Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.
50 lærere fra et tilfældigt udvalgt stx-gymnasium har ladet Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) se deres tidsregistreringer.
Tallene viser, at de fleste lærere ligger i nærheden af gennemsnittet, mens et mindretal af lærerne afviger markant fra gennemsnittet. En enkelt har 250 timer plus, mens en anden har 150 timer minus.
Mikkel Kruse, som er konsulent i GL, har nærstuderet tallene. Han mener, det er værdifuldt for GL, skolerne og de enkelte lærere at se de samlede tidsregistreringstal for de enkelte skoler.
”Vi har ikke erfaring med tidsregistrering for gymnasielærere, og derfor er tallene et vigtigt redskab. Den enkelte lærer kan bruge tallene til at forstå sin arbejdsrytme og forholde sig til den, for eksempel hvad undervisningsfri perioder betyder for det samlede regnskab,” siger Mikkel Kruse.
Han mener også, at tallene skal bruges til at se på, om det for den enkelte lærer er realistisk at nå de opgaver, ledelsen tildeler dem.
Næste skoleår
Ikke mindst er det vigtigt at bruge tallene aktivt som et redskab til at planlægge det næste skoleår både for den enkelte lærer og for den samlede skole, mener Mikkel Kruse.
Tallene er kun fra én skole, og derfor er han forsigtig med at konkludere for meget.
”Gennemsnittet ser fornuftigt ud, men enkelte lærere på denne skole har et stort udsving i timer, og det skal man selvfølgelig være opmærksom på. Ledelse og lærere bør være i dialog om, hvorfor der er store udsving. Der kan sagtens være gode grunde til, at enkelte lærere har et stort plus eller minus på timeregnskabet,” siger han og konstaterer, at det på papiret ser ud som om, at størstedelen af lærerne på denne skole vil ende tæt på 1.924 timer.
Større indflydelse
Han mener, at målet med en god planlægning må være at fjerne og tildele opgaver, så flekssaldoen udjævnes og i en ideel verden ender på nul.
”Det er en ledelsesopgave, men lærerne kan også selv byde ind og dermed samtidig få større indflydelse på deres arbejdsliv og hjælpe kolleger, som har for mange opgaver. Jeg kan dog godt forstå, at lærerne ikke byder ind, hvis ledelsen ikke er villig til at anerkende deres tidsregistrering,” siger Mikkel Kruse.
Han understreger, at tallene ikke alene kan fortælle, hvordan det går på skolen.
”Vi ved, at der har været en arbejdsintensivering på en del skoler i år. Tallene viser ikke, om lærerne har løbet meget stærkt for at nå deres opgaver, og de viser heller ikke, om den enkelte lærer føler, at opgaverne er løst tilfredsstillende,” siger Mikkel Kruse.
Tidsregistreringen går fra uge 32 – skoleårets begyndelse – og frem til uge 8 i år
Tallene viser, at lærerne i perioden har arbejdet i gennemsnit 60 timer mere, end de skal i forhold til en 37-timers arbejdsuge.
En del af de timer vil dog sikkert for mange blive udjævnet i forbindelse med de undervisningsfri dage i foråret som for eksempel dagene op til påske, fredag efter Kristi himmelfart og de første fire dage i uge 27.
Tallene viser dog, at lærerne arbejder på cirka halv tid i de undervisningsfri perioder – for eksempel i efterårsferien.
Her er tidsregistreringen fra 12 lærere, som underviser i det samme fag
Disse tal viser, at der trods alt kan være rimeligt store udsving mellem lærerne. En af forklaringerne kan være, at nogle lærere har fået tildelt flere opgaver i efteråret, mens andre har mest at lave i foråret.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode