Skoler skaber nye tiltag for at hjælpe elever gennem nødundervisning

“Rigtig træls!”

Ordene fra rektor på Sønderborg Statsskole Ole Kamp Hansen opsummerer fint den generelle mening på gymnasierne om, at man endnu engang har taget fat på undervisning hjemme foran skærmen. Indtil videre til den 18. januar. 

“Vi ved fra forårets erfaringer, at nødundervisningen påvirker eleverne både fagligt og socialt, og selvom vi forsøger at gøre meget, så er den sociale del af gymnasiet temmelig vingeskudt. Vi har jo mange elever, der slet ikke har prøvet den almindelige hverdag på gymnasiet,” siger Ole Kamp Hansen.

Derfor er skolens lærere, studievejledere og ledelse ved at lægge sidste hånd på klassetimen – et nyt initiativ, som de forventer at rulle ud i næste uge i alle klasser.

“Formålet er, at klassetimen både skal have en lærings- og en trivselsvinkel, som klassens kerneteam af lærere skal have fokus på,” fortæller Ole Kamp Hansen.

Lærerne skal blandt bruge den ugentlige time til at zoome ind på elevernes oplevelse af undervisningen og trivslen.

“Vi håber at kunne bruge elevernes erfaringer til at højne trivslen og læringen, som jo i høj grad hænger sammen,” siger Ole Kamp Hansen tilføjer:

“Bag skærmen kan elever, der er lidt udfordret, lettere gemme sig. Men planen er, at kontaktteamet hurtigere skal spotte og kontakte elever, der måske har det svært.”

Han forventer også, at der vil komme forskellige sociale aktiviteter for eleverne på afstand.

“Vi har heldigvis nogle dygtige og kreative lærere, der er gode til at finde på anderledes aktiviteter. For eksempel sørgede en idrætslærer i foråret for træningsprogrammer og løbekonkurrencer mod et andet gymnasium,” siger Ole Kamp Hansen. 

Det er ikke kun eleverne, men også lærerne, der belastes af de anderledes arbejdsforhold, påpeger Ole Kamp Hansen. Derfor er han meget imponeret over, hvor godt det fungerer.

“Lærerne er igen topmotiverede og engagerede og formår at være meget fokuserede på at motivere eleverne. Det tager jeg hatten af for i en tid, hvor det kan være svært nok bare at motivere sig selv til arbejdet.”

Ole Kamp Hansen tror ikke, at det er realistisk, at elever og lærere får lov til at komme tilbage til skolen den 18. januar, og derfor overvejer han også at skabe et netværk blandt lærerne.

“Det er vigtigt, at vi har en løbende kontakt til hinanden og følger med i, hvordan kollegerne har det,” siger han. 

Prioritering af kollegakontakt
Også på EUC Lillebælt bliver det prioriteret at have en form for kontakt med kollegerne, selvom det ikke er muligt at mødes fysisk, fortæller rektor for htx Lars Hansen, der blandt andet har indført ugentlige afdelingsmøder.

“Det er utrolig vigtigt i denne tid, at vi stadig ser hinanden, selvom det kun kan blive virtuelt,” siger Lars Hansen og tilføjer:

“Vi bør være bevidste om, at den rolle, som lærerne har lige nu, slet ikke ligner den rolle, som var grunden til, at de valgte at blive lærere. For de fleste var det jo undervisning med fysisk tilstedeværelse, der trak. Derfor bør man prioritere en form for kontakt mellem lærerne.”

Men på trods af den store omvæltning i arbejdslivet har lærerne været omstillingsparate fra dag et, understreger han.

Lars Hansens største bekymring går dog på elever, der er udfordret fagligt eller socialt.

“Jeg tror, at alle skoler i foråret oplevede, hvor stor betydning det sociale liv har for undervisningen, derfor har vi også meget fokus på det,” siger Lars Hansen.

På EUC Lillebælt står et team af studievejledere og mentorer sammen med lærerne klar til at støtte de udfordrede elever.

“Men vi er opmærksomme på, at nødundervisningen også kan være en udfordring for de elever, som normalt fungerer godt fagligt og socialt. Jeg håber, at vi også formår at indfange dem med forskellige tiltag. For eksempel grupperer vi dem sammen i nogle forløb, så de kan støtte hinanden,” fortæller Lars Hansen.  

Ramt på motivationen
På Tietgen Handelsgymnasium i Odense er elever, lærere og ledelse også godt trætte af endnu en omgang med virtuel undervisning.

”Vi gør det, fordi vi skal. Lærerne går til opgaven på forbilledlig vis, men alle tænker hele tiden på, hvornår det er realistisk, at vi kan komme tilbage,” siger rektor Dorthe Wang.

Elevernes motivation er dalet, og derfor er den største udfordring for lærerne at sørge for, at den ikke forsvinder helt.

”Det er en stor del af arbejdet lige nu,” siger Dorthe Wang.

De erfaringer, skolen fik under forårets nedlukning, trækker man på nu. Det er blandt andet, at skriftlige opgaver ikke skal fylde for meget, og at det har stor betydning, at lærer og elever mødes synkront på skærmen – som minimum i starten af hvert modul.

”Vi har øget fokus på synkroniteten. Det giver struktur i elevernes hverdag og følelsen af kontakt,” siger Dorthe Wang.  

Hun er især bekymret for gruppen af faglige svage elever, som plejer at bruge skolens tilbud om lektiehjælp.

”Mange lærere strækker sig i øjeblikket ekstra langt for at hjælpe de elever, der har brug for det.”

Den årgang, som bliver studenter til sommer, har været ramt af corona-nedlukning i en vis del af deres gymnasietid. Dorthe Wang kan mærke, at eleverne er bekymrede for, hvordan de skal klare eksamen, og hun forstår dem godt. Især hvis nedlukningen fortsætter ind i februar. For selvom lærerne er kreative og gør, hvad de kan, så er der nogle ting, som bare ikke bliver det samme uden fysisk tilstedeværelse.

Hendes indtryk er dog, at lærerne ikke er så bekymrede som eleverne.

”Der kan være områder, der skal have et brush-up, men der er ikke store faglige mangler,” siger Dorthe Wang.

Spænding om eksamen
På Gentofte HF har man gymnasiale suppleringskursus-hold, som lige er begyndt i denne uge, og som derfor må tage hul på deres uddannelse uden at møde kammerater og lærere fysisk. Det giver lærerne en ekstra udfordring.

”Alle ville ønske, det var anderledes. Det er en særlig problematik at få taget godt imod elever, man kun har set virtuelt,” siger rektor Henrik Cornelius.

Skolen har lavet tilføjelser til studie- og ordensreglerne, så det er tydeligt, at kravene for deltagelse er de samme, hvad enten undervisningen er normal eller virtuel. At der er brug for det, blev man bevidst om efter forårets nedlukning, forklarer Henrik Cornelius.

”I foråret var der mange elever, der ikke loggede på med billede, og hvor det var svært at vide, om de overhovedet fulgte undervisningen. Nu stiller vi en række konkrete krav, blandt andet at de skal logge på med billede, være udhvilet, påklædt og forberedt og have deres materialer klar,” siger Henrik Cornelius.  

Han er især bekymret for de fagligt svage og sårbare elever.

”Studievejlederne arbejder i døgndrift. Risikoen for, at ressourcesvage elever falder fra, vokser. Det er svært at holde kontakten med dem. Når man omgås dem til dagligt i klasselokalet, kan man lettere gribe ind.”

En del elever skulle have været til eksamen her i januar, men eksamenerne blev aflyst af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lige inden jul. I stedet gennemfører lærerne nu vurderingssamtaler, så de kan give eleverne en standpunktskarakter.

”Det er en vanskelig opgave. Selvfølgelig har lærerne et billede af, hvor deres elever ligger, men standpunktskarakterer er jo normalt ikke en del af hf,” siger Henrik Cornelius.

Nu venter man spændt på, hvad der kommer til at ske med eksamenerne til sommer.  

”Ingen hf-lærere vil synes, at det er en god idé at aflyse dem,” siger han.