Nød lærer gymnasielærer at rette anderledes

Det begyndte som en metode til at få hverdagen til at hænge bedre sammen, i takt med at de fik flere opgaver.

Metoden, som lærerne Michael Hallundbæk og Marie Juul fra N. Zahles Gymnasieskole taler om, er deres måde at rette elevernes opgaver på.

I dag bruger de væsentligt kortere tid på at rette skriftligt arbejde og fokuserer kun på enkelte elementer i opgaven i stedet for at ”rette i bund”, som de gjorde tidligere.

Det kan lyde som en nedgang i kvaliteten for eleverne, men de to lærere forklarer, at det på flere måder nærmere er det modsatte.

Marie Juul underviser i dansk og samfundsfag, hvor det skriftlige arbejde er en væsentlig del af faget.

”Før rettede jeg i bund, men nu retter jeg ud fra et bestemt fokus, som eleverne så også skal være opmærksomme på. Jeg kan se, at det ikke forbedrede elevernes skriftlige kompetencer, at jeg rettede alt i en opgave,” siger Marie Juul, da de to lærere har sat sig ved et bord i en mellemgang på den københavnske skole.

Michael Hallundbæk, som underviser i fysik og matematik, forklarer, at han nu kun giver skriftlig feedback på de elementer i opgaven, som eleverne kan bruge fremadrettet.

Det kan både være ting, som eleven gør godt, og noget, som eleven skal arbejde mere med fremover.

”Det er ikke længere sådan, at den autoritære lærer retter alt i en opgave, og så læser eleverne det og retter sig efter det i den næste skriftlige opgave,” siger Michael Hallundbæk og bliver næsten overdøvet af en flok elever, som kommer ud af et klasselokale og sætter sig med deres laptops for at lave gruppearbejde.

Fokuseret feedback
Michael Hallundbæk vurderer, at han bruger cirka den halve tid på rettearbejde i dag i forhold til for et par år siden. Marie Juul mener ikke, hendes tidsforbrug er reduceret så meget, men hun bruger mærkbart mindre tid nu.

De to lærere vurderer selv, at deres feed­back er blevet mere fokuseret, og at eleverne derfor bliver bedre til det skriftlige arbejde.

Michael Hallundbæk peger dog på et problem med en mere selektiv og fokuseret skriftlig feedback.

”Det bliver sværere at give standpunkts­karakterer, fordi vi ikke kommer i bund med alt i elevernes skriftlige arbejde. Det kan betyde, at vi må indføre flere test med tiden,” siger han.

Relationer svækkes
Michael Hallundbæk er tillidsrepræsentant, og Marie Juul er arbejdsmiljørepræsentant på N. Zahles Gymnasieskole, men i denne artikel taler de på egne vegne og som undervisere.

De to lærere har som mange andre lærere på de danske gymnasier fået flere undervisningstimer i de senere år. Det begyndte allerede efter 2013, da gymnasielærerne fik en ny arbejdstidsaftale. Og med de generelle nedskæringer på gymnasierne, som regeringen lægger op til fortsætter flere år frem, forventer de to lærere, at den udvikling fortsætter.

”Nu har jeg omlagt min måde at rette opgaver på, så jeg bruger mindre tid, men det kan jeg jo ikke gøre igen. Når vi får flere konfrontationstimer, så går det ud over kvaliteten. I Danmark har vi tradition for at have gode personlige relationer til eleverne, men det bliver sværere, når vi skal undervise mere og forholde os til flere elever,” siger Michael Hallundbæk.

Marie Juul nikker.

”Jeg kan godt mærke, når jeg har seks lektioner i træk på en dag, så er jeg mindre skarp til sidst, og jeg kan blive mere fraværende over for eleverne,” siger hun.

De to lærere er enige om, at færre ressourcer især går ud over forberedelsen. Både forberedelsen til den næste time og tiden til at udvikle undervisningen på længere sigt.

”Du kan ikke koge suppe på dig selv i 30 år. Som gymnasielærer bliver du nødt til at være aktuel og udvikle dig didaktisk,” siger Michael Hallundbæk.