Skoler uden elevoptag: Regeringen skylder os en løsning

For særligt seks gymnasier var læsningen af det nye regeringsgrundlag en skuffelse. Elevfordelingsaftalen bliver rullet tilbage, og eleverne skal igen fordeles efter transporttid.

De seks gymnasier, der som en del af den politiske aftale om elevfordeling blev nægtet at optage elever i dette skoleår, havde set frem til, at aftalen ville sikre dem elever til sommer.

I stedet står de seks skoler tilbage med spørgsmålet: Hvad nu?

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at den vil præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer.

Men vil den model være effektiv? Og er det overhovedet realistisk at nå at lave og vedtage en ny model i Folketinget med virkning fra næste skoleår, lyder nogle af spørgsmålene fra fire af skolerne, som gymnasieskolen.dk har talt med.

“Jeg er både forundret og chokeret over, at man kan stoppe en politisk aftale, som er i fuld gang. Vi har ikke fået lov til at optage elever i år som et led i den politiske aftale, som bliver trukket tilbage. Det gør selvfølgelig skolens situation sværere,” siger Ida Diemar, som er rektor på Høje Taastrup Gymnasium.

Hun mener også, det er meget problematisk, at politikerne på begge sider af folketingssalen italesætter, at der er et problem med skæv elevfordeling, hvis der så ikke er en vilje til for alvor at gøre noget ved problemet. Ida Diemar mener, det bliver mere problematisk af, at seks skoler er blevet udpeget i forbindelse med aftalen som skoler, der har brug for en “frisk start”.

“Vores skoler bliver udstillet, og derefter trækker man gulvtæpper væk under os. Der er behov for, at der hurtigst muligt kommer en politisk løsning,” siger Ida Diemar.

Hun håber, at regeringen i den nuværende situation vil holde fast i en stram kapacitetsstyring, som er en del af den nye aftale om elevfordeling.

“Vi har brug for en central kapacitetsstyring, som kan være med til at sikre, at alle skoler får elever,” siger Ida Diemar.

Ærgrelse og optimisme
På Aarhus Gymnasium i Tilst læste tillidsrepræsentant Kristen Kirk Nygaard regeringsgrundlaget med ærgrelse, men også med en lille smule optimisme.

Ærgrelsen går på, at skolen nu igen står i en usikker situation.

“Vi havde en informationsaften i november, hvor vi fortalte om vores tiltag for næste skoleår. Det virkede til, at forældrene havde forholdt sig til de nye elevfordelingsregler og sagde, at så er det sådan, det er. Vi var i gang med at løbe det næste skoleår i gang med nye elever, og så opstår der en ny usikker situation,” siger Kristen Kirk Nygaard.

Optimismen placerer han i, at regeringen skriver, at den vil præsentere en ny model, der skal modvirke skæv elevfordeling.

“Nu ryger den del med fordelingen af elever efter forældreindkomsten ud, men jeg går ud fra, at regeringen finder en anden model, som virker,” siger Kristen Kirk Nygaard, som også sætter sin lid til, at der bliver en reel stram kapacitetsstyring, som giver en god fordeling af elever i Aarhus.

“Hvis der er en stram kapacitetsstyring, og nogle af de store gymnasier går nogle klasser ned, så tror jeg på, at det skal lykkes,” siger Kristen Kirk Nygaard, som dog også påpeger, at tiden er knap, da eleverne skal sende deres ansøgning til gymnasier senest den første marts.

En skandale
Herlev Gymnasium og HF er også en af de skoler, som ikke har optaget elever i dette skoleår. Rektor Jan Vistisen kalder det en “skandale”, at en politisk aftale, som allerede er sat i gang bliver trukket tilbage så langt henne i forløbet.

Han peger på, at udviklingen med polarisering og skæv elevfordeling har stået på i mange år.

“Der bliver nødt til at komme en politisk løsning på det her. Det er håbløst, at vi nu i mange år har set, at eleverne deler sig op på gymnasier efter dem, de ligner, mens vi i Danmark har tradition for, at vi går i skole med mennesker med mange forskellige baggrunde,” siger Jan Vistisen.

Han peger også på, at der er brug for en stram kapacitetsstyring, der efter Jan Vistisens mening skal være så stram, at den ophæver konkurrencen mellem skolerne.

“Jeg har hele tiden været tilhænger af en distriktsmodel, hvor eleverne går på deres lokale gymnasium. Så slap man også for, at valget af gymnasium fremstilles som et skæbnevalg, hvor de unge tror, at verden falder sammen, hvis deres ønske om et såkaldt drømmegymnasium ikke bliver opfyldt,” siger Jan Vistisen.

Dårligere stillet nu
Rektor på Hvidovre Gymnasium & HF Tania Sheikh Larsen tror ikke på, at regeringen kan nå at lave en gennemarbejdet model med elevfordeling til det kommende skoleår, og derfor sætter hun sin lid til, at stram kapacitetsstyring bliver en hjørnesten for næste skoleår.

“Vi er faktisk dårligere stillet nu, end vi var, før elevfordelingsaftalen blev indgået. Derfor har vi brug for politisk opbakning her og nu, og det handler ikke bare om penge, men om elever,” siger rektoren.

Lærere og ledelse har brugt dette skoleår til at udvikle et nyt forløb for de kommende elever med fokus på fællesskab og handlekompetence.

“Det handler om at give eleverne en mestringsfølelse og at koble undervisningen til virkeligheden. Vi har aftalt samarbejde med mange aktører uden for skolen. Hele det stykke arbejde, vi har lavet, fordi vi ikke har kunnet optage elever, er selvfølgeligt afhængigt af, at vi får elever til næste skoleår,” siger Tania Sheikh Larsen.

Hun mener, at regeringen i det hele taget har meget travlt med at give alle gymnasier svar på, hvordan elever bliver optaget til næste år. I januar holder de fleste skoler åbent hus.

“Det er dybt problematisk for alle gymnasier, hvis de ikke ved, hvordan de skal vejlede de unge og deres forældre på orienteringsaftenerne i januar,” siger Tania Sheikh Larsen.

Gymnasieskolen.dk forsøger at få børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til at svare på, hvad der træder i stedet for elevfordelingsaftalen.