Skoler forudser lærermangel i flere fag

Halvdelen af landets gymnasier forventer, at det bliver svært at skaffe kvalificerede matematiklærere inden for de næste fem år. Og også lærere i blandt andet naturvidenskab, informatik og tysk vil fremover kunne tillade sig at være kræsne, når de søger job.

Det viser en undersøgelse fra Danske Gymnasier, hvor 118 skoler har svaret på spørgsmål om rekruttering af lærere i de kommende år.

Noget af forklaringen er blandt andet, at en del lærere går på pension inden for de kommende år, og skolerne forventer ikke, at der i samme grad vil være lige så mange nyuddannede i alle fag.

På Ringkøbing Gymnasium er rektor Lars Roesen bevidst om, at matematiklærere kan være en mangelvare.

”Jeg har indimellem kontaktet tidligere studenter fra Ringkøbing Gymnasium, som læser matematik, og spurgt dem, om de har lyst til at komme tilbage. Det har jeg ikke gjort med studerende i andre fag,” siger Lars Roesen.

Han har gode matematiklærere ansat. Sidst skolen slog en stilling som matematiklærer op, modtog de fem-seks ansøgninger.

”Og vi var meget tilfredse med den, vi ansatte. Men når vi slår en stilling op som historielærer, modtager vi 40 til 50 ansøgninger, så der er en forskel,” siger han.

Ringkøbing Gymnasium har tidligere haft udfordringer med at rekruttere lærere i fysik og kemi. Skolen har derfor ansat ingeniører, som har fået efteruddannelse.

Lars Roesen forudser også en generel mangel på tysklærere i sektoren, da færre unge læser tysk på universitetet.

Konkurrence med erhvervslivet
Erhvervsgymnasier er også ramt af udfordringer med at rekruttere lærere – på hhx gælder det især i fag som afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi, hvor underviserne skal have mindst to års erfaring fra det private erhvervsliv.

Rektor på ZBC i Næstved Mette Tram Pedersen er i benhård konkurrence med private virksomheder, når hun skal rekruttere undervisere i visse fag.

”Jeg har samtaler med ansøgere, hvor jeg må sige, at de skal gå 20.000-25.000 kroner ned om måneden for at blive ansat hos os. Det er svært at konkurrere med det private arbejdsmarked, når konjunkturerne er gode, som de er nu,” siger Mette Tram Pedersen.

Hun har netop haft en kandidat til samtale, som endte med at afslå jobbet på grund af lønnen. Vedkommende ville ellers gerne prioritere sit arbejdsliv anderledes, da han havde fået børn, men han kunne ikke gå så meget ned i løn.

Efteruddannelse til lærere
Når ZBC lykkes med at ansætte nye undervisere i økonomifag, skal de ofte have en del efteruddannelse for at leve op til de faglige mindstekrav.

”Det kan godt være svært at få dem godkendt til at undervise på gymnasiet, selvom de eksempelvis har undervist på CBS eller har store faglige kompetencer inden for deres fag. Jeg synes, at de faglige mindstekrav er lidt ufleksible,” siger Mette Tram Pedersen.

På Lemvig Gymnasium kender rektor Bo Haahr Larsen til den samme udfordring.

”Rekruttering i for eksempel afsætning og virksomhedsøkonomi kan være rigtig svær. Vi kan ikke konkurrere på lønnen. Vi har også nogle gange siddet med dygtige ansøgere, som mangler den relevante erhvervserfaring, man skal have i disse fag,” siger Bo Haahr Larsen, som ikke har oplevet det samme problem med at skaffe matematiklærere.

”Vi har de lærere, vi skal bruge nu,” siger han.

Fødekæden til gymnasierne
Formand for Danske Gymnasier og rektor på Frederiksberg Gymnasium Maja Bødtcher-Hansen kalder det ”utroligt problematisk”, hvis fødekæden til at rekruttere dygtige gymnasielærere bliver brudt.

Hun nævner eksempelvis, at der også bliver uddannet for få kandidater i fremmedsprog, og at det kan blive et stort problem for gymnasierne fremover.

Formanden peger også på, at gymnasierne er i konkurrence med det private erhvervsliv om kandidater i for eksempel fysik og matematik.

Netop nu er et udvalg i gang med at udarbejde forslag til en ny kandidatreform på universiteterne, og Maja Bødtcher-Hansen mener, det er bydende nødvendigt, at en ny reform ikke vil begrænse studerendes vej mod at blive gymnasielærer.

”Vi er bekymrede for, om studerende for hurtigt på studiet skal vælge, om de vil gå underviservejen. Mange finder først senere ud af, at de har lyst til at blive gymnasielærer. Vejen til gymnasielærerjobbet skal være åben for kandidater,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Hun foreslår samtidig, at gymnasier samarbejder med universiteter om at gøre de studerende opmærksomme på, ”hvor fedt det er at være gymnasielærer”, som hun formulerer det.

”Vi er meget afhængige af, at der fortsat er dygtige unge mennesker, som har lyst til at undervise på gymnasierne,” siger hun.

Mange historie- og dansklærere
Mens der i fremtiden kan blive mangel på lærere i matematik, naturvidenskab og fremmedsprog, er situationen en anden for kandidater i andre fag.

I undersøgelsen fra Danske Gymnasier forudser ingen skoler, at de får nævneværdige udfordringer med at rekruttere lærere med fag som historie, filosofi, dansk og samfundsfag.

”Vi havde for nylig et stillingsopslag med humanistiske fag, hvor vi fik 500 ansøgere. Der er en skæv fordeling af kandidater med forskellige fag,” siger Maja Bødtcher-Hansen, der dog tilføjer, at hendes gymnasium ligger midt i hovedstaden og derfor har det bedste grundlag for rekruttering.