“Det fylder slet ikke hos os.”
Sådan siger Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for rektorforeningen Danske Gymnasier, når hun bliver spurgt til tidsregistreringen på studieture, der efter OK 13 har været til lokale forhandlinger på skolerne.
“Det er et af de områder, hvor man har fundet lokale løsninger og fortolkninger. Fokus har været på at håndtere det lokalt,” siger hun.
Gymnasieskolens research viser, at der på langt de fleste skoler for længst er indgået lokale aftaler. Selvom der er forskel på tilfredsheden fra skole til skole, så fremhæver tillidsrepræsentanter over hele linjen, at der er ro om området.
Det er Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) enig i.
“Der var en masse snak det første år, men siden da har vi næsten ikke brugt tid på det,” siger forhandlingschef i GL Claus Schreiner Andersen.
Han uddyber:
“Efter OK 13 var der en masse hurlumhej om, hvordan studieturene skulle ordnes. På langt de fleste skoler har man fået løsninger, der passer til stedet. Der er tale om gode lokale løsninger, der typisk tager udgangspunkt i tiden med eleverne, men der er forskellige løsninger for den tid, hvor lærerne står til rådighed om aftenen.”
Kun elevtid
I Frederikssund har gymnasiet for eksempel valgt en simpel løsning. Her er det nemlig kun de timer, som lærerne bruger sammen med eleverne, der tidsregistreres.
“Vi må maksimalt registrere 13 timer i døgnet. Hvis der sker noget uventet for eksempel en elev, der skal på hospitalet, så taler vi med rektor om det bagefter,” fortæller tillidsrepræsentant Lisbeth Larsen og uddyber:
“Det er rektor, der har besluttet, at det er 13 timer. Det svarer cirka til det reelle tidsforbrug. Der er ingen, der har beklaget sig over løsningen.”
I særnummeret af Gymnasieskolen sætter vi fokus på studierejserne.
Her kan du læse mere om, hvordan de enkelte skoler har aftalt tidsregistreringen, ligesom vi løfter sløret for, hvordan besparelserne rammer studieturene.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode