Det er totalt spild af tid og ressourcer, når elever med flotte karakterer fra 9. klasse, skal til optagelsesprøve til gymnasiet – blot fordi de efterfølgende har gået i en 10. klasse uden prøver.
Sådan lyder kritikken nu fra flere af landets gymnasierektorer.
I fredags var cirka 5.300 elever til den nye nationale optagelsesprøve til gymnasiet og hf. Det er første gang, at elever, der ikke har tilstrækkeligt høje karakterer, skal til en centralt stillet skriftlig prøve for at komme på gymnasiet og hf.
Men det var ikke kun de ikke-uddannelsesparate elever med et karaktergennemsnit under 5, der var oppe til prøven. Det samme var elever, der for eksempel har gået i 10. klasse på en efterskole uden prøver. Også selvom de har fået høje karakterer i 9. klasse.
Christian Alnor, rektor på Middelfart Gymnasium og HF, er en af kritikerne.
”Jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at vi skal bruge ressourcer på at tage disse elever til optagelsesprøve,” siger han.
Den fire timer lange prøve omfatter fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.
Jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at vi skal bruge ressourcer på at tage disse elever til optagelsesprøve.
Christian Alnor, rektor
Middelfart Gymnasium og HF
Til prøve trods 12-taller
Ud af skolens 165 ansøgere til stx var 13 til fredagens optagelsesprøve. Kun to af dem var ikke-uddannelsesparate, fortæller Christian Alnor.
”Jeg har for eksempel en ansøger, der fik 12 i samtlige eksamener i 9. klasse. Men fordi hun har gået i 10. klasse på en efterskole, hvor man ikke har prøver, har hun nu været til optagelsesprøve. Det er fuldstændig spild af tid.”
Han kritiserer det nye optagelsessystem for generelt at være alt for ”firkantet og bureaukratisk” og for at gå ud over eleverne. Derfor bør det laves om, mener han.
”For det første er karakterkravene svære at finde ud af. For det andet sætter vi en stor gruppe elever i en enorm usikkerhed. Det er synd,” siger den fynske rektor.
Han synes også, det er urimeligt, at eleverne først i slutningen af juni ved, om de er blevet optaget eller ej. Og det er et problem uanset, om de er ikke-uddannelsesparate eller i den anden gruppe, understreger han.
Det er ikke første gang, at optagelsesprøven får skarp kritik.
Læs: Ny optagelsesprøve skaber stor usikkerhed på gymnasier
Ressourcetungt system
Også Anders Krogsøe, rektor på Frederiksborg Gymnasium og HF, ryster på hovedet over de nye regler.
”At dygtige elever skal til prøve, fordi de har valgt at tage et år på en prøvefri efterskole er for mig at se dybt bureaukratisk,” siger han.
På Frederiksborg Gymnasium og HF var 25 ud af 537 stx-ansøgere indkaldt til optagelsesprøve. Kun otte af dem var ikke-uddannelsesparate.
Det kalder i den grad på en justering – både for ansøgernes og skolernes skyld.
Anders Krogsøe, rektor
Frederiksborg Gymnasium og HF
Optagelsesproceduren koster i det hele taget mange ressourcer for den enkelte skole, påpeger Anders Krogsøe. For eksempel skal administrative medarbejdere bruge tid på at åbne og behandle hver enkelt ansøgning flere gange, da der løbende kan ske ændringer i den enkelte ansøgers forhold.
Og ligesom Christian Alnor finder han det problematisk, at eleverne får besked så sent.
”Jeg har forståelse for, at reglerne afspejler et politisk kompromis. Men efter at have prøvet systemet i praksis, må jeg sige, at det i den grad kalder på en justering – både for ansøgernes og skolernes skyld” siger Anders Krogsøe.
Evaluering på vej
Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier, deler de to rektorers kritik. Optagelsesprøven har udviklet sig til et ”bureaukratisk spøgelse”, mener hun.
Hun peger på endnu et stort problem ved optagelsessystemet: At de ikke-uddannelsesparate elever på samme tid både går til optagelsesprøve og folkeskolens afgangseksamen.
”Det undrer mig, at vi har råd til at have to fuldstændig parallelle testsystemer kørende i øjeblikket,” siger Birgitte Vedersø.
I første omgang skulle elever, der har været på udveksling i udlandet efter 9. klasse, også have været til optagelsesprøve, men det har en bekendtgørelsesændring lavet om på. Birgitte Vedersø efterlyser flere ændringer, og hun fornemmer, at der vil blive lyttet til kritikken.
”Undervisningsministeriet har jo skullet gennemføre den politiske beslutning, men virker indstillet på, at der skal ske ændringer,” siger Birgitte Vedersø.
Hun fortæller, at Undervisningsministeriet har bedt rektorerne om at skrive ned, hvilke vanskeligheder de er stødt på i forbindelse med optagelsesprøven, så man efter sommerferien kan mødes og lave en evaluering.
”Det er afgørende, at vi får justeret nogle ting til næste år,” siger Birgitte Vedersø.
Senest den 24. juni får skolerne besked på, hvor mange af deres ansøgere der har bestået prøven. Ansøgerne skal herefter til samtale med rektor.
Der var fejl i tallene fra Frederiksborg Gymnasium og HF. Artiklen er derfor rettet 20. juni kl. 11.05
Ikke-uddannelsesparate ansøgere
Fem procent af ansøgerne til stx og 19 procent af ansøgerne til hf på landsplan er ikke-uddannelsesparate.
Tallene dækker over store forskelle. På flere gymnasier er over 10 procent af stx-ansøgerne ikke-uddannelsesparate, mens der på andre skoler er nul ikke-uddannelsesparate ansøgere.
På enkelte skoler, der udbyder hf, er mere end 30 procent af årets ansøgere ikke-uddannelsesparate, og på en enkelt institution er hele 56 procent af hf-ansøgerne ikke-uddannelsesparate.
Tallene er baseret på svar fra 104 uddannelsesinstitutioner.
Kilde: Danske Gymnasier
Hvem skal til optagelsesprøve?
De cirka 5.300 elever, der i fredags var til optagelsesprøve for at komme på gymnasiet eller hf, er først og fremmest elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate.
Men det er også elever, som for eksempel har gået i 10. klasse på en prøvefri efterskole.
Kilde: Undervisningsministeriet
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode