SF kan ikke forestille sig en finanslov uden ekstra til uddannelse

Bliver der ekstra penge til at løfte undervisningen på landets ungdomsuddannelser til næste år? Det er et af de spørgsmål, som bliver besvaret inden for de kommende uger, når regeringen med stor sandsynlighed bliver enig om en finanslov med Radikale Venstre, Enhedslisten og SF.

Lige nu ligger det fast, at omprioriteringsbidraget på uddannelse bliver afskaffet til næste år. Det har finansminister Nicolai Wammen (S) slået fast flere gange.

Men SF og Radikale Venstre mener ikke, det er tilstrækkeligt blot at stoppe yderligere besparelser på uddannelse. Partierne vil have penge tilbage til at styrke kvaliteten i undervisningen.

“Vi ønsker en genopretningsplan for uddannelsesområdet. Omprioriteringsbidraget har gjort skade på uddannelsesområdet, og der er et stort efterslæb,” siger partiets finansordfører Lisbeth Bech Poulsen for at begrunde, hvorfor partiet har skrevet uddannelse højt på ønskesedlen til næste års finanslov.

“Jeg kan ikke forestille mig en finanslov, uden at der bliver givet noget til uddannelserne,” tilføjer Lisbeth Bech Poulsen. 

Penge til bedre forberedelse
SF har foreslået, at der bliver investeret 600 millioner kroner i uddannelse til næste år, som blandt andet skal gå til  “bedre forberedelse for underviserne, flere timer for de studerende og mere faglig feedback,” som det står i partiets forslag til en finanslov. 

Partiets finansordfører erkender dog, at det bliver svært at få råd til alle ønsker, som partierne har stående på deres lister.

“Det bliver svært med de penge, som regeringen har afsat,” siger Lisbeth Bech Poulsen.

Regeringen har meldt ud, at der er en “forhandlingsreserve” på 2,1 milliarder kroner. Det beløb er dog for småt, mener de tre forhandlingspartier, og derfor er det især finansieringen af finansloven, som er på dagsordenen, når Nicolai Wammen byder partierne på kaffe i Finansministeriet i disse dage.

SF stiller forslag om for eksempel at indføre en afgift på flyrejser og beskatning af renteindtægter og aktieudbytter for topskatteydere for at få mere i kassen.

Kvalitet i klasselokalet 
Radikale Venstre har i sit udspil til en kommende finanslov foreslået, at der investeres 230 millioner kroner ekstra til ungdomsuddannelser til næste år.

“Det er Danmarks fremtid, vi taler om, og derfor skal der afsættes penge til ordentlig uddannelse. Det er ikke nok bare at sende en masse unge ind i et klasselokale, der skal også være råd til kvalitet i undervisningen,” siger Anne Sophie Callesen, som er partiets ungdomsuddannelsesordfører og har siddet med til nogle af de aktuelle forhandlinger i Finansministeriet.

Radikale Venstre ønsker også at gøre puljen, der kan forhandles om, større. Blandt andet ønsker Radikale Venstre at gøre det nemmere for virksomhederne at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark, men den idé falder ikke nødvendigvis i god jord hos regeringen og Enhedslisten.     

Anne Sophie Callesen mener dog, at det er muligt, at partierne og regeringen bliver enige om en ekstra finansiering.

“Investeringer i uddannelse er ikke pillet af bordet endnu, så på den måde er der grund til at være optimist,” siger Anne Sophie Callesen, som dog afviser, at Radikale Venstre stiller ultimative krav for at stemme for en finanslov.

Universiteter risikerer besparelser
De tre partier er dog også utilfredse med, at regeringen ikke har sat penge af til at videreføre et økonomisk løft af de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag på universiteterne. En ti år gammel aftale har indtil nu givet et økonomisk løft til fagene, da en undersøgelse dengang konkluderede, at de var underfinansierede. 

Regeringen har dog ikke afsat penge på finansloven til at videreføre løftet, og det svarer reelt set til en besparelse for universiteterne på små 300 millioner kroner.  

Oven i det er der heller ikke i regeringens finanslovsudspil sat penge af til at afskaffe uddannelsesloftet, som regeringen og støttepartierne ellers har skrevet ind i forståelsespapiret kort efter valget. 

En afskaffelse af uddannelsesloftet vil ifølge Radikale Venstre koste 300 millioner kroner. 

Der ligger med andre ord nogle store ubetalte regninger på uddannelsesområdet. Derudover ønsker SF, Radikale Venstre og Enhedslisten blandt andet også at lave en ambitiøs grøn finanslov, indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne og at styrke folkeskolen.

EL: Uddannelse ikke højeste prioritet
Enhedslisten melder klart ud, at uddannelse ikke står øverst på prioritetslisten til finanslovsforhandlingerne. 

“Vi tog et væsentligt skridt med at afskaffe omprioriteringsbidraget, og ambitionen er også at få rullet besparelserne på uddannelse tilbage over de næste fire år. Men vi vurderer, at det er vigtigere at bruge penge på at lave en grøn finanslov, og at bruge penge på psykiatrien,  og minimumsnormeringer i daginstitutioner og at give folkeskolen et løft,” siger Jakob Sølvhøj, som er ungdomsuddannelsesordfører og med i Enhedslistens forhandlingsgruppe for finansloven.

Jakob Sølvhøj siger, at partiet lige nu kæmper for at få udvidet rammen for hvor mange penge, der er at forhandle om.

“Vi vil naturligvis gerne afsætte flere penge til uddannelse, hvis rammen kan udvides, men der er meget, der skal rettes op på efter fire år med Løkke-regeringen,” siger Jakob Sølvhøj.