Rektorer bremser lærere i at blive censorer

”Du kommer ikke ud som censor i år.”

Den besked risikerer lærere over hele landet at få af deres rektor i de kommende uger.

Første skoleår med OK 13 nærmer sig sin afslutning, og ledelserne på landets gymnasier retter for alvor luppen mod lærernes tidsregistrering.

For at undgå at mange lærere har for mange timer på saldoen, når årets samlede arbejdstid bliver gjort op, går nogle rektorer nu utraditionelle veje. De lader lærere blive hjemme i eksamensperioden for at undgå at komme ud i en diskussion omkring merarbejde – og ikke mindst aflønningen af det.

En af de skoler, hvor ledelsen har meldt ud, at nogle lærere måske ikke kommer ud som censorer til sommerens eksamener, er Struer Statsgymnasium.

”Ledelsen har sagt, at den vil regulere i forhold til censur. De lærere, der ligger højt timemæssigt, kommer ikke ud som censorer i år,” fortæller Jakob Thorgård, der er tillidsrepræsentant på Struer Statsgymnasium.

Han mener, at det er en ”fair løsning” på kort sigt, men problematisk og uholdbart hvis det fortsætter.

”Det er klart, at det ikke nytter noget at holde lærere væk fra censur flere år i træk. Det er ikke fremmende for en lærers faglige udvikling,” siger Jakob Thorgård.

Giver inspiration
Udmeldingen fra det vestjyske gymnasium er ikke enestående. I sekretariatet i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har konsulenterne i den sidste tid jævnligt hørt om rektorer, der overvejer at lade være med at sende lærere ud som censorer.

Ifølge formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen, kan det være fornuftigt, at lederne her i det første år med OK 13 bruger eksamensperioden til at nedbringe enkelte læreres arbejdsbelastning. Men det er et stort problem, hvis det fortsætter, fastslår hun.

”Det er vigtigt, at alle lærere er censorer. Det er en del af vores efteruddannelse. Man får inspiration til sin egen undervisning og får indtryk af, om den ligger på det rigtige niveau. Desuden sikrer det en national standard ved studentereksamen,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun ser også et andet uheldigt aspekt ved, at rektorer bremser lærere i at komme ud som censorer.

”Det er udtryk for, at ledelsen accepterer, at lærerne har en meget skæv arbejdsbelastning i løbet af året,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Kun i særlige tilfælde
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen. er enig i, at det ikke bør blive en fast procedure.

”Det kan være en løsning i særlige tilfælde. Hvis en lærer for eksempel er ved at køre ned med stress, kan det være fornuftigt nok at sige, at vedkommende ikke skal ud som censor. Men det skal ikke være noget, skolerne bruger år efter år. Ledelsen skal ikke bare gøre det for at få tingene til at gå op,” siger hun og tilføjer:

”Konsekvensen kan jo blive, at vi kommer til at mangle censorer på landsplan.”

Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen i Undervisningsministeriet, der udpeger censorerne til årets mundtlige og skriftlige studentereksamener. Det sker efter en indstilling fra gymnasierne.

Der er allerede indstillet rigtig mange censorer til både skriftlige og mundtlige prøver, så på nuværende tidspunkt ser der ikke ud til at komme til at mangle censorer i år, vurderer Morten Aronsson Olsen, der er undervisningskonsulent i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen.

”Der mangler dog et større antal censorer i skriftlig dansk og engelsk på stx og hf. Men sådan har det også været på det her tidspunkt de foregående år, og det plejer at gå op. Vi har en god dialog med rektorforeningen og Lederforeningen for VUC om det, så vi regner bestemt med, at vi igen i år vil få det tilstrækkelige antal censorer,” siger Morten Aronsson Olsen.

Læs tema på side 10-16: OK 13 – fra år 1 til år 2