Når Jan Nygaard Foged underviser sine samfundsfagselever i sociologi, viser han dem et billede af en kvinde i bikini på en strand og beder dem om at sige, hvad de tænker på.
”Så siger de noget med sommer, solcreme og hudkræft,” fortæller han.
Bagefter viser han dem et billede af en kvinde på en strand iført en burkini. Det får eleverne til at tænke på religion og kultur.
”Så vender jeg tilbage til det første billede og spørger, om de nu er kommet til at tænke på noget nyt. Og så begynder de at tale om frihed og ligestilling.”
Jan Nygaard Foged nævner eksemplet, fordi det i hans øjne er centralt, når han skal fortælle, hvordan samfundsfag bidrager til elevernes almendannelse.
For ham handler almendannelse om at skabe ”det hele menneske”, og her kan netop sociologiens fokus på normer og værdier noget særligt, mener han.
”Øvelsen med strandbillederne viser, at vi ser på verden med forskellige værdier og normer, og at det har betydning for den måde, vi agerer på,” siger Jan Nygaard Foged, der underviser i samfundsfag på Hasseris Gymnasium i Aalborg, og fortsætter:
”Det er almendannelse at give eleverne en forståelse for, at nogle mennesker tænker på en anden måde, end de selv gør, og at det giver mening for dem, fordi de har nogle andre værdier.”
Det er almendannelse at give eleverne en forståelse for, at nogle mennesker tænker på en anden måde, end de selv gør.
Ikke dumme
Ud over sociologi består samfundsfag af økonomi og politik, der også indeholder almendannende elementer, påpeger Jan Nygaard Foged.
I politik får han blandt andet sine elever til at indtage forskellige ideologiske positioner og argumentere ud fra dem.
”De skal lære at se på sig selv og på andre. Når de for eksempel diskuterer, hvad man skal gøre med arbejdsløshed, så lærer de, at menneskesynet er forskelligt i liberalismen, konservatismen og socialismen,” siger Jan Nygaard Foged.
Han vil have, at eleverne lærer, at folk, de er politisk uenige med, ikke nødvendigvis er dumme.
”Mine elever skal forstå, at når folk har et anderledes bud på, hvordan samfundets problemer skal ordnes, skyldes det, at de har nogle andre grundlæggende antagelser – ikke manglende intelligens.”
Den politiske del af faget skal desuden give eleverne viden om det politiske system, demokrati, magtens tredeling og politikernes spinteknikker. Det er også almendannelse, fastslår den nordjyske samfundsfagslærer.
At eleverne bliver gode samfundsborgere, ser Jan Nygaard Foged som det helt grundlæggende mål med almendannelsen i samfundsfag.
”For at kunne agere som borger i et demokratisk samfund, er der noget faktuel viden, man er nødt til at have.”
For at kunne agere som borger i et demokratisk samfund, er der noget faktuel viden, man er nødt til at have.
Sund skepsis
Når samfundsfagstimerne handler om nationaløkonomi, dykker han både ned i detaljer som, hvordan et statsbudget fungerer, og hvad finanspolitik egentlig er. Men han trækker også store linjer og perspektiverer tingene.
”Det er almendannelse at lære, at økonomi ikke er en eksakt videnskab. De modeller og forudsigelser, som politikere, overvismænd og andre kommer med, bygger i høj grad på antagelser. Ændrer man antagelserne, ændrer man også regnestykket og dermed resultatet,” siger Jan Nygaard Foged.
”Jeg vil gerne skabe en sund skepsis hos mine elever. Give dem en forståelse af, at når Finansministeriet fremlægger noget, så er det ikke sandheden, men en version af den.”
Når han til daglig går ind i klasselokalet, tænker han ikke over, at han nu skal ind at gøre eleverne til gode samfundsborgere. Men når han planlægger sin undervisning, fylder det meget i hans tanker, at den skal være almendannende og ikke kun studieforberedende.
”At kunne give eleverne den her viden, der ikke altid kan måles til eksamen, men som løfter dem som mennesker, betyder meget for mig som gymnasielærer. Det er lige så vigtigt for mig som at give dem den rent faglige, faktuelle viden,” siger Jan Nygaard Foged, der ud over jobbet på Hasseris Gymnasium underviser i fagenes almendannende rolle på teoretisk pædagogikum.
Han oplever ikke, at den nye gymnasiereform ændrer noget særligt på kravene til samfundsfag, hvad almendannelse angår. Men han hæfter sig ved, at reformen kobler en række konkrete kompetencer – blandt andet digitale kompetencer – tæt til almendannelsen, og det er han kritisk over for.
”Jeg er helt enig i, at eleverne skal lære at søge på Google og være kritiske over for fake news på sociale medier, men det har ikke meget med almendannelse at gøre,” siger Jan Nygaard Foged.
Den nye gymnasiesreform skal styrke elevernes almendannelse. Vi har spurgt en biologilærer, en samfundsfagslærer og en dansklærer om, hvad almendannelse er i deres fag, og hvordan de tænker det ind i undervisningen.
Navn: Jan Nygaard Foged
Skole: Hasseris Gymnasium
Fag: Samfundsfag og historie
”Almendannelsen fremmes ved at give dem viden og kundskaber om og forståelse af danske og internationale samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Almendannelsen skal endvidere fremmes ved at give eleverne lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere eleverne i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen.”
Uddrag fra læreplanen i samfundsfag A på stx
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode