Repræsentantskabsmøde i nedskæringernes skygge

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kunne tidligere på året fejre sit 125-års jubilæum. Nogen fest var der dog ikke lagt op til godt et halvt år senere på foreningens todages repræsentantskabsmøde i Falconercentret på Frederiksberg. Det havde regeringen og dens støttepartier med en for ungdomsuddannelsesområdet sørgelig finanslov for det kommende år og en nedskæringsdagsorden for de følgende tre år sørget godt og grundigt for. Der hang således et dystert baggrundstæppe – foruden de helt håndgribelige bannere mod nedskæringerne – over scenen i salen, hvor GL-formand Annette Nordstrøm Hansen da også straks i sin beretning lagde ud med at adressere problemerne.

”Med de besluttede og bebudede nedskæringer har vi nået punktet for politisk uansvarlighed over for eleverne og Danmarks fremtid. Da statsministeren i oktober holdt sin åbningstale, sagde han, at ’hovedvejen til gode muligheder går gennem gode uddannelser til alle unge’. Det kan man ikke se af finansloven for 2016,” sagde hun og kaldte nedskæringerne for ”løftebrud af værste skuffe”.

Konsekvenserne, der må forventes at blive ganske meget værre i den kommende tid, var i slutningen af november, da repræsentantskabsmødet løb af stablen, allerede begyndt at blive synlige i form af fyringer på skolerne. Til trods for at også undervisningsminister Ellen Trane Nørby – der i øvrigt var inviteret til mødet, men ikke kunne komme – blandt andet har udtalt, at skolerne bør forsøge at undgå lærerfyringer, når der skal skæres på budgettet. Det var også GL-formandens besked.

”Hver en sten skal vendes, før man begynder at afskedige lærere. Selv om vi ikke undgår afskedigelser i de kommende år, skal fyringer absolut være sidste udvej. Det nytter ikke at overbebyrde lærerne,” sagde hun (læs GL mener i dette nummer af Gymnasieskolen, og læs mere fra formandens mundtlige beretning på gymnasieskolen.dk og gl.org).

Også akademikere i fremtiden
Repræsentantskabsmødets første del bød desuden på overrækkelse af GL-prisen til Uddannelsesalliancen og kampen mod nedskæringer repræsenteret ved Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd, (læs Uddannelsesalliancen får GL-pris på gymnasieskolen.dk) og en passiar med formændene for tre elev­organisationer, der af DR-journalist Tine Gøtzsche blev interviewet om konsekvenserne af nedskæringerne set fra elevside (læs Elever: Nedskæringer giver os mindre tid sammen med lærerne på gymnasieskolen.dk).

Direktør Sine Sunesen fra Akademikerne var inviteret som oplægsholder til diskussionen om GL’s tilhørsforhold til det akademiske forhandlingsfællesskab, der jo har været udsat for kritik fra en række medlemmer efter de seneste overenskomstforhandlinger – først og fremmest OK 13. Spørgsmålet har været, om GL i stedet burde tilslutte sig et underviserfællesskab.

Men hvis man kunne udlede en konklusion af punktet på repræsentantskabsmødet, må det være, at det ligner en generel stærk opbakning fra repræsentantskabet til et fortsat AC-medlemskab for GL’s vedkommende – ikke mindst for at sikre akademiske lønninger til gymnasielærerne i fremtiden (læs GL har det bedst i fornuftsægteskab med Akademikerne på gymnasieskolen.dk).

Adgangskrav problematisk
Næstformand Sigrid Jørgensen orienterede om reformjusteringerne – eller reformen af reformen, om man vil – som forventes at blive et større tema i foråret 2016.

En af de store udfordringer er, at regeringen barsler med ufinansierede justeringer. Eleverne kan formentlig se frem til mere matematik, færre studieretninger at vælge imellem, flere undervisningstimer og nye eksamensformer.”Ifølge statsministeren skal reformen hæve det faglige niveau og kvaliteten på de gymnasiale uddannelser. Hvordan man på én gang kan skære massivt på de gymnasiale uddannelser og samtidig love kvalitetsløft – ja, det skal man vist være statsminister for at forstå,” lød det fra Sigrid Jørgensen.

I foråret 2015 var forligspartierne meget tæt på at nå til enighed om en reform, men man kunne ikke blive enige om et adgangskrav. GL forventer dog, at et nyt udspil til reformjusteringer vil tage udgangspunkt i det, forligspartierne allerede var enige om. Men i modsætning til før folketingsvalget, så tegner der sig et billede af, at der nu er flertal for et adgangsgivende karakterkrav på 4 til stx. Som det er nu, ender næsten halvdelen af eleverne med at få højere karakterer, end de havde i folkeskolen, og en stor del af disse unge bruger også deres studentereksamen til at læse videre – det gælder for knap 7 ud af 10.

