I fredags var cirka 5.300 elever for første gang til en centralt stillet optagelsesprøve for at komme på gymnasiet eller hf.

Ny optagelsesprøve skaber stor usikkerhed på gymnasier

Hvor mange lærere bliver der brug for efter sommerferien? Det ved flere rektorer stadig ikke. De afventer resultatet af optagelsesprøven for de ikke-uddannelsesparate. Flere fyringer kan være på vej.

Tvivl og uvished præger i disse uger mange gymnasier og hf-kurser.

Årsagen er den nye optagelsesprøve for ikke-uddannelsesparate ansøgere til de gymnasiale uddannelser.  

For første gang skal elever - der ikke har tilstrækkeligt høje karakterer - til en national optagelsesprøve for at komme på gymnasiet eller hf. Omkring 5.300 ansøgere landet over var i fredags igennem den fire timer lange skriftlige prøve i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.

Først når resultaterne ligger klar omkring den 24. juni - og eleverne efterfølgende har været til samtale - har skolerne det endelige overblik over, hvor mange elever de får i det kommende skoleår. Det gør planlægningen meget vanskeligere end tidligere, lyder det samstemmende fra seks rektorer, som gymnasieskolen.dk har talt med.

”Det giver en enorm usikkerhed i forhold til, hvor mange klasser vi kan oprette,” siger Niels-Peter Babalola Andersson, der er rektor på Odsherreds Gymnasium.

Han regner lige nu med at oprette tre stx-klasser og to hf-klasser ligesom i år. Men det afhænger helt af optagelsesprøven, påpeger han. Samlet har 14 procent af skolens ansøgere været til optagelsesprøve.

”Vi er en lille skole, så det er skrøbeligt, når så mange skal til optagelsesprøve. Resultatet kan i værste fald blive, at jeg skal oprette en klasse mindre, og det vil betyde, at jeg har nogle lærere i overskud,” siger Niels-Peter Babalola Andersson.

Resultatet kan i værste fald blive, at jeg skal oprette en klasse mindre. 

Niels-Peter Babola Andersson, rektor
Odsherreds Gymnasium

Syv klasser – eller seks?
Det vestsjællandske gymnasium er ikke det eneste sted, hvor optagelsesprøven er afgørende for, hvor mange klasser man kan oprette i det kommende skoleår – og dermed for hvor mange lærere der bliver brug for.

Sådan er det på flere skoler, blandt andet på Tornbjerg Gymnasium i Odense. Her har 12 procent af ansøgerne været til optagelsesprøve.

”Efter fordelingsprocessen har vi syv klasser, men er der et stort frafald til prøven, kan vi stå i en situation, hvor der kun er elever til seks klasser,” siger rektor Carsten Claussen.

En klasse mindre vil betyde afskedigelser, påpeger han.

”At vi desværre kan ende der, har vi i ledelsen italesat flere gange over for personalet,” siger Carsten Claussen.

Både i dette og de to foregående skoleår har skolen måttet afskedige lærere på grund af omprioriteringsbidraget, fortæller han.

Presset økonomi
Omprioriteringsbidraget, der har betydet besparelser på to procent om året siden 2016, har i den grad sat gymnasiernes økonomi under pres. Alene i dette skoleår er omkring 300 lærere blevet fyret, viser tal fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Samtidig oplever flere skoler faldende elevtal og har også udsigt til faldende ungdomsårgange i de kommende år.  

Den stramme økonomi tvinger skolerne til at afvente det endelige elevtal.

På Viby Gymnasium kommer optagelsesprøven til at afgøre, om skolen kan oprette seks stx-klasser, som der er budgetteret med, eller syv. Seks procent af stx-ansøgerne og 22 procent af hf-ansøgerne har været til optagelsesprøve.

Økonomien kan ikke bære, at vi står med en klasse, der ikke er fyldt.

Lone Sandholt Jacobsen, rektor
Viby Gymnasium

Men skal skolen gå en klasse op, er det nødvendigt, at alle 28 pladser kan besættes, fortæller rektor Lone Sandholt Jacobsen.

”Økonomien kan ikke bære, at vi står med en klasse, der ikke er fyldt. Lærerne skal jo have fuld løn, uanset hvor mange elever der er i klassen,” siger hun og understreger, at usikkerheden bliver endnu større i byer som Aarhus, hvor elever flytter skole via ventelister. 

Også på Viby Gymnasium har man fyret lærere for tredje år i træk.

GL: Frygter flere fyringer
Formand for GL Tomas Kepler kalder det dybt uhensigtsmæssigt, at skolerne så sent har et overblik over, hvor mange klasser der skal oprettes, og hvor mange lærere der bliver brug for.

”Det gør planlægningen utrolig svær. Politikerne har vedtaget en procedure, der rimer meget dårligt på en god start på et nyt skoleår,” siger Tomas Kepler.

Optagelsesprøven kan blive endnu et bidrag til det sorte år, som dette skoleår har været i forhold til fyringer.

Tomas Kepler, formand
GL

Desuden giver det en usikker arbejdssituation for flere lærere helt frem til sommerferien, påpeger han.

”Jeg frygter, at optagelsesprøven kan blive endnu et bidrag til det sorte år, som dette skoleår har været i forhold til fyringer,” siger Tomas Kepler.

Uvisheden ude på skolerne er ikke engang helt ovre i slutningen af juni. Den 6. august er der optagelsesprøve for de elever, som i første omgang er blevet erklæret uddannelsesparate, men ikke har levet op til karakterkravet til de lovbundne prøver ved folkeskolens afgangseksamen – eller som har været syge ved en af prøverne.