Artikel
Rektorer vil forhindre forældrepres
No image

Rektorer vil forhindre forældrepres

5 skarpe

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

 

Rektorer vil forhindre forældrepres

 

 

Rektorerne skal have lov til at revurdere elevers uddannelsesparathed på baggrund af deres eksamenskarakterer i folkeskolen. Det mener formanden for Rektorforeningen, Jens Boe Nielsen, som vil forhindre, at forældre presser deres børn i gymnasiet.

 

 

Tekst: Sisken Laugesen

 

 

Hvorfor mener du, gymnasierne skal kunne revurdere elevernes studieparathed??For det første mener jeg, vi skal sørge for at holde eleverne til ilden. Der er en tendens til, at nogle vælger at hvile på laurbærrene, fra de bliver vurderet uddannelsesparate i marts, og til de starter hos os i august. Så føler de ikke, de behøver at gøre så voldsomt meget mere. Det skal i stedet hænge over hovedet på dem, at de skal fortsætte det gode arbejde for at sikre sig en god eksamen. En anden grund er, at hvis vi optager unge, der dybest set ikke er parate til gymnasiet, så er det at give dem en rigtig dårlig oplevelse. For os handler det jo om at få de rigtige elever ind, så vi mindsker frafaldet på uddannelsen.??Hvilke kriterier, i forhold til uddannelsesparathed, vægter I anderledes, end de gør i folkeskolen??Vi kan se ud over det forældrepres, som nogle folkeskoler er underlagt, hvor studievejledere og skoleledere presses til at indstille elever til gymnasiet. Når vi kigger elevernes eksamensresultater igennem og falder over lave karakterer, kan vi mere uvildigt stoppe op og stille spørgsmålstegn ved, hvorfor eleven tre måneder tidligere blev vurderet uddannelsesparat. Men som det er i dag, må vi ikke indkalde eleven til en samtale på gymnasiet.??Hvordan kan en revurdering foregå i praksis på gymnasiet??Jeg har aftalt med Børne- og Undervisningsministeriet, at de på et tidspunkt skal evaluere Ungepakke 2. Når det sker, kan vi komme med en anbefaling om, at gymnasiet skal kunne indkalde til en samtale, hvor rektor finder et par lærere, der kan sidde med. Så kan man tage en snak med eleven om, hvorfor hans karakterer til afgangsprøven var så meget dårligere end årskaraktererne. Og hvad det er, der gør, at han med sine meget dårlige karakterer siger, at han skal på gymnasiet. Med en samtale kan vi finde ud af, om eleven er tilstrækkelig moden og determineret til at gå på gymnasiet, eller om eleven bare har haft nogle forældre, der har presset voldsomt hårdt på.??Er det en ny måde at håndplukke elever på, nu hvor det er slut med de såkaldte fedterøvsbreve??Det har overhovedet ikke noget at gøre med at plukke. Hvis det handler om at plukke nogen, så skulle vi i stedet afvise alle dem, som folkeskolen vurderer ikke-uddannelsesparate. Men halvdelen af dem giver vi rent faktisk en chance for at bevise det modsatte til en optagelsesprøve. Man må altså tro på, at vores oprigtige opgave er at gøre dem, der er klar til det, til studenter og samtidig sikre, at de, der ikke er parate, får en uddannelse, der passer bedre til dem. Vi må erkende, at seks procent af dem, der starter hos os, aldrig bliver studenter, så vi må se på, hvordan vi får løst det problem og sikrer, at de seks procent ikke spilder deres tid.??Skal man ikke kunne komme i gymnasiet, hvis man er dårlig til at gå til eksamen??Jo, jo, jo. Hvis vi kan få lov at indkalde elever med dårlige eksamenskarakterer til en samtale på gymnasiet, så kan vi få forklaringen på, hvorfor det er gået dem skidt. Hvis det er fordi, de har været nervøse, er det jo en reel grund. Det er mest for at undgå, at eleverne hviler på laurbærrene, fra den dag de bliver vurderet uddannelsesparate.

 

 

I forbindelse med debatten om at fremrykke folkeskolens afgangsprøve for at sikre, den får betydning for elevernes videre uddannelsesforløb, ønsker Jens Boe Nielsen, at gymnasierne skal kunne revurdere elevernes uddannelsesparathed. Hvis de præsterer markant dårligere til eksamen sammenlignet med grundlaget for uddannelsesparatheds­vurderingen, skal gymnasiet kunne tage en snak med eleven.

 

 

Jens Boe Nielsen?Formand for Gymnasie­skolernes Rektorforening og rektor på Nørre Gymnasium. Født i 1951. Cand.mag. i dansk og idræt fra Københavns Universitet og master i ledelse fra Syddansk Universitet.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater