Rend mig i kompetencerne

Højskoleforstander Jørgen Carlsen er kommet til København i god tid. Vi mødes over en kop kaffe i Vartov, hvor Grundtvig i sin tid var præst. Det er først i morgen, han skal holde foredrag i Grundtvigsk Forum, der har til huse i de smukke, gamle bygninger. Han skal tale om dannelse. 
Og det er der brug for mere end nogensinde, for snakken om uddannelse har stjålet hele billedet, mener den østjyske højskolemand.  
”Folkeskolen, gymnasiet og de videregående uddannelser skal både danne og uddanne, men der bliver mindre og mindre fokus på dannelsesdimensionen. Det er et stort tab,” siger Jørgen Carlsen, der ser en klar forskel på de to begreber: 
”Uddannelse har med kundskaber og færdigheder at gøre. Det handler om, hvad du kan. Dannelse har derimod med din egen person at gøre. Din karakter og identitet. Det handler om, hvem du er.” 
Men dannelse og uddannelse er ikke to separate verdener. Det er som to cirkler med et fælles midtpunkt, forklarer han.  
”Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er godt og ondt? Hvad er smukt og grimt? Svarene på den type spørgsmål handler ikke kun om uddannelse, men i høj grad også om dannelse. Du kan sagtens finde højtuddannede mennesker, der for eksempel mangler empati,” siger Jørgen Carlsen og uddyber: 
”En person, der kan Shakespeare forfra og bagfra, vil man typisk kalde dannet. Men hvis han konstant forsøger at mase sig frem og shine på baggrund af sin kunnen, har det intet med dannelse at gøre, for så har han ikke evnen til at indgå i en social sammenhæng.”

I øjenhøjde med virkeligheden 
For Jørgen Carlsen handler dannelse i dag om at være i stand til at overskride sig selv som individ, så man kan indgå i større sammenhænge. De unge skal derfor først og fremmest rustes med en evne til at forstå sig selv og den kulturelle sammenhæng, de er en del af, mener han. 
”Forudsætningen for at være i øjenhøjde med sin tid er, at man har en forståelse af den kulturelle sammenhæng, man befinder sig i. Det kræver ikke mindst en historisk fornemmelse for det, der er gået forud og har formet nutiden. Jo mere velnæret man er med hensyn til informationer og erfaringer, jo mere ser man.” 
Derfor er der en portion historisk, kulturel og samfundsmæssig indsigt og viden, der skal være på plads, understreger højskoleforstanderen. 
”Det kan lyde så Jeronimus-agtigt, når jeg insisterer på, at man blandt andet bør kende sine litterære klassikere og sin historie. Men når jeg siger ’bør’, er det ikke et moraliserende ’bør’. Det er af hensyn til ens egen navigationsevne. Når man er i stand til at relatere mange af de ting, man udsættes for, til noget, man ved i forvejen, får man en mere panoramaagtig oplevelseshorisont og et meget rigere liv.”  
Han peger på, at højskolen i modsætning til resten af uddannelsessystemet har opretholdt et klart frirum for dannelse.  
”Højskolen er mere dannelse end uddannelse. Vi tager fagene meget alvorligt, men på en højskole underviser man ikke i fagene, men med fagene. De er indgangen til en større forståelse af den kultur- og livssammenhæng, vi indgår i,” siger Jørgen Carlsen. 

Du skal brænde for noget 
Mens flere og flere højskoler hylder et aktivistisk dannelsesideal med fokus på globalt engagement i politiske og sociale konflikter, holder Jørgen Carlsen fast i at være fortaler for en dannelse, der fokuserer på eksistentiel selvdannelse. I hans øjne er det afgørende for al læring, at man får tændt sin livsgnist.  
”Det er helt i orden at fortælle, at verden brænder, men for mig er det mere afgørende, at den enkelte elev finder ud af, hvad han eller hun selv brænder for. Hvis man ikke selv brænder for noget, kan verden brænde ned for øjnene af én, uden at man kan gøre noget ved det,” siger Jørgen Carlsen.  
Som ung højskolelærer i begyndelsen af 1980’erne søgte han en forstanderstilling i Thy. Under ansættelsessamtalen rullede han sit engagement i stort set alle verdens konflikter ud. Indtil en fra ansættelsesudvalget spurgte, hvad han egentlig selv holdt af, og hvor han fik al den energi fra? 
Det spørgsmål var væsentligt sværere for ham at svare på, og siden har netop den situation været afklarende for, hvor højskolen efter hans mening skal sætte ind. 
”Forudsætningen for, at du overhovedet kan agere stærkt både eksistentielt, socialt, politisk og moralsk, er, at du har en holdning. At der er noget, du holder af. Højskolens anliggende må være at give den enkelte luft under vingerne. Når livsgnisten er tændt, kommer engagementet og overskuddet til at tage vare på andre ofte helt af sig selv,” siger han.

Livet har ikke kun én dagsorden 
Ifølge Jørgen Carlsen er samfundet og hele det øvrige uddannelsessystem i disse år ramt af et fokus på kompetencer, der er så kraftigt, at det overskygger alt andet. Det vækker bekymring hos den erfarne højskolemand. Selvfølgelig skal folkeskolen, gymnasiet og de videregående uddannelser gøre deres elever og studerende så dygtige som muligt. Men det er et problem, når det kun er den viden, der kan betale sig, der efterspørges, mener han. Den viden, der kan omsættes i økonomisk vækst. Den viden, der kan skabe konkurrencedygtige medarbejdere, så Danmark kan klare sig på det internationale marked. 
”Det hele handler om kompetenceudvikling, vækst og om at kunne slå kineserne. Alt skal kunne måles og evalueres. Ordet dannelse er røget fuldstændig ud,” siger Jørgen Carlsen og tilføjer: 
”Befolkningen er blevet tæmmet, så den marcherer i takt til den samme melodi: Den nyuddannede pædagog vil gerne styrke børnenes kompetenceudvikling, og departementschefen i Finansministeriet mener, at dagsordenen for Danmark i det 21. århundrede er kompetenceudvikling.” 
Men det er ikke det eneste mål for uddannelsessystemet og samfundet at producere velkvalificeret arbejdskraft, lyder kritikken fra Jørgen Carlsen, der er dyb modstander af det menneskesyn, som efter hans mening hænger sammen med kompetencetænkningen. 
”Man reducerer det enkelte menneske til en funktion. Der er ikke noget i vejen med at kunne magte noget. Men hvis et menneske primært bliver vurderet, i forhold til hvad det magter, hvad så med alt det, der har med afmagt, sorg og ulykkelig kærlighed at gøre? Hvor er der plads til det?” 
Man glemmer, at livet ikke kun har en praktisk dagsorden, der handler om, hvad man skal leve af, men også en åndelig dagsorden, der handler om, hvad man skal leve for, mener han. 
”Jeg benægter ikke, at det er vigtigt for et land at have en velfungerende økonomi, men vi må ikke glemme alt det, der skaber mening for det enkelte menneske. Vi er ikke bare overlevelsesmaskiner, der skal klare os igennem dagen for at være klar til den næste. Der er faktisk noget, der fylder os ud, og som udvikler os og giver os glæde – og alt det har intet med kompetencer at gøre,” siger Jørgen Carlsen.