Skærpede adgangskrav kan betyde folkevandring til hf, forudsiger ministeren

“Hvis en gymnasielærers søn ønsker at blive elektriker, så er noget mislykkedes. Og hvis pædagogens datter vil være SOSU-assistent, så er der noget galt.”

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) omtalte igen og igen den imaginære uddannelsestrappe, da han gæstede GL’s repræsentantskabsmøde på Falkoner Centret på Frederiksberg.

Uddannelsestrappen, som Socialdemokratiet i generationer har været medarkitekt på, og som har betydet, at den næste generation i mange tilfælde blev bedre uddannet end den forrige, skal dog nu rives ned. Eller sprænges i luften.

“Vi skal lægge et par stænger dynamit ind under uddannelsestrappen. Det skal ikke handle om, hvad man bliver, men hvor god du er til det,” sagde Mattias Tesfaye og brugte billedet:

“Hellere en god frisør end en dårlig filosof,” sagde han ud i salen og kiggede på de cirka 250 fremmødte akademikere og tillidsrepræsentanter.

“Og hellere en god filosof end en dårlig frisør,” supplerede han sig selv.

Han pegede igen på, at uddannelsestrappen blandt andet betød, at der blev færre og færre faglærte, mens der blev mere trængsel på de øverste trin på uddannelsestrappen.

“Man kan ikke bemande maskiner i industrien, og der mangler SOSU’er i hjemmeplejen. Det er en brændende platform,” sagde han blandt andet om argumentet for, at den såkaldte uddannelsestrappe skal sprænges i stykker.

Børne- og undervisningsministeren talte dog ikke kun i billeder.

“Færre unge skal gå i gymnasiet,” slog han fast og gentog, hvad han også tidligere har sagt, og hvad regeringen har skrevet i regeringsgrundlaget.

Mattias Tesfaye var inviteret til GL’s repræsentantskabsmøde til at fortælle om sin egen og regeringens politik og tanker om gymnasieområdet. Han talte især om skærpede adgangskrav og elevfordeling.

Sammenhæng mellem karakterer og frafald
Det er ingen nyhed, at han og regeringen har annonceret, at skærpede adgangskrav til gymnasiet skal overvejes.

Heller ikke i dag ville han dog afsløre, om der kommer højere adgangskrav, eller hvad de skal være. Og han erkendte, at der ville være store politiske dilemmaer ved øgede adgangskrav.

“Der er en sammenhæng mellem de unge, som får de laveste karakterer i grundskolen og fravær og frafald i gymnasiet, og hvor mange som fortsætter på en videregående uddannelse.”

“Men der er også en geografisk skævhed ved øget adgangskrav, flere fra Nordjylland end fra Nordsjælland vil blive ramt. Der er stor forskel på drenge og pigers karakterer fra folkeskolen,” sagde han og understregede også, at det er en stor succes, at mange unge med indvandrerbaggrund tager en studentereksamen for eksempel på den københavnske Vestegn.

“Vi skal passe på ikke at dræbe den gode udvikling,” sagde Mattias Tesfaye.

Mattias Tesfaye har tidligere understreget, at et skærpet adgangskrav til gymnasierne ikke handler om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, selvom det er et af de helt store uddannelsespolitiske mål for regeringen.

Ifølge Mattias Tesfaye vil et øget krav til stx i stedet betyde, at flere unge vil søge ind på hf.

“Et øget adgangskrav til gymnasiet vil ikke skabe en folkevandring mod lager- og logistikuddannelsen. Min bedste vurdering vil være, at det vil skabe en folkevandring mod hf. Og det er ikke et problem. Hf leverer studerende til mange af de velfærdsuddannelser, hvor der mangler folk. I praksis vil det også betyde, at de unge vil gå på de samme skoler som i dag,” sagde han med henvisning til de mange gymnasier, som udbyder hf.

Ministeren brugte anledningen til at rose både hf og gymnasierne.

“Jeg er imponeret over, hvad hf lykkes med. Når man kigger på tallene, er det ret imponerende. Hf lykkes ret godt med at få dem med, som kommer med lavere karakterer fra grundskolen,” sagde han.

Inden da havde han også uddelt roser til gymnasierne.

“Gymnasierne er en kæmpestor succes. Der er høj elevtilfredshed, lavt frafald, og langt de fleste elever tager en videregående uddannelse,” sagde Mattias Tesfaye og opfordrede til, at gymnasielærerne klappede sig selv på skulderen.

Regeringen overvejer ny ungdomsuddannelse
Det ændrer dog ikke ved, at han og regeringen vil fortsætte overvejelserne om skærpede adgangskrav til gymnasierne. Og regeringen vil også gå videre med overvejelserne om den nye ungdomsuddannelse hpx målrettet unge, som ikke vil i gymnasiet, men heller ikke er klar til at vælge en erhvervsuddannelse, slog Mattias Tesfaye fast.

Som bekendt blev den tidligere elevfordelingsaftale baseret på forældrenes indkomst droppet, da den nye regering trådte til. Selv om Mattias Tesfaye i en indskudt sætning sagde, at han personligt syntes godt om ideen med forældreindkomst som fordelingsmekanisme, så er han som minister imod.

Mattias Tesfaye slog igen og igen fast, at elevernes frie valg af skole er højeste prioritet for regeringen i forhold til elevfordeling.

“Vi skal understøtte gymnasier i landdistrikterne, men vi skal lægge stor vægt på elevernes eget valg af gymnasium,” sagde Mattias Tesfaye og erkendte, at det også skaber et dilemma.

Hvis mange elever ønsker at gå i gymnasiet i de større byer, kan det være svært at understøtte de mindre gymnasier med elever. Mattias Tesfaye understregede nemlig, at regeringen ikke kommer til at lave en politik, hvor elever bliver tvunget til at gå på gymnasier, de ikke ønsker at gå på.

Han afviste også, at regeringen vil lave regler, som forhindrer elever i at skifte skole.

“Hvis Tilde ønsker at gå på et andet gymnasium, og rektor siger, der er plads på det gymnasium, så kommer jeg ikke som undervisningsminister til at sige, at Tilde ikke må skifte skole,” sagde Mattias Tesfaye.

Vil flytte penge i stedet for elever
Børne- og undervisningsministeren slog også fast, som han tidligere har gjort, at regeringen hellere vil flytte taxameterkroner frem for elever. Taxameterkronerne skal fordeles, så de understøtter de mindre gymnasier på bekostning af de gymnasier, hvor eleverne strømmer ind.

Mattias Tesfaye sagde, at han håber på, at regeringen vil komme et udspil til en ny taxameterstruktur i forbindelse med finansloven for 2025. Det vil sige om cirka et år. Ministeren har tidligere udtalt, at en ny elevfordelingsmodel er afhængig af et nyt taxametersystem.

På et spørgsmål fra salen om, hvordan en ny elevfordelingsmodel skal hjælpe gymnasier ramt af skæv elevfordeling – blandt andet de seks gymnasier, som ikke fik lov til at optage elever sidste år – lød svaret:

“Jeg kan godt forestille mig en landsdækkende lov med værktøjer, man kan bruge lokalt. Måske kan man lave en lokal kapacitetsstyring af nogle få gymnasier i et område. Vi kan lave nogle nålestiksoperationer, men jeg tror ikke på, at vi kan mose igennem, hvor eleverne skal gå gymnasiet. Og så skal vi i højere grad fordele ressourcer, så nogle gymnasier kan oprette flere studieretninger og særlige tilbud, der kan tiltrække elever,” sagde Mattias Tesfaye.