Silkeborg til Antorini: Dit mål kan opnås uden campusser

Campusser er et af regeringens bud på at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet, vil et af undervisningsminister Christine Antorinis forslag til ændringer på gymnasieområdet være, at flere ungdomsuddannelser slår sig sammen og skaber større enheder.

Læs Tre ting regeringen vil ændre ved gymnasiet

I Silkeborg har skoler og ungdomsuddannelser dog vist, at det ikke er nødvendigt med fusioner og campus for at opnå, at flere får en ungdomsuddannelse.

I kommunen har alle skoler og ungdomsuddannelser givet håndslag på, at de samarbejder tæt om, at ingen unge slipper igennem det fintmaskede net af uddannelsestilbud i kommunen. Det betyder, at når en ung er begyndt på en ungdomsuddannelse, så bliver der sørget for, at han kommer videre til en anden uddannelse, hvis det skulle vise sig, at han har valgt forkert i første omgang.

Samtidig er der også et tæt samarbejde mellem 10. klasse og ungdomsuddannelserne, så eleverne bliver sluset videre til en uddannelse efter folkeskolen.

I Silkeborg kaldes ordningen Garantiskolen og begyndte i 2008. Tanken var, at hvis alle ikke arbejder sammen, så opnår vi ikke, at 95 procent af de unge får en ungdomsuddannelse, som er regeringens mål.

Geografi betyder ikke noget
Samarbejdet er tæt og forpligtende, men hver enkelt skole har sin egen identitet og ledelse.

”Vi er alle store og livskraftige institutioner, som samarbejder tæt, og så betyder den geografiske beliggenhed ingenting. Tværtimod bevarer vi mangfoldigheden mellem uddannelserne,” siger rektor på Silkeborg Gymnasium Erik Olesen.

Han mener, at det ligefrem kan være en fordel, at skolerne ligger hver for sig, og ikke i en stor fælles campus. Hvis det går dårligt med en elev på gymnasiet, så kan det være en fordel, at han kan skifte til en uddannelse et andet sted i byen.

”Så kan han skifte rammer og få en ny identitet på en anden skole,” siger Erik Olesen.

Vejlederne holder øje med de unge
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Silkeborg (UU Silkeborg) spiller en væsentlig rolle i samarbejdet mellem skoler og uddannelser i kommunen.

UU Silkeborg har hele tiden styr på, hvor de unge er. Sådan var det ikke før.

”Tidligere var der nogle unge, som blev smidt ud af skolen, og først derefter stod vi med dem og skulle forsøge at få dem videre,” fortæller Erik Rohde, som er leder af UU Silkeborg.

I dag ved UU-vejlederne med det samme, når en elev for eksempel har for meget fravær.

Prøv en anden uddannelse
Og hvis en elev er i tvivl, om han er havnet det rigtige sted, har han muligheden for at prøve en anden uddannelse uden at blive udmeldt fra sin skole. Han får ganske enkelt en prøveperiode på en anden uddannelse, inden han tager en beslutning om, hvad der er det rigtige.

Så længe eleven prøver den anden uddannelse, skal skolen, hvor han stadig er indskrevet, betale 50 kroner i timen i prøveperioden. På den måde bliver ordningen ikke en økonomisk belastning for nogle skoler. Det ender dog ifølge Erik Rohde ofte med, at regningerne går lige op.

UU Vejlederne er med til at flytte cirka 100 elever om året mellem forskellige uddannelser. Nogle af dem får også psykologhjælp eller anden støtte, som skal til, for at de kommer videre med en ungdomsuddannelse.

Mange af de 100 unge var tidligere i fare for at blive tabt på gulvet, men i dag kommer de fleste ifølge Erik Rohde videre.

”Det kan godt være, at du går ind ad døren til htx og ender med at gå ud ad døren fra hf. Det vigtigste er, at du får den rigtige uddannelse,” siger Erik Rohde.

Silkeborg er ikke den eneste kommune, som har et forpligtende samarbejde mellem skoler og ungdomsuddannelser. Skanderborg Kommune har for eksempel også en lignende ordning.

Læs tema om campusser og fusioner mellem uddannelser i det nye nummer af Gymnasieskolen, som udkommer i denne uge.