Samtidig vil et adgangskrav på 4 også have en social slagside, gjorde næstformanden opmærksom på.

”Unge, der har forældre uden en gymnasial ungdomsuddannelse, har nemlig væsentligt lavere gennemsnit fra folkeskolen end børn af forældre med gymnasiale og lange videregående uddannelser. Et adgangskrav på 4 ville betyde, at 8 procent af vores studenter fra 2008 ikke havde fået huen. Heraf ville 12 procent af de gymnasiefremmede unge ikke have kunnet gå i gymnasiet, mens det kun ville udelukke 2 procent af de studenter, hvis forældre havde en lang videregående uddannelse. Et adgangskrav bryder altså med årtiers ambitioner om at modvirke den negative sociale arv.”

Der er endvidere stærke strømninger i regeringen og dens støttepartier, der peger på mere målstyring og øget fokus på målinger af elevernes faglige niveau. Og flere partier ønsker et gymnasium, der har øget fokus på kernefagligheden – eller rettere klassiske færdigheder frem for kompetencer. Og langt flere skal vælge en erhvervsuddannelse, hvilket skal ske ved at indføre forskellige adgangskrav – og altså ikke ved at vurdere de unges motivation for valg af uddannelse, selv om al forskning peger på, at det er motivationen, der afgør, om de gennemfører deres uddannelse.

”Et andet område, vi arbejder på, er en fremtidssikring af hf. Hf’s særlige rolle som sweeperuddannelse skal bevares. Derfor er det blandt andet også vigtigt, at hf holdes fri for et eventuelt adgangskrav. Og det er vigtigt, at hf ikke bliver en uddannelse, der udelukkende kvalificerer til en mellemlang uddannelse. Hf skal stadig give fuld studiekompetence,” sagde Sigrid Jørgensen.

Medlemmerne skal mobiliseres
Ved punktet om evaluering af OK 15 indledte formand Annette Nordstrøm Hansen med en gennemgang af optakten og processen, hvor kun sene forhandlinger resulterede i sikring af reallønnen. Da alle andre områder var på plads, var der ikke vilje til at forhandle GL’s område. GL-formanden konkluderede da også, at resultatet – en smal økonomisk ramme, en overenskomstperiode på tre år, en amputeret reguleringsordning og øremærket barsel til fædre, tilsagn om en revideret vejledning om tidsregistrering, et projekt om dialog og samarbejde, et projekt om tidsregistrering og et lønprojekt om lokale forhandlinger på erhvervsgymnasierne – ikke var imponerende. Hun imødekom samtidig en tidligere fremsat kritik ved at påpege, at det er et fokus for hovedbestyrelsen fremadrettet at arbejde for en tydeligere og bedre overenskomstproces.

Hun konstaterede endvidere, at det næppe bliver ved overenskomstforhandlingerne, der hives store resultater hjem. Derfor er det afgørende at mobilisere medlemmerne, når der løbende skal opnås lokale forhandlingsresultater, hvilket er godt i tråd med hele processen vedrørende den organiserende fagforening.

Herudover har GL fremadrettet fokus på, at der skal være flere lokale arbejdstidsaftaler og også delaftaler, at tidsregistreringen skal fungere, at merarbejde skal honoreres, og at der skal være dialog med arbejdsgiverne om de fælles udfordringer.

Lars Krogh Petersen, Thy-Mors HF & VUC, spurgte om, hvordan man tvinger lederne til at forhandle både løn og arbejdstid lokalt. Det ser nemlig ikke ud til, at de i VUC-sektoren føler sig forpligtet til det.

Annette Nordstrøm Hansen svarede, at det kan være svært at tvinge lederne til bordet, men at for eksempel lønstatistikken er et godt værktøj.

”GL kan ikke vinde kampen alene. Det er et fælles indsatsområde fra alle AC-organisationer at få det lokale lønsystem til at fungere. Det er et system, som arbejdsgiverne selv ønskede. De skal også være med til at få det til at fungere. Hvis man ikke kommer nogen vegne lokalt, må man bringe sagerne ind centralt, og vi må eventuelt rejse dem over for Moderniseringsstyrelsen, hvis lederne bare meddeler, at der ikke er noget at forhandle om, men presset skal også lægges via AC og CFU.”

Der var på repræsentantskabsmødets anden dag afsat tid til en række work­shopper med forskellige temaer. Nogle af disse – blandt andet lønspørgsmålet og udmøntning af lokale lønforhandlinger – vil blive behandlet mere indgående i Gymnasieskolen og på gymnasieskolen.dk i den kommende tid, ligesom GL søsætter en lønkampagne i løbet af vinteren.