Riisager om nedskæringer: “Jeg mener bestemt ikke, det er en nem opgave”

Lærerne har længe vidst det, og nu siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) også, at det er en vanskelig opgave at skære ned på skolerne.

Hun mener ikke, at nedskæringerne foreløbig har betydet et kvalitetsfald på gymnasierne, men hun siger nu, at hun vil holde øje med det, og at det ligger hende på sinde, at kvaliteten skal være i orden.

Undervisningsministeren fra Liberal Alliance siger også, at omprioriteringsbidraget på to procent om året på uddannelse også hænger sammen med regeringens ambition om at arbejde for, at Danmarks “skattetryk” ikke skal være for højt.

Allerede nu er der færre lærere, og mange lærere mener, at de har mindre tid til forberedelse. Er det ikke farligt for kvaliteten i gymnasierne?
“Det er selvfølgelig noget, vi skal holde øje med. Der kan godt være tilfælde, hvor lærere kan tage lidt flere timer, uden det går ud over kvaliteten, men det er klart, at der skal være en balance i tingene, og derfor skal vi holde øje med kvaliteten,” siger ministeren.

Læs: Lærere er ikke i tvivl: Nedskæringer giver dårligere undervisning

Nye toner
Flere gange har Merete Riisager overfor Gymnasieskolen afvist, at nedskæringer fører til et kvalitetsfald.

“Jeg har stor tiltro til, at gymnasierne kan løse opgaven og fortsat levere undervisning på et højt fagligt niveau for alle elever,” skrev hun for eksempel i en kommentar i det seneste nummer af Gymnasieskolen.

I dette interview gentager hun dog flere gange, at hun erkender, at det er en vanskelig opgave.

“Jeg mener, at der stadig er muligheder for at effektivisere, men jeg mener bestemt ikke, det er nogen nem opgave. Alle, som har haft en ledelsesopgave med at effektivisere i det private eller offentlige, ved, hvor vanskeligt det er. Gymnasierne har udgifter på mange parametre, og det er vigtigt, at når man effektiviserer, at man har øje for at bevare kvaliteten på det vigtigste nemlig undervisningen.”

Mange ledere siger, at de har sparet så meget, de kan, på energieffektivisering og administration. Derfor kan det vel ikke undgå at gå ud over undervisningen med fortsatte nedskæringer?
“Det er ikke min vurdering, at der er sket et kvalitetsfald på nuværende tidspunkt, men det er selvfølgelig noget, vi skal holde øje med. Omprioriteringsbidraget handler om, at man er meget præcis i den måde, man bruger sine penge på, og at man får mest muligt ud af dem. Det handler om at lære af hinanden og tale sammen om, hvad der fungerer.”

Når du vil holde øje med kvaliteten, vil du så også argumentere for at stoppe omprioriteringsbidraget, hvis du ser, kvaliteten falder?
“Det er svært at kontere frem i tiden, men det ligger mig selvfølgelig på sinde, at kvaliteten skal være i orden. Jeg mener stadig, at der er en rimelighed i de rammer, der er for uddannelserne.”

Du og uddannelsesminister Søren Pind (V) snakker om, at I ønsker at hæve det faglige niveau i gymnasiet. Er det ikke svært, når der er færre midler at hæve kvaliteten for?  
“Jeg mener ikke, den diskussion har noget med omprioriteringsbidraget at gøre. Det handler mere om, hvor man lægger det faglige snit i gymnasiet, og hvilke krav man stiller til eleverne. Den diskussion, vi har rejst, handler om, hvordan gymnasiet har udviklet sig i de seneste 20 år.”

Er der ikke en sammenhæng mellem lærertimer og ressourcer og den kvalitet, der er blandt eleverne?
“Selvfølgelig er der en sammenhæng mellem kvalitet og de elever, som kommer ud i den anden ende, men når vi taler om, hvor man sætter den faglige barre, er det en diskussion, som rækker længere tilbage i tiden.”

Højt skattetryk i Danmark
De to erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv advarer om at skære yderligere ned på uddannelse og ønsker derimod, at regeringen ser på uddannelse som en investering.

Læs: Erhvervslivet dybt uenige i regeringens spareplaner: “Uddannelse er en investering”

Gør det indtryk på dig som borgerlig politiker?
“Det gør selvfølgelig indtryk, og jeg er helt enig med de to organisationer i, at det er vigtigt, at vi har uddannelse af høj kvalitet. Men de to organisationer er jo også klar over, at vi har et meget højt skattetryk i Danmark i forhold til de fleste andre lande, vi sammenligner os med. Derfor er det også en vigtig opgave at sørge for, at udgifterne ikke vokser os af hænde.”

Handler omprioriteringsbidraget om at skaffe penge til for eksempel skattelettelser?
“Et tårnhøjt skattetryk er skadeligt for vores samfund. Det er også skadeligt for vores samfund, hvis vores uddannelser ikke har høj kvalitet, men der skal være en balance. Det er meget vigtigt, at udgifterne ikke stiger os over hovedet. Og som sagt, jeg siger ikke, det er en nem opgave at administrere.”