Sådan kommer du godt fra start som lærer

Mange nyuddannede lærere står i disse uger foran en klasse og underviser for første gang. Det kan være svært at navigere i IT-systemer, læreplaner og mødet med eleverne.

Derfor er det vigtigt med en tydelig klasserumsledelse, fortæller Katrine Haaning fra Egaa gymnasium, som har arbejdet i sektoren i 17 år, og så er hun pædagogikum vejleder.

“Tydelig klasserumsledelse kan være regler for brug af mobil og retningslinjer for, hvordan man behandler hinanden i klassen. Den faste struktur skaber tryghed hos eleverne,” siger Katrine Haaning, som underviser i dansk og religion og er tidligere studievejleder.

Når hun eksempelvis starter nye 1.g-klasser op, betragter hun alle elever som gymnasiefremmede, for så bliver hun automatisk mere konkret i sin undervisning. Eksempelvis i forhold til lektiegivning forsøger Katrine Haaning at skrive læseformål og fokuspunkter ind i Lectio, når eleverne skal læse side 10-15 i grundbogen.

“Det giver en ro hos eleverne, når du er tydelig i rammer og indhold. Så får læreren også mere overskud til at hjælpe den enkelte elev,” siger Katrine Haaning.

Det sociale fællesskab er afgørende
Uddannelseschef på teoretisk pædagogikum på Syddansk Universitet, Anne Vibeke Vennerstrøm, oplever, at de nye lærere typisk er optaget af relationen mellem faget og sig selv.

Men for at opnå den bedste undervisning i faget, er det eleverne og deres trivsel, der skal være i centrum.

“Det gode klasserum bygger på trivsel, motivation og læring. Lærerne har ikke kun et fagligt ansvar men også et socialt ansvar over for eleverne. Det sociale fællesskab i klassen er afgørende for at opnå det gode undervisningsrum,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm.

Katrine Haaning pointerer, at det kan være en udfordring at få eleverne til at engagere sig fagligt, fordi de måske er utrygge. Her bruger hun eksempelvis mundtlige øvelser, som først skal løses i par og senere i større grupper.

“Læreren skal hjælpe eleverne til at turde indgå i en læringsprocess, hvor de bruger sig selv i undervisningen,” siger Katrine Haaning.

Prioriter din tid
En anden udfordring for de nye lærere kan være at skulle favne en hel klasse på én gang, fortæller Katrine Haaning. For det er svært både at vurdere elevernes faglige niveau, og derefter nå at give individuel hjælp.

Nogle nyuddannede lærere bruger måske meget lang tid på at forberede sig ned til mindste detalje, når de planlægger en undervisningstime. Derfor er det vigtigt at kunne prioritere sin tid.

“Her er det vigtigt at opstille tydelige faglige krav. Udfordre dig selv til at skrive ned, hvad er det præcist, som mine elever skal lære i den her sammenhæng. Hvornår skal eleverne øve sig, og hvornår skal de kunne stoffet?” siger Katrine Haaning.

Men det vigtigste er tiden. De nye lærere skal stole på deres egen dømmekraft og prioritere deres tid, anbefaler Katrine Haaning.

“Hellere nå tre færre tekster i dansk og så gå i dybden med de tekster, som I når. Man kan ikke gennemgå alle elementer i læreplanerne lige grundigt. Derfor skal lærerne have øje for læringsprocessen og give sig tid til at se og hjælpe eleverne,” siger Katrine Haaning.  

Spørg om hjælp
På teoretisk pædagogikum oplever de, at kandidaterne typisk spørger til råds om, hvordan gives den gode feedback, hvordan tackler man forskellige elevtyper, og hvordan er man mest til stede i klasserummet i mødet med eleverne.

“Jeg siger gerne til kandidaterne, at som gymnasielærer er du aldrig alene, også selvom det kan føles sådan, når du står foran klassen. Der er altid kolleger, som står klar til at hjælpe, hvis man spørger,” siger Anne Vibeke Vennerstrøm.

Katrine Haaning supplerer: “Du kommer til at lave fejl hele dit arbejdsliv, og det er helt OK. Men brug dine erfaringer og lær af dine fejl.”