Nu er skolerne udpeget: Her må de ikke optage elever næste skoleår

Seks gymnasier skal have stop for elevoptag næste skoleår. Det har regeringen besluttet sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Tiltaget er en del af elevfordelingsaftalen.

Seks gymnasiale institutioner skal nu indstille sig på, at de ikke må optage nye elever næste skoleår. Det står nu klart, efter at Børne- og Undervisningsministeriet mandag aften har offentliggjort, at de politiske partier bag elevfordelingsaftalen er blevet enige om, hvilke skoler som skal have et midlertidigt stop for optag i skoleåret 2022/23. 

Det drejer sig om stx og hf på Aarhus Gymnasium, Tilst, stx og hhx på NEXT Sydkystens Gymnasium, stx på Viby Gymnasium, stx på Høje Taastrup Gymnasium, stx og hf på Herlev Gymnasium og HF, og stx på Hvidovre Gymnasium og HF.

Aftalen om elevfordeling kom i hus mellem regeringen og Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne inden sommerferien, men først nu er det lykkedes partierne at sætte navn på skolerne, der skal have stop for elevoptag.

Formålet med tiltaget er at understøtte gymnasier med store udfordringer i forhold til faldende ansøgninger og en skæv elevsammensætning ved at give dem en ny start, “så elevfordelingen slår hurtigere igennem”.

”Vi skal have brudt den sociale polarisering og den etniske opdeling, og det nytter ikke noget at lukke øjnene og tro, at udfordringerne går væk af sig selv. Der er nogle steder, hvor elevsammensætningen er for skæv. Nu giver vi en hjælpende hånd til at understøtte det lokale arbejde og få rettet op, så skolerne kan få en frisk start,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en pressemeddelelse.

Kriterier for udvælgelsen
Fælles for skolerne er, at de ligger i en fordelingszone og opfylder følgende kriterier: 

  • A. Fald i (estimeret) søgning som 1. prioritet i perioden 2016-2020 på mindst 20 procent.
  • B. Skæv elevsammensætning baseret på forældreindkomst, hvor grænsen sættes ved mindst 40 procent fra lavindkomstgruppen
  • C. Ikke har haft en stigning i (estimeret) søgning fra 2019-2020 på mere end 50 procent.

For at gymnasierne ikke skal afskedige lærere eller tilpasse bygningskapaciteten for en kort periode, kompenseres gymnasierne med et særtilskud. Der udbetales særtilskud på i alt 139,3 millioner kroner. Institutionerne skal i den forbindelse fremlægge en udviklingsplan for Børne- og Undervisningsministeriet.

Nødvendigt
Siden aftalen blev offentliggjort, har det været tydeligt, at delelementet med stop for elevoptag ikke var populært på gymnasierne. Flere pegede på, at det ville være svært at udvikle skolen uden nye elever.   

Men børne- og undervisningsminister har tidligere understreget, at hun mener, at tiltaget er nødvendigt, da skolerne ­ikke selv kan vende udviklingen.

“Det er jo ikke et spørgsmål om, at lærere og rektorer ikke har lagt sig i selen for de skoler. Der er ikke tale om en undladelsessynd, at det ikke har kunnet lade sig gøre at rette op på den skæve elevfordeling. Det er måden, vi har skruet elevoptaget sammen på, der har bidraget til, at fordelingen blev pivskæv. Derfor har skolerne heller ­ikke selv kunnet rette op på det,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil dengang til gymnasieskolen.dk.