Rummelighed er almendannelsens største styrke

Almendannelse – Begrebet lyder næsten helligt som buddhisternes nirvana. Noget, man kan opnå, hvis man lever og ånder for det. Det er altså et stort ansvar, der hviler på gymnasielærernes skuldre, når de hver dag praktiserer den almene dannelse gennem deres undervisning.

Mange får stadig associationer til latinskolen i 1800 tallet, hvor gymnasiet rustede sine præstesønner af elever til teologistudiet med fokus på græsk og latin. Den opfattelse er imidlertid forældet. Men det er rigtigt, at almendannelsen som begreb opstod dengang. Her blev det brugt i debatten om gymnasiets stofudvælgelse og læringsidealer, i forbindelse med at flere fag skulle indgå i gymnasieuddannelsen, i takt med at samfundet og videnskaben udviklede sig.

Det var her, i 1820'erne, at begrebet almindelig dannelse blev brugt for første gang. Men først i 1850 blev begrebet implementeret i gymnasiet, og diskussionen om, hvorvidt andre fag end græsk og latin kunne være almendannende, blev skudt i gang.

I dag er almendannende fag meget mere end græsk og latin. I dag er det de fag, som samfundet har brug for med henblik på at udvikle elevernes evne til at reflektere over deres eget forhold til medmennesker, natur og samfund. Harry Haue, dr.phil. og professor emeritus ved Syddansk Universitet forklarer, at almendannelsen opstår i undervisningen.
"Eleverne opfatter undervisningen på hver deres måde. Når hele klassen så diskuterer et emne i plenum, og flere opfattelser bliver fremlagt, så skabes der et grundlag for udviklingen af den enkelte elevs almene dannelse."

Goodbye Mr. Montanus
Almendannelse har været opfattet som tilstrækkelig rummeligt til at omfatte de ændringer af gymnasiet, som i 1871 og 1903 udvidede med to nye grene. Først en naturvidenskabelig og senere en nysproglig for i dag at favne avancerede bioteknologiske og kunstneriske studieretninger på alle de gymnasiale uddannelser.

Almendannelse er altså forbeholdt andre end de gammelsproglige Erasmus Montanus-typer, fordi begrebsforståelsen har fulgt med ændringerne. Selv da almendannelse skulle favne alle gymnasiale uddannelser og gøre plads til tekniske og handelsorienterede fag.
"Begrebet bliver først gammelt, når man ikke længere udvikler på det. Men det har vi gjort hele tiden, så efter min mening er almendannelsen helt up to date," siger han.

Men begrebet har været truet, både på navnet og på sin betydning. Det fortæller Harry Haue, der i en doktorafhandling har undersøgt almendannelsens funktion i dansk gymnasie­­undervisning fra 1775 til i dag. I mellemkrigstiden var almendannelse meget tæt på at blive afskaffet til fordel for karakterdannelse, som var kraftigt inspireret af nazisternes individdyrkelse.

Senere er almendannelse blevet brugt som forsvar, når underviserne i de klassiske fag har skullet kæmpe for deres eksistensgrundlag.
"De klassiske fag hævdede, at de var mere almendannende end de andre fag. Det er ikke sandt. Alle fag i gymnasiet er lige almendannende," siger Harry Haue.

Han forklarer, at det svækker begrebet, når enkelte fag bruger det som noget, de i særlig grad bidrager til og prøver at tage patent på, fordi det sår tvivl om den rummelighed, almendannelsen har.

Specialisering truer gymnasiet
Harry Haue mener, at det, at begrebet kan rumme alle gymnasiets fag, er almendannelsens største styrke. Han sammenligner almendannelsens rummelighed med kærlighed.
"Når vi taler om kærlighed, fremkalder det nogle helt bestemte følelser i os. Vi ved, at begrebet har rykket sig gennem tiden, men at det ikke kan rykke sig uendeligt. For så bliver der i stedet tale om for eksempel venskab og bekendtskab," forklarer han.

Almendannelsen kan rumme meget, men ikke alt. Derfor bruges begrebet oftest i relation til de gymnasiale uddannelser og ikke erhvervsuddannelserne. Her bliver undervisningen for snæver og målrettet. Det er på sin vis også på vej i de gymnasiale uddannelser med reformen fra 2005, hvor nogle gymnasier lægger sig tættere op ad erhvervsskolerne med meget målrettede studieretninger. Og det strider ifølge Harry Haue mod almendannelsen, at det er specialfagene, der bliver bærende i gymnasiet.