HEG er i forvejen en institution med både skoler i Aars og Hobro.

“Ingen af vores uddannelser på HEG er bæredygtige i sig selv, så ved at have dem slået sammen i en kombinationsskole som vores kan vi opnå mere effektiv drift og et bedre studiemiljø,” siger han.

Det ændrer dog ikke på, at institutionen har brug for, at elevfordelingsaftalen sikrer skolen elever, understreger han. Han mener derfor også, at det er lidt for nemt for store skoler at pege på fusioner som en løsning for de små.

“Forslaget om fusioner og campusdannelser kommer altid fra de store skoler. Nogle gange endda opfulgt af kække bemærkninger om, at man da som lille skole bare kan lade sig fusionere med en af de store,” siger Ulf Bender.

Elever imod elevfordeling
Oliver Gabrielsen, som er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, ønsker også, at hhx og htx tages ud af elevfordelingsaftalen.

“Elever vælger også store skoler i byerne, fordi de kan få en særlig studieretning, eller fordi de ønsker et miljøskifte, måske fordi de ikke havde en så god folkeskoletid. Den mulighed skal ikke fjernes,” siger Oliver Gabrielsen.

Han peger også på, at der er længere mellem hhx-skoler end stx-skoler, og alene af den grund giver det efter hans mening i mange tilfælde ikke mening at lave elevfordeling.

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever peger også på, at løsningen i landdistrikterne er at lave campusser og fusioner.

“Hvis vi ser 10 år frem i tiden, er der ikke nok elever til de små skoler på landet, og derfor skal der laves campuser, som kan sikre et godt studiemiljø for eleverne,” siger Oliver Gabrielsen.