Artikel
S: Grundforløbet skal bevares
ane_halsboe_joergensen

S: Grundforløbet skal bevares

Grundforløbet i gymnasiet skal ikke skrottes – men det skal fylde mindre, mener Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Regeringen melder nu klart ud:
Grundforløbet bliver en af de ting, der skal drøftes, når de kommende gymnasieforhandlinger går i gang i løbet af efteråret.

”Vi skal have set på, om grundforløbet har det rigtige omfang og den rigtige karakter,” siger Ane Halsboe-Jørgensen, Socialdemokraternes uddannelsesordfører, til gymnasieskolen.dk.

Sammen med undervisningsminister Christine Antorini (S) og de Radikales Lotte Rod er det hende, der lægger regeringens linje i det kommende serviceeftersyn af gymnasiet.

Serviceeftersyn er fornuftigt
Ane Halsboe-Jørgensen mener, at gymnasiet kan blive endnu skarpere og bedre, end det er i dag. Derfor er det fornuftigt at lave et serviceeftersyn her 10 år efter, at gymnasiereformen trådte i kraft.

”Mange af de ting, man indførte for at nytænke gymnasiet, har virket. Blandt andet har det betydet, at de unge er blevet klædt bedre på til et moderne arbejdsmarked. Men samtidig er der nogle ting, hvor det vil være fornuftigt at se på, om man ramte rigtigt, og én af de ting er grundforløbet,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Rektorer: Drop grundforløbet
Grundforløbet – det første halve år i gymnasiet – skal præsentere eleverne for fagene og arbejdsmetoderne.

Rektorerne på de almene gymnasier mener, at grundforløbet bør skrottes, så de nye gymnasieelever kan begynde direkte på deres studieretning. Det vil styrke fagligheden, hvis gymnasiet kan tone fagene endnu mere efter studieretningen fra første dag, lyder argumentet.

Læs: GL og rektorer er enige: Grundforløbet virker ikke

Lederne på erhvervsgymnasierne vil derimod styrke forløbet og runde det af med en vejledende prøve, der skal være med til at vurdere, om gymnasievejen overhovedet er den rigtige for eleverne.

Læs: Erhvervsgymnasier vil styrke grundforløbet

Vil styrke studieretninger
Ane Halsboe-Jørgensen hælder mest til at bevare grundforløbet, men at lade det fylde mindre, så eleverne kommer hurtigere i gang med deres studieretning.

”Det ensartede grundforløb giver en fleksibilitet, som er vigtig. Grundforløbet gør, at eleverne kan skifte med det samme, hvis de for eksempel går på stx, men kort inde i 1.g hellere vil over på htx. Så behøver de ikke at vente et år,” siger hun og tilføjer:

”Men samtidig vil jeg meget gerne styrke den tid, eleverne har på deres studieretninger. Derfor mener jeg ikke, at vi skal skrotte grundforløbet, men justere det.”

Gymnasieforhandlingerne går efter planen i gang i løbet af efteråret, og det bliver den nuværende gymnasieforligskreds – der ud over regeringspartierne indeholder SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – som skal nå til enighed om ændringerne.

Gymnasiets grundforløb

  • Grundforløbet – det første halve år i gymnasiet – blev indført ved den seneste gymnasiereform, der trådte i kraft i 2005.
  • Idéen er, at eleverne præsenteres for gymnasiets forskellige fag og arbejdsmetoder og på den baggrund kan vælge studieretning.
  • Eleverne skal vælge studieretning på forhånd, når de begynder i 1.g, men har altså mulighed for at vælge om efter grundforløbet. På mange gymnasier er det dog få elever, der ombestemmer sig.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater