Regeringens idé om skærpede adgangskrav til gymnasier møder modstand

Den nye regerings dagsorden er helt klar. Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse frem for det almene gymnasium. I den forbindelse står der i det nye regeringsgrundlag, at “