Erhvervsgymnasier vil styrke grundforløbet

”Vi mener ikke, man skal afskaffe grundforløbet – tværtimod,” lyder det fra René van Laer, der er formand for Danske Erhvervsskolers gymnasieudvalg.

Udtalelsen kommer ovenpå, at Gymnasieskolernes Rektorforening har meldt ud, at de vil afskaffe grundforløbet. René van Laer mener, at grundforløbet skal styrkes, så man bedre kan sikre, at eleverne vælger den rigtige ungdomsuddannelse og studieretning.

Danske Erhvervsskoler Ledere foreslår, at gymnasierne indfører en vejledende prøve, der kan være med til at vurdere, om eleverne er studieegnet til uddannelsen.

”Vi vil lave en tværgående vejledende prøve for eksempel med en case, hvor de får en problemstilling og derfra skal inddrage fagene på tværs,” fortæller René van Laer.

Ukendte fag
Når elever kommer fra folkeskolen og begynder på et erhvervsgymnasium, er der flere fag, de aldrig har stiftet bekendtskab med før som for eksempel afsætning og teknologi. Eleverne kan ifølge René van Laer kun vælge studieretning ud fra, hvordan de tror, fagene er.

”Vi vil meget gerne have, at eleverne vælger kvalificeret, når de vælger en studieretning. Det er tit, at de i 9. klasse ikke er klar over, at en studieretning kan begrænse deres videre uddannelsesmuligheder,” siger han.

Gymnasieskolernes Rektorforening vil gerne have studieretningsklasser fra dag et i gymnasiet. Ifølge formanden for Danske Erhvervsskolers gymnasieudvalg sker det allerede på mange gymnasier.

Ifølge René van Laer viser erfaringer fra erhvervsgymnasier, der ikke inddeler grundforløbsklasser efter studieretning, at der er væsentligt flere elever, der vælger en anden studieretning, end den de oprindeligt ønskede.

”Det må være fordi, eleverne ikke vidste, hvad de valgte, fordi de ikke kendte fagenes indhold. Dybest set handler det om, at den elev, der går hos os, skal have den studieretning, der passer både til eleven og til det, eleven vil bagefter,” siger René van Laer

Evalueringssamtale om uddannelse eller studieretning
Danske Erhvervsskolers ledere vil som tidligere nævnt have indført en vejledende prøve for at tjekke, om eleven er studieegnet. Men prøven skal ikke stå alene. Faglærere skal også vurdere elevernes studieegnethed på, hvordan de klarer sig i timerne.

René van Laer vil gerne have indført en evalueringssamtale i slutningen af grundforløbet, hvor eleven sidder med sine forældre og faglærere og snakker om, hvad der er bedst for eleven.

”Hvis en elev ønsker en studieretning med matematik på A-niveau, og vi kan se, at han ikke er god nok til det, så er der ikke grund til, at han knækker halsen, fordi han ikke kan klare faget. Han skal i stedet have en studieretning med faget på B-niveau,” siger René van Laer.

Der kan være tilfælde, hvor studieretningen er forkert. Men nogle unge havner også på en forkert uddannelse. Evalueringssamtalen skal også bruges til at finde ud af, om eleven skal fortsætte på en gymnasial uddannelse eller finde en anden uddannelse.

”Hvis en elev går på hhx og bliver vurderet til ikke at være studieegnet, kunne vi foreslå, at eleven skifter til en eux på det merkantile område efter det halve år. Der opnår eleven muligheden for at få en praktikplads, når han er færdig eller muligheden for at læse videre,” siger René van Laer og fortsætter:

”Det er ikke tilbage til start efter grundforløbet, det er kun et spørgsmål om at finde ud af, hvor elevens kompetencer ligger.”

Meningen er ikke, at alle elever skal igennem en evalueringssamtale. Det er kun for at vejlede dem, som skolen kan se, at det bliver problematisk for eleven at gennemføre uddannelsen.

Matematik B på alle studieretninger
Grundforløbet er ikke det eneste, som Danske Erhvervsskolers Ledere vil lave om på. De mener også, der skal kigges på studieretningerne.

”Vi vil have matematik på B-niveau i alle studieretninger, hvor der ikke er tre fremmedsprog. Der er mange videregående uddannelser, der kræver matematik B for at blive optaget, så de kan lige så godt få faget i gymnasiet i stedet for at tage et gsk-kursus bagefter,” siger René van Laer.

De vil også gerne have strammere krav i studieretningerne, så alle studieretningsfag er på A- eller B-niveau.

”Generelt mener vi, at vi skal styrke krav i uddannelsen i stedet for at styrke indgangskravene. Vi vil hellere sige, at eleverne skal kunne noget mere, og de skal kunne studere, når de er færdige,” siger René van Laer.