Artikel
Få overblik over konsekvenserne af gymnasieudspillet
foto

Få overblik over konsekvenserne af gymnasieudspillet

Regeringen varslede mere naturfag, men reelt er der tale om færre timer i naturfag. Få et samlet overblik over, hvad der er op og ned i regeringens gymnasieudspil ved hjælp af lærerne og eksperternes vurderinger.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Der er gået to måneder siden, regeringen kom med sit gymnasieudspil.
I næste uge mødes gymnasieordførerne igen til forhandlinger.
Men hvad vil regeringens gymnasieudspil betyde for gymnasieuddannelsen?

Adgangskrav
En af de helt store knaster i forhandlingerne er adgangskravet.
Regeringen ønsker som bekendt, at elever har mindst 2 i dansk og matematik for at blive optaget på en gymnasial uddannelse.
Oppositionen ønsker et adgangskrav på mellem 4 og 7 afhængigt af, hvilket parti man spørger.

Tal fra Undervisningsministeriet viste dog sidste år, at frafaldet fra de gymnasiale uddannelser blandt elever med lave karakterer fra folkeskolen ikke er meget højere end for resten af deres klassekammerater.

89 procent af eleverne, som fik karakteren 2 i dansk og matematik i folkeskolen, gennemfører alligevel stx.
Blandt eleverne med karakterer på 7 og derover bliver 93 procent studenter.
85 procent af alle elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 2005, blev i øvrigt studenter.

Læs: Her er tallene, som skal afgøre fremtidens karakterkrav

Social slagside
Adgangskravet vil dog få en social slagside.
Et karakterkrav på 2 i dansk og matematik har ikke nogen særlig betydning for etnisk danske unge.
Men 10 procent af elever med anden etnisk baggrund vil ikke kunne klare kravene, viser tal fra Undervisningsministeriet.
Et karakterkrav på 4 ville sortere 28 procent af de nuværende gymnasieelever med anden etnisk baggrund fra.

Eksperter har også advaret imod konsekvensen af adgangskravet.

”Det vil ramme de elever, der af forskellige grunde har haft vanskeligt ved at finde sig til rette i grundskolen, men som man godt kan få samlet op og få godt igennem gymnasiet eller hf,” sagde professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet til gymnasieskolen.dk.

Læs: Ekspert til politikerne: Drop karakterkravet til gymnasiet 

Mere matematik
Ifølge regeringen skal alle gymnasieelever have matematik på B-niveau.
Dog med undtagelse af de elever, der vælger en supersproglig studieretning med mindst tre sprogfag, hvor mindst to af dem er på A-niveau – eller en kunstnerisk studieretning.

Matematiklærerforeningen har kritiseret forslaget, fordi den mener, at ikke alle elever har kompetencer til at gennemføre matematik B.
Derudover har den svært ved at se behovet for matematik på så højt niveau.

”Der er en række fag, hvor det ikke umiddelbart er nødvendigt, at man har matematik på B-niveau. Uden jeg skal gøre mig klog på det, kan jeg ikke se, hvorfor en pædagog skal lære differentialregning,” sagde formand for Matematiklærerforeningen Morten Olesen til gymnasieskolen.dk.

Seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 84 procent af alle stx-elever sidste år havde matematik på mindst B-niveau.

Naturfagligt fokus
Kritikken har også lydt på, at gymnasieudspillet har et naturvidenskabeligt fokus.
Ud af de 12 overordnede studieretninger på stx, som regeringen lægger op til i forslaget, har syv af dem matematik på A-niveau.

”Udspillet er alt for ensidigt med et naturvidenskabeligt fokus på nytteforståelse og det studieforberedende. Vi savner visioner for de almendannende fag som for eksempel dansk,” siger Birgitte Darger, formand for Dansklærerforeningen.

Læs: Dansklærere: Gymnasieudspil er alt for ensidigt

Naturfag
Regeringen lancerede gymnasieudspillet med et ønske om at styrke naturvidenskab på stx. Her foreslås, at kemi C bliver obligatorisk.
Men det kan presse naturgeografi og biologi som fag, fordi eleverne i fremtiden skal vælge mellem de to fag.
I dag skal eleverne afslutte to af fagene kemi, biologi og naturgeografi på C-niveau.

”I forvejen har alle elever fysik på C-niveau, og der vil være mange elever, som ikke har brug for kemi, men som er mere interesserede i biologi og naturgeografi,” siger Birgit Sandermann Justesen, formand for Geografilærerforeningen.

Læs: Biologi- og naturgeografilærere ærgrer sig over udspil

Til gengæld bliver det nu obligatorisk for alle elever at afslutte et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Regeringen har tidligere lavet den regel, at matematik B kunne erstatte det obligatoriske naturvidenskabelige fag på B-niveau. Målet var at få flere til at vælge matematik B.

Færre timer i naturfag
De faglige foreninger fra de naturfaglige fag har sat spørgsmålstegn ved, om udspillet styrker de naturfaglige fag. Regeringen lægger nemlig op til, at der skal reduceres timer i det naturvidenskabelige grundforløb (NV) og de tre naturvidenskabelige fag på C-niveau.
NV bliver reduceret fra 60 til 45 timer, og de tre naturvidenskabelige fag på C-niveau bliver reduceret med hver 15 timer.
Timerne skal blandt andet bruges til et ekstra valgfag på C-niveau.

”Færre timer giver enten mindre pensum eller stof, som ikke er specielt gennemarbejdet. Ingen tvivl om at udspillet er fremlagt som en styrkelse af naturvidenskaben, men man styrker ikke noget som helst ved at fjerne undervisningstid,” sagde Frank Lisberg Borum, som er formand for Fysiklærerforeningen.

Læs: Det fortalte de ikke: Regeringen vil skære i NV

Karakter i NV og AP
At regeringen derudover ønsker, at eleverne fremover skal have eksamenskarakter i et beskåret NV, er i den forbindelse også blevet kritiseret af lærerne.
Karakteren for NV og AP skal tælle én karakter tilsammen for et fag på C-niveau på eksamensbeviset.

”Det er uforstandigt og uforsvarligt på den baggrund at give karakter ud fra en intern evaluering,” sagde Svend Erik Nielsen, som er formand for Foreningen af Danske Biologer.

Læs: Lærere om karakter i beskåret NV: Uforsvarligt

Færre studieretninger
Regeringen foreslår, at alle elever skal afslutte mindst en A-A-B studieretning, med mindre de vælger matematik A, kemi B og fysik B.

Forslaget vil betyde en kraftig reducering i udbuddet af studieretninger. I dag er der mere end 200 studieretninger, med forslaget vil der fremover være 90 tilbage.

Konsekvensen er blandt andet, at mange fag vil få det svært som studieretningsfag.
Det gælder for eksempel begyndersprogene, fortalte Spansklærerforeningen gymnasieskolen.dk.

 ”Problemet er, at der bliver lagt op til, at eleverne ikke kan vælge et begyndersprog i deres studieretning, med mindre de vælger tre fremmedsprog i en studieretning, eller at de vælger et ekstra A-niveaufag,” sagde formand Irma Kobæk, Spansklærerforeningen.

Regeringen foreslår, at der på stx er 12 hovedstudieretninger. Det er kun på de sproglige studieretninger med tre fremmedsprog, det er muligt at vælge et begyndersprog.
Begyndersprog skal nemlig afsluttes på A-niveau, mens fortsættersprog kan afsluttes på B-niveau.

En beregning fra Gymnasieskolernes Lærerforening viser, 4 ud af 10 stx-elever sidste år havde en studieretning, som regeringen vil afskaffe. 
Det gælder for eksempel en af mest populære studieretninger med engelsk A, mediefag B og samfundsfag B.

Læs: 4 ud af 10 skulle have valgt en anden studieretning 

Omlagt skriftlighed
Mere af elevernes skriftlige arbejde skal laves i skolen, mener regeringen, der har foreslået, at 50 procent af elevtiden skal skemalægges.
Dansklærerforeningen bakker op om mere omlagt skriftlighed, fordi det vil have store fordele for eleverne. Men det kan dog presse tiden.

”Allerede nu oplever vi, at der er stor trængsel i hverdagen for både at nå det eksamensrettede og det bredt dannende i dansk. Hvis omlagt skriftlighed bliver vedtaget, vil faget blive endnu mere presset, hvis ikke man øger elevtimerne samtidig," siger Birgitte Darger.

Savner det lokale præg
Flere har kritiseret forslaget for at være for centralt styret.

”Jeg bryder mig ikke om, at regeringen skal sætte procenter på omlagt skriftlighed, fordi vi er i gang med en proces, hvor vi gør os nogle erfaringer med omlagt skriftlighed på mange skoler. Vi gør os nogle værdifulde erfaringer ud fra den elevgruppe, vi har, så vi kan tilpasse den omlagte skriftlighed til vores elever. Det bør ikke ske centralt, fordi elevgrupper er så forskellige,” sagde Birgitte Stougaard, biologi- og naturgeografilærer, Herning Gymnasium.

Læs: Stemmer fra lærerværelset: Hvilken vej skal gymnasiet gå?

Lange dage
Derudover er udspillet blevet kritiseret for at give eleverne for lange dage i skole.

Ud over omlagt skriftlighed byder forslaget nemlig også på mere undervisning til 1.- og 2.g’erne: 50 timer flere årligt på stx og hhx og htx-elever får 25 timer mere om året i 1.- og 2.g.

Ifølge GL’s beregninger vil de forskellige forslag betyde, at eleverne skal have op til 180 timer mere i 1. og 2. g. 

GL’s formand Annette Nordstrøm Hansen mener ikke, at de ekstra timer vil give det faglige løft, som man efterspørger.

“Jeg er bekymret for konsekvensen af de meget lange skoledage, som eleverne vil få. Man skal huske, at de ikke har fri, når de går hjem. Konsekvensen kan være, at eleverne ikke får tid til at fordybe sig i det faglige, når de er hjemme,” sagde hun til gymnasieskolen.dk.

Læs: GL om reform: Husk at spørge lærerne til råds

Gymnasieordførerne skal som nævnt mødes i næste uge. Der er dog ikke stærke tegn på, at et forlig om ændringer af gymnasiet er lige om hjørnet.
Alle partier, der vedtog gymnasiereformen, det vil sige alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Liberal Alliance, skal nemlig blive enige om tilretningerne af gymnasieuddannelserne.
Det kan være svært i et valgår.
 
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater