Sara stod i sit livs sorg. Hendes studievejleder var med til at gribe hende

Redningen var blandt andet studievejlederen, Gitte Tilling, der var villig til at lytte, og som ikke bare prøvede at passe hende ind i et system.

”Det gjorde mig tryg, at jeg blev mødt som et individ og ikke udelukkende som én, der havde mistet sin far,” fortæller Sara Sønderskov Larsen.

Klare forventninger
Gitte Tilling har gennem en årrække været studievejleder på Sankt Annæ Gymnasium. Hun har taget en sorgvejlederuddannelse og føler sig generelt godt klædt på til at støtte elever i sorg.

Modsat hende føler tre ud af fire studievejledere sig i nogen eller i lav grad rustet til at støtte sorgramte gymnasieelever. Det viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som blev offentliggjort i efteråret.

Gitte Tilling og hendes viden om sorg var en stor hjælp for Sara Sønderskov Larsen.

”Gitte var rigtig god til at forventningsafstemme, hvordan forløbet skulle være. Hun gjorde det både klart, hvad skolen forventede – og ikke forventede af mig. Jeg vidste, at jeg ikke behøvede at komme i skole, hvis jeg ikke var klar. Og så gik jeg ikke bagefter rundt og bekymrede mig om mit fravær,” forklarer Sara Sønderskov Larsen.

Hun mener selv, hun er autoritetstro og  pligtopfyldende, og derfor havde hun brug for at få en rettesnor i forhold til skolens forventninger til hende.

Sammen med sin studievejleder lagde hun også en plan for, hvordan hendes lærere og klassekammerater skulle informeres. Hun valgte selv at fortælle sine klassekammerater om farens død, og så informerede studievejleder Gitte Tilling lærerne.

”Jeg kunne simpelthen ikke overskue at skrive til mine lærere, at min far var død. Det var for svært,” fortæller Sara Sønderskov Larsen.

For hende betød det meget, at hun med sin studievejleder også kunne aftale, at det var studievejlederen som informerede, når hun senere i gymnasietiden fik nye lærere. Det var vigtigt for Sara Sønderskov Larsen, at Gitte Tilling sørgede for at følge op og være dér gennem hele hendes gymnasietid.

”Det er nemmere at tale om sorgen, når det lige er sket, fordi så er det på en eller anden måde mere legitimt, at man er ked af det. Tiden går, men det betyder ikke, at sorgen gør mindre ondt. Sorg fylder bare rigtig meget,” forklarer Sara Sønderskov Larsen.

Vi skal tale om sorg
Sara Sønderskov Larsen havde svært ved at sove om natten og koncentrationsbesvær i løbet af dagen efter sin fars død.

Hun mener, at det er vigtigt, at lærere ved, at man både kan være mærket fysisk og psykisk af sorgen, og hun understreger, at det er vigtigt at holde fast i, at vi godt kan tale om sorg med hinanden. Også mellem lærere og elever.

“Sorg er ikke farligt at snakke med elever om. Det, tror jeg, er godt for gymnasielærere at vide. For det er rigtig rart at blive mødt i det, frem for at man ikke taler om det. Jeg siger tit, at når jeg bliver ked af det, så er det ikke, fordi folk spørger ind til det. Det er fordi, der er så meget sorg inden i mig,” fortæller Sara Sønderskov Larsen og tilføjer:

”Jeg har haft nogle af de bedste oplevelser med lærere, der har talt med mig om det og for eksempel spurgt ind til, hvordan det går med en aflevering.”

Det er ifølge studievejleder Gitte Tilling vigtigt at give eleverne rum til at fortælle om deres sorg. Hun mener, at studievejledere har kompetencer til mere, end de selv umiddelbart går og tror.

”Studievejledere stiller netop spørgsmål og lytter til eleverne. Det er også det vigtigste i arbejdet med elever i sorg – at lytte og spørge ind,” siger Gitte Tilling.

Det er ifølge hende meget givende for eleverne at kunne deltage i en sorggruppe på deres uddannelse. Gitte Tilling har oplevet at deltagelse i sorggruppen hjælper eleverne til at blive på uddannelsen, og at det øger deres trivsel.

Hun fortæller også, at det er i sorggruppen, at elever opdager, at de ikke er den eneste elev på gymnasiet i sorg. Sorgen, mener Gitte Tilling, bør ikke afskrække andre studievejledere fra at etablere en sorggruppe.

”Jeg bliver tit spurgt, om det ikke er enormt hårdt at have en sorggruppe. Så plejer jeg at sige, at det jo ikke er mig, der har mistet. Det er ikke min sorg,” understreger hun.

I sorggruppen på Sankt Annæ Gymnasium mødes sorgramte elever og elever i ventesorg hver tredje uge i et undervisningsmodul. Størrelsen på gruppen kan være meget forskellig. Nogle elever er i gruppen i alle tre år af gymnasiet, mens andre elever finder det gavnligt at komme et par gange.

Nogle at spejle sig i
Sorggruppen var en stor hjælp for Sara Sønderskov Larsen.

”Sorggruppen har en stor plads i mit hjerte, fordi de andre stod præcis det samme sted som mig. Selvom vi havde mistet forskellige personer i vores liv, så var der nogle, som jeg kunne spejle mig i, og det hjalp bare forfærdelig meget på den ensomhed, som jeg var i på gymnasiet,” fortæller Sara Sønderskov Larsen og tilføjer:

”Da jeg startede i gruppen i 1.g, var der nogle andre elever, der var længere fremme i deres sorg. De fik mig til at tænke at, det nok skal blive okay. Rollerne blev byttet om, da jeg i 3.g pludselig snakkede med en ny elev i sorggruppen.”

Sara Sønderskov Larsen understreger, at hendes gymnasieår i sidste ende var præget af andet end udelukkende sorg.

”Jeg har også haft nogle helt vildt fede gymnasieår. Det er en mønt med to sider – det har både været vildt hårdt og vildt sjovt at gå i gymnasiet,” fortæller hun.

Det er nu over to år siden, at Sara Sønderskov Larsen blev student fra Sankt Annæ Gymnasium. For nyligt mødte hun tilfældigvis sin tidligere studievejleder i teateret, og det overraskede Sara Sønderskov Larsen, hvor meget Gitte Tilling egentlig betyder for hende.

”Jeg blev fyldt af kærlighed, da jeg så hende. Og det er jo underligt, for man kan sige, at hun bare var min studievejleder. Men det har virkeligt betydet meget for mig, at hun mødte mig dér, hvor jeg var,” fortæller hun.