REPRÆSENTANTSKABSMØDE: Overenskomstkrav vedtaget i enighed

GL står foran nogle svære overenskomstforhandlinger. Statens dagsorden er besparelser, og presset på GL er enormt. Repræsentantskabet vedtog, hvad der betegnes som realistiske krav i forhold til samfundets øjeblikkelige økonomi og arbejdsmarked.

Der var på forhånd lagt op til en vis forventningsafstemning i forhold til medlemmerne, da Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) repræsentantskab mødtes i slutningen af april med det ene formål at diskutere og udtage krav til den kommende vinters overenskomstforhandlinger (OK 13).

Var situationens alvor ikke allerede gået op for medlemmerne, gjorde den det nok med de to rapporter, der så dagens lys i ugerne inden: Den opdaterede Pluss Leadership samt Rigsrevisionsrapporten om lærernes arbejdstid – begge med nogenlunde samme konklusion: Lærerne skal undervise mere, så må man skære andre steder. Underforstået, lærerne skal arbejde mere for de samme penge. En veritabel krigserklæring fra ministrene, sagde GL-formand Gorm Leschly i sit oplæg på mødet.

“Der er en ny regering, men budskabet er det samme som i 2010. Den nye regering angriber os økonomisk, men alle tallene og spareiveren forvirrer offentligheden. Før handlede det om ideologi. Nu handler det om ord. Kommunikation og spin er blevet et magtspil. Og vi har hele Folketinget, på nær Enhedslisten, imod os,” lød det fra formanden, som i samme åndedrag påpegede, at Rigsrevisionen går helt uhørt dybt ind i det centrale aftaleområde ved at foreslå at veksle aftaleret til ledelsesret.

“Scenen er sat, og en række store udfordringer forestår.”

Udfordringerne, forklarede formanden, består blandt andet af den generelle økonomiske situation, der vil gøre det svært at bevare reallønnen – hvilket jo heller ikke rigtigt er lykkedes i forhandlingerne på det private arbejdsmarked, som fungerer som en slags målestok for det offentlige ditto.

Samtidig er der en offentlig effektiviseringsdagsorden, der allerede har ført til en lang række afskedigelser på det akademiske arbejdsmarked, hvilket da også i Akademikernes Centralorganisation (AC) har skabt fokus på at stille få og realistiske krav.

Endelig er der presset på GL, som ikke er forsvundet med en ny regering: Mere undervisning, besparelser, ledelsesrum uden lokale aftalebindinger, ressourcerne skal kunne bruges frit, én fælles overenskomst og så videre.

“Statens dagsorden er, at der skal ydes mere for de samme penge, og det er en dagsorden, der gælder hele den offentlige sektor,” sagde Gorm Leschly og forklarede, at hovedbestyrelsen vurderer, at GL har brug for maksimal støtte i forsvaret for eksisterende aftaler, bedre lokale lønvilkår, ordentlige arbejdstidsaftaler, kvalitet i undervisningen og attraktive arbejdspladser.?

“Kommunikation er magtspil. GL er en seriøs og ansvarlig forhandlingspart. Vi vil satse på indholdet og kvaliteten i uddannelserne. GL vil gerne i dialog om intelligente effektiviseringer. Vi vil gerne fremstå som fornuftige og troværdige forhandlere. Det er vigtigt, at I som tillidsrepræsentanter er med til at forklare dette på skolerne,” lød opfordringen fra formanden.

Han opremsede nogle mulige scenarier, blandt andet at det hurtigt bliver overstået, fordi begge parter i virkeligheden har en interesse i det. Eller et forhandlingsscenarie med krav om større fleksibilitet, mere lokalløn og udfordring af reguleringsordningen. Her bliver man nødt til at overveje, om der er goder, som kan byttes, eksempelvis arbejdstid til løn, som det skete ved sidste overenskomstforhandling med aldersreduktion og apparatopstilling.

Dette kan dog let føre til konfliktscenariet, hvilket bestemt er en mulighed, men dog ikke ønskelig, mente Gorm Leschly.

“Der er en risiko ved at gå i forhandlinger – men også en risiko ved ikke at gøre det: Konflikt.”

Striptease i mørke

Professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School (CBS) var inviteret for at give repræsentantskabet en analyse af situationen og gode råd med hensyn til at gøde jorden for OK 13. Han har arbejdet med magtspil og kommunikation i noget, der ifølge ham selv minder om en menneskealder.

Det handler blandt andet om at gøre egne interesser til almene interesser – vise, at GL er en del af løsningen og ikke en del af problemet. Det hjælper ikke at pibe, brok fører ikke til noget. Det handler i ekstrem grad om at være kynisk og realistisk, sagde han og tilføjede: Det er fint nok med en Habermas i hovedet, men nødvendigt med en Machiavelli mellem hænderne.”

Og synlighed er ikke et mål i sig selv. Det handler om argumenter. Den offentlige mening skal overbevises om, at forberedelse ikke er til, for at lærerne skal have det nemt. Forberedelse er nødvendig, for en lærer, der ikke er forberedt, er en dårlig lærer.

Anker Brink Lund forklarede om kommunikationsstrategier, og at sådanne er nødvendige, også internt, for at skabe sammenhæng mellem visioner og reaktioner.

“Mens I sidder her, er medlemmerne i fuld gang med at skabe visioner ude på skolerne. I de fleste organisationer kommer de fleste visioner faktisk nedefra. Pressemeddelelser og varm luft kombineret med rygtespredning og kold luft skaber problemer. Problemet i forhold til det politiske liv er, at forvaltningen består. Der er snak foroven, men man gør noget andet. Det er hykleri, men det er de politiske vilkår,” sagde han og anerkendte, at GL befinder sig i et offentligt limbo, fordi skolerne tidligere var underlagt de nu hedengangne amter, men nu er underlagt selveje i en hybrid mellem offentlig og privat. Det giver et strategisk besværligt udgangspunkt.

“Ligesom man ikke kan være en lille smule gravid, kan man ikke være en lille smule privat – I spiller Ludo efter Matador-reglerne! I har til gengæld den fordel, at halvdelen af befolkningen har været igennem jeres hænder. Brugerne er en ressource – det gælder om at mobilisere brugerne og få dem til at fortælle gode historier om jer. Men vi lever i enkeltsagernes helvedesmaskine, og i medierne er det en klagedagsorden. I bliver sat i defensiven, andre sætter dagsordenen for jeres kommunikation. Ingen sag er for lille til at blive politiseret i det her land, så kan man kalde en minister i samråd, og så pålægger man ministeren at finde en løsning. Her skal I blive bedre til at være en del af løsningen,” lød opfordringen blandt andet.

Også Anker Brink Lund advarede mod at søge en konflikt.

“Det mest effektive er at sidde med ved bordet – altså at få de centrale embedsmænd til at forstå jeres situation, men det kan I ikke, fordi de har et bundet mandat. I skal derfor ned i indflydelseshierarkiet, parlamentet, medierne – det kræver strategisk brug af kommunikation. I skal have politisk bevågenhed, ikke synlighed.”

Ligesom Gorm Leschly påpegede han, at talkrigen er en dårlig krig at udkæmpe. Plej din niche i stedet for at dementere rygter, rådede professoren. For rygter kan ikke dementeres. Og diskuter aldrig med et rygte, man puster bare til ilden. Vis i stedet, at der ikke er noget at skjule.

“Få jeres kolleger til at fortælle, hvor fedt det er at undervise i gymnasiet, de er den største ressource.”

For man skal jo nødigt ende med “striptease i mørke”, som Anker Brink Lund formulerede det – hvis man har gode varer, bør man vise dem frem.”

Kravene vedtaget

Formanden for GL´s overenskomstudvalg, Ronald Karlsen, præsenterede hovedbestyrelsens oplæg til krav, og efterfølgende var der gruppedrøftelser om fordele og ulemper og om, hvordan de forskellige grene af GL – centralt, TR og medlemmer – kan bruge hinanden bedst muligt før og under forhandlingerne. Det affødte en diskussion, hvor der både kom støtte til kravene, spørgsmål og enkelte uenigheder på bordet, ligesom nogle i korridorerne efter mødet gav udtryk for, at der var al for lidt tid til diskussionen om så vigtige emner.

Summa summarum var dog, at repræsentantskabet i enighed vedtog de af hovedbestyrelsen foreslåede overenskomstkrav (se dem på www.gl.org).?Ligeledes bemyndigede repræsentantskabet hovedbestyrelsen til at kunne tilslutte sig AC?´ forhandlingsaftale for OK 13.

Foråret 2012

Kravene vedtages

Efteråret 2012

Forhandlingerne forberedes

November/december 2012

Kravene udveksles

Januar 2013

OK13-forhandlingerne indledes

Februar/marts 2013

Forlig og ny over­enskomst eller konflikt

Det bliver rigtig svært

Anders Bærholm Frikke, 32

Tillidsrepræsentant på Middelfart Gymnasium og HF

Underviser i dansk og historie

Hvad er dit overordnede syn på OK 13

Det bliver svært. Det bliver rigtig svært – specielt at få ordentlige vilkår. Vi føler i stedet, at vi mister vores vilkår.

 

Hvad betyder mest for dig ved en overenskomst?

I hvert fald ikke lønnen, men det er farligt at sige, for det er netop sikrest at satse på løn. Den kan de jo ikke tage fra os igen. Men jeg synes i stedet, vi skal holde fast i arbejdstidsaftalen, selvom det er mere usikkert. For bedre arbejdsforhold som loftet på 28 i klassen eller mere forberedelsestid kan de jo tage fra os igen næste år.

Hvis alt er muligt, hvad vil du så ønske dig af den kommende overenskomst?

Jeg kunne håbe, at vi på en oprigtig og tillidsfuld måde kan tale om, hvordan vi skaber den bedste uddannelse. Men den tillid eksisterer ikke parterne imellem. Alle siger en hel masse, men i bund og grund handler det hele om økonomi. Hvis uddannelsen skal blive bedre, kræver det, at vi, der skal danne rammerne om den, får nogle bedre arbejdsvilkår.

 

Hvad frygter du mest, som situationen er nu?

Jeg frygter, at vores forhandlingsret forsvinder fuldstændig.

Det vil skabe store problemer for GL. Og så frygter jeg, at visse rektorers drøm bliver virkelighed, og de får lov til at bestemme vores forberedelsestid.

Gennemskuelighed er det vigtigste

Lene Hedegaard Jensen, 42

Tillidsrepræsentant på Københavns VUC- og HF

Underviser i kemi, fysik og matematik?

Hvad er dit overordnede syn på OK 13?

Det hele ser meget negativt ud lige nu. Der er ikke noget positivt i det, fordi hele debatten handler om besparelser. Det er altid sjovere at forhandle overenskomst, når der er masser af penge at bruge af.

Hvad betyder mest for dig ved en overenskomst??Den skal være gennemskuelig og passe til de krav, min arbejdsgiver stiller. De timer, der bliver sat af til en opgave, skal passe med den tid, det tager for mig at løse opgaven, hverken mere eller mindre. Det hjælper ikke noget, at der er for meget tid det ene sted og for lidt det andet. Det skal give mening. Derudover skal min løn være sammenlignelig med andre, der laver det samme som mig.

Hvis alt er muligt, hvad vil du så ønske dig af den kommende overenskomst?

Det vil være lettest at sige, at jeg vil have mere i løn, men det er ikke nødvendigvis det vigtigste. I bund og grund er gennemskuelighed i overenskomsten nok det vigtigste.

Hvad frygter du mest, som situationen er nu?

Jeg frygter allermest, at vi mister vores aftaleret.

Arbejdsvilkår forringes efter salamimetoden

Henrik Kofoed Svendsen, 47

Tillidsrepræsentant på Bornholms Gymnasium

Underviser i biologi og historie

Hvad er dit overordnede syn på OK 13?

Jeg håber, det lykkes for os at stoppe degenereringen af vores arbejdsvilkår. Vores arbejdsvilkår er i snart mange år blevet forringet efter salamimetoden – der er skåret nogle skiver ved hver overenskomst, og vi er nu i en situation, hvor vi i stigende grad møder stressede og udbrændte kolleger.

Hvad betyder mest for dig ved en overenskomst?

Både løn og arbejdsvilkår er vigtige – vi har i mange år haltet lønmæssigt efter vores privatansatte kolleger, og med arbejdsvilkår, der er sammenlignelige, bør vi mindske forskellen.

Hvis alt er muligt, hvad vil du så ønske dig af den kommende overenskomst?

Nu kommer jeg fra en fusionsskole, så jeg kunne godt ønske mig en god fælles overenskomst for stx, hhx og htx. Bemærk det lille ord “god”!!!

Hvad frygter du mest, som situationen er nu?

Jeg frygter allermest, at det for alvor lykkes for vores forhandlingsmodpart at få ødelagt grundstrukturen i vores centralt aftalte arbejdsforhold – specielt i forhold til forberedelsesfaktoren. Som tillidsrepræsentant frygter jeg at få endnu mere lagt ud til lokale forhandlinger – langt den overvejende del af overenskomsten bør være centralt aftalt.

 

Kørt over af Finansministeriet

Morten Bang Sørensen, 43

Tillidsrepræsentant på Grenå Handelsgymnasium

Underviser i samfundsfag og samfundshistorie

Hvad er dit overordnede syn på OK 13?

Vi skal være realistiske. Vi kan ikke være upåvirkede af, hvordan verden ser ud. Det betyder, at vi må stille knap så offensive krav, som vi ellers kunne have tænkt os.

Hvad betyder mest for dig ved en overenskomst?

Lønfremgang betyder meget for mig. Derudover er det vigtigt med fornuftige arbejdsforhold. Det sidste, tror jeg, kommer mere i fokus ved OK 13.

 

Hvis alt er muligt, hvad vil du så ønske dig af den kommende overenskomst?

Jeg ønsker mig en fælles overenskomst på stx-vilkår, der dækker alle gymnasiale uddannelser. Og så vil jeg ønske, at reallønnen ikke falder, men det er desværre nok ikke realistisk lige nu.

 

Hvad frygter du mest, som situationen er nu?

Jeg frygter et scenarie, hvor vi bliver kørt over af Finansministe­riet, fordi forhandlingerne køres ud på et sidespor, og vi ikke får den nødvendige opbakning fra de andre organisationer i AC.