Skuffede skoler: Et år uden nye elever er ingen hjælp

Ærgrelse, dyb undren og frustration.

Den stemning præger flere af de gymnasier, som i det kommende skoleår ikke må optage nye elever.

Det midlertidige stop for elevoptag er en del af elevfordelingsaftalen, som et politisk flertal vedtog inden sommerferien. I går blev der sat navne på de seks gymnasier, der bliver omfattet af ordningen.

Læs: Nu er skolerne udpeget: Her må de ikke optage elever næste skoleår

De seks gymnasier har alle en skæv elevsammensætning og et faldende ansøgertal. Tiltaget skal ifølge politikerne give gymnasierne ”en ny start”. Men ude på skolerne har man mere end svært ved at se meningen med det.

Herlev Gymnasium og HF er en af de ramte skoler. Her må man hverken optage nye stx- eller hf-elever i skoleåret 2022-2023.

”Vi er rigtig kede af det. Vi er bange for, at det her faktisk vil forstærke det negative stempel, skolen har,” siger tillidsrepræsentant René Esbjørnsen.

Han understreger, at det er godt, at politikerne endelig har vedtaget en elevfordelingsaftale, men det midlertidige elevstop kan lærerne ikke få øje på fornuften i.

”Vi forstår ikke, hvordan politikerne kan tale det op som en mulighed for os til at lave en turnaround. Vi har svært ved at opfatte det som andet end en kritik af vores arbejde hidtil,” siger René Esbjørnsen.

Går ud over skolekulturen
Det vil gå ud over skolekulturen, når der mangler en hel årgang i tre år, mener han.

”Det bliver ret tomt, og det kan jo ikke undgås, at miljøet og kulturen på skolen bliver anderledes. Der vil være aktiviteter, der går i stå, fordi der simpelthen mangler elever,” siger René Esbjørnsen, der er nervøs for, om nogle kolleger vil se skolen som en synkende skude og søge væk.

For at skolerne ikke skal afskedige lærere eller tilpasse bygningskapaciteten for en kort periode, får de et samlet særtilskud på 139,3 millioner kroner. Institutionerne skal i den forbindelse fremlægge en udviklingsplan for Børne- og Undervisningsministeriet.

René Esbjørnsen kan godt se, at det giver nogle muligheder. Han forestiller sig, at skolen vil bruge de frigjorte lærerressourcer på at give eleverne et ekstra fagligt løft, for eksempel ved at lave dobbeltlærerordninger, og man vil også tænke i ekstra brobygningsaktiviteter.

”Selvfølgelig vil vi forsøge at få det bedste ud af det,” siger René Esbjørnsen.

På mandag samles alle skolens lærere og ledere til et møde, hvor man skal snakke om den nye situation, og hvad der skal ske.

Skruer op for brobygning
På NEXT – Sydkysten Gymnasium må man i det kommende skoleår ikke optage nye 1.g’ere på hhx og stx. Ole Heinager, der er direktør for NEXT, forstår ikke, hvordan det skal styrke skolen.

”Det er ikke en idé, der er groet i min baghave, og jeg har meget svært ved at se logikken i det,” siger Ole Heinager og tilføjer:

”Vi mener jo ikke, at vi har en dårlig skolekultur, der nødvendigvis skal laves om. Vi har bare brug for elever fra et større opland.”

Han mener, at man burde gå direkte på med den nye fordelingsaftale i skoleåret 2023-2024 uden at have en overgangsperiode med stop for elevoptag.  

”Jeg er bekymret for, at det går ud over studiemiljøet og den samlede skolekultur, når vi mangler en hel årgang i tre år,” siger Ole Heinager.

De frigjorte lærerressourcer kan han selvfølgelig godt se noget positivt i. De ekstra ressourcer skal blandt andet bruges til at styrke studiemiljøet og lave brobygningsaktiviteter, mener han.

”Det gælder om at få mange førsteprioritetsansøgninger til skoleåret 2023-2024, så lærerne skal lave en masse brobygningsforløb. Vi skal invitere grundskoleklasser ind til fede forløb, masterclasses og så videre – både klasser fra lokalområdet og længere væk,” siger Ole Heinager.

Han har indbudt lærerne på Sydkysten Gymnasium til et møde i morgen, hvor man kan tale den nye situation igennem. I går havde han et kort møde med dem på Teams. 

”Det er et politisk forlig, som vi nu må prøve at få det bedste ud af. Vi vil se mulighederne i det og se fremad. Som jeg kender lærerne, ved jeg, at det også vil være deres indstilling,” siger Ole Heinager. 

Ekstra fagligt boost
På Aarhus Gymnasium i Tilst forstår lærerne heller ikke, hvorfor politikerne har valgt at lukke for tilgangen af elever næste skoleår.

“Vi har tre små stx-klasser på 1.g med en god fordeling af elever med forskellig baggrund. Både pædagogisk og fagligt går det godt med vores nye 1.g’ere, og den udvikling ville vi meget gerne fortsætte med nye elever efter sommerferien,” siger tillidsrepræsentant Kristen Kirk Nygaard.

Også på det århusianske gymnasium frygter lærerne, at en del af skolekulturen bliver ødelagt, når der i de næste tre år vil være et hul på en af årgangene.

Aarhus Gymnasium i Tilst, som tidligere hed Langkaer Gymnasium, har haft en række turbulente år. Skolen har oplevet elevflugt, en fusion og i foråret talte bestyrelsen ligefrem om, at skolen kunne være lukningstruet. På den baggrund siger Kristen Kirk Nygaard, at lærerne også nok skal kunne håndtere den nye udvikling uden 1.g-elever til næste år.

“Vi har været vant til lidt af hvert. Vi er glade for den politiske aftale om fordeling af elever, og så må vi sluge den bitre pille, som følger med. Vi vil nu give de resterende elever et ekstra fagligt boost til næste år,” siger Kristen Kirk Nygaard.

Han nævner, at der er flere nyansatte lærere på skolen, og han håber, at de kan fortsætte og få deres pædagogikum. Derudover regner han med, at de ekstra ressourcer kan bruges til tolærerordninger og til at oprette studieretninger, selv om der kun er få, som vælger dem.

“Vi skal lave en plan for oprustning af den faglige kerneydelse, så vi er klar til at modtage de nye elever i 2023. Vi skal blive ved med at gøre det, vi er gode til,” siger han.

Selvom han og kollegerne er kede af, at der ikke kommer nye elever til næste år, så ser han lyst på fremtiden.

“Når jeg ser nogle år frem, vil vi være et gennemsnitligt gymnasium, som afspejler lokalbefolkningen i området, hvor elever går og cykler til skole i stedet for at tage bussen ind til et gymnasium i midtbyen,” siger Kristen Kirk Nygaard.