”Skolerne har været elendige til at planlægge”

Du og mange andre ledere har meldt ud, at lærerne skal lande på præcis 1.924 arbejdstimer om året. Hvorfor tror du, skolerne kan finde ud af det nu, når de har haft svært ved det tidligere? 
Vi har faktisk været rigtig gode til det hos os. Men jeg synes generelt, at skolerne hidtil har været for dårlige til det. Jeg har undret mig over, at skoler, som er betydeligt mindre end vores, har udbetalt tre, fire eller fem millioner kroner i overarbejdstidsbetaling. Jeg mener, at det er elendig planlægning. Vi er en stor skole med 122 lærere og udbetalte sidste år kun en halv million kroner i overarbejde. På skolerne er der en lang række små moduler, som gør, at man nogenlunde kan planlægge at ramme årsnormen.

Når mange skoler har haft svært ved at ramme årsnormen, så er det vel også, fordi det er en udfordring? 
De er bare dårlige til at planlægge. Min vicerektor er planlægningsekspert, han kan planlægge således, at det går op med 1.924 timer for hver lærer om året, når året er gået. Det kunne godt være, at han skulle lave nogle kurser for nogle rektorer. Vi kan da også godt se, at det for nogle af vores lærere ikke hænger sammen med 1.924 timer. Der kan for eksempel være en barsel eller andre uforudsete ting, som kan betyde, at enkelte lærere bliver pålagt merarbejde, men generelt set kan det godt gå op.

Hvordan kan du være sikker på, at den enkelte lærer ikke har for meget at lave i år og dermed arbejder ud over de 1.924 timer? 
Vi har tidsregistrering, og den følger vi op på cirka en gang om måneden. Så tager vi en samtale med dem, som tidsregistrerer for meget. Det gode ved tidsregistrering er, at man kan fange nogle af de nye lærere, som mener, at de skal være overforberedte og kunne svare på alle elevernes spørgsmål. Det gælder om at dæmpe disse lærere ned i deres ambitionsniveau, hjælpe dem til at arbejde inden for en fornuftig arbejdstid og ikke blive stressede.

På din skole er der også blevet effektiviseret, så lærerne skal nå flere opgaver. Hvad er det, lærerne skal lave mindre af? 
”Man skal ikke opfinde den dybe tallerken. Man skal ikke opfinde et nyt undervisningsforløb, hver eneste gang man står over for et nyt hold eller en ny klasse. Vi har snakket om, at vi skal være bedre til at vidensdele. Vi har indført fire møder om året i faggrupperne, hvor man skal diskutere vidensdeling, og hvor man skal dele undervisningsforløb og skriftlige opgaver. Jeg tror, det er utroligt vigtigt, at man får det til at virke systematisk, således at man reducerer sin arbejdsbyrde.

Hvis lærere ligger højt i timetallet en måned før sommerferien, skal de så være mindre grundige med at lave eksamensspørgsmål? 
Nej, men vi skulle også gerne inden da have fanget de lærere, som har for mange timer. Desuden har vi gjort det sådan, at regnskabsåret går fra 1. juni til 31. maj. Det er et skud i tågen at planlægge timerne for eksamensperioden – hvor meget censorvirksomhed lærerne har, og hvilke fag der bliver trukket ud. På den måde bliver det meget nemmere at planlægge et helt skoleår.