Sådan køber elever opgaver på nettet: En sælger og en køber fortæller

I de seneste par år har han lavet cirka 100 skriftlige opgaver for gymnasieelever mod betaling.

“Jeg synes faktisk, det er hyggeligt at sidde og lave opgaverne, og jeg kan også godt lide at sætte mig ind i et nyt emne.”
Ordene kommer fra Benjamin, som blev hhx-student i 2020. I dag er han administrator af en Facebook-side med flere tusinde medlemmer, som mod betaling formidler lektiehjælp og i mange tilfælde færdige opgaver til gymnasieelever.

Han modtager et sted mellem 600 og 1.000 kroner for en almindelig danskaflevering og op til 4.000 kroner for en de store skriftlige opgaver SRP og SOP og eventuelt lidt ekstra for forberedelse til den mundtlige eksamen i den store opgave.

Ingen af de 100 opgaver, som Benjamin har lavet, er blevet afsløret som snyd, siger han.

“Opgaverne er jo ikke plagiat, da jeg laver dem fra bunden. En lærer havde en elev mistænkt for at lave plagiat, men jeg havde lavet hele opgaven,” siger Benjamin, som samarbejder med tre kammerater om at lave opgaver. En er god til engelsk andre er gode til andre fag. Han laver selv opgaver i afsætning, dansk og samfundsfag. 

Flere variationer af snyd
Gymnasieskolen.dk har i flere artikler skrevet om, at gymnasieelever snyder og plagierer for eksempel ved at omskrive en eller flere opgaver, som de finder på diverse portaler eller kopiere enkelte afsnit ind i deres opgave. Både lærere og elever anser snyd og plagiat for et stort problem i gymnasiet, siger de i artiklerne. 

Køb af opgaver, som laves fra bunden og altså ikke er plagiat af andre tekster, er en anden måde at snyde på. Hvis man søger på sociale medier, er det nemt at finde hjælpere, som gerne vil lave en opgave for penge. 

Købte sig til 12-taller
Simon har købt opgaver via den Facebook-side, som Benjamin administrerer.

Han blev færdig som hhx-student i sommer og kom ud med et karaktergennemsnit på 9.

“I den sidste del af uddannelsen købte jeg mange opgaver i dansk, virksomhedsøkonomi og flere andre fag. Jeg fik 10 og 12 i de købte opgaver, hvis jeg havde lavet dem selv, havde jeg nok fået 4 og 7,” siger Simon, som selv vurderer, at hans studentereksamen blev væsentligt bedre ved at købe sig til færdige opgaver. 

Simon gik først på stx, men droppede ud og begyndte på hhx. På den nye uddannelse blev han dog også skoletræt, og ind imellem mistede han gejsten.

“På et tidspunkt havde jeg en opgave, jeg ikke magtede at lave, og så betalte jeg for at få den skrevet. Det er ret nemt at finde en, som vil lave din opgave,” siger Simon, som fortæller, at flere andre fra hans klasse også gjorde det.

Han betalte 2.800 kroner for en SOP og fik et 12-tal til eksamen.

Simon fortæller, at han betalte ekstra for at få et talepapir til den mundtlige eksamen i SOP, og så læste han opgaven grundigt igennem.

“Det gik godt. Min lærer og censor spurgte ikke så grundigt ind til opgaven, og jeg kunne godt svare på deres spørgsmål,” siger Simon.

Han har ikke fortrudt og har ikke de store moralske skrupler over, at han har snydt.

“Jeg ved ikke, om jeg skal læse videre. Jeg vil gerne starte min egen virksomhed, og studentereksamen er backup, og så vil jeg gerne have så højt et snit som muligt, så jeg ikke begrænser mig,” siger Simon.

Forældre betaler for opgaver
På sociale medier som Facebook og Instagram er der mange sider og opslag, hvor personer tilbyder deres hjælp til at lave opgaver mod betaling. Mange elever spørger åbent ud i en opgavegruppe, om der er nogen, som vil lave deres opgaver mod betaling. Der er dog også mange, som spørger efter hjælp eller ønsker at få noget forklaret i for eksempel matematik eller kemi. Og i mange tilfælde er der en person i den anden ende, som gerne vil komme med et gratis svar.

Benjamin, som er administrator af den omtalte Facebook-side, fortæller, at han og kammeraterne også tilbyder lektiehjælp i et bestemt fag mod betaling.

“I de fleste tilfælde vil eleverne dog helst have, at vi laver opgaven for dem,” siger Benjamin.

Han fortæller, at i enkelte tilfælde har forældre henvendt sig på vegne af deres børn for at købe opgaver. Og i nogle tilfælde er det forældrene, som sender Mobilepay-betalingen for opgaverne.

Benjamin har betinget sig anonymitet for at deltage i artiklen. Han siger, at han godt er klar over, at det moralsk og etisk ikke er i orden at hjælpe gymnasieelever til at snyde, men han forsvarer dog alligevel, at han gør det.

“Hvis ikke vi gør det, så gør andre det. Vi sørger for, at det foregår ordentligt, og at eleverne får deres opgaver,” siger Benjamin og henviser til, at mange elever, som forsøger at købe en opgave bliver snydt af falske opgavehjælpere.

Benjamin og Simon er opdigtede navne. Gymnasieskolen.dk kender kildernes rigtige identitet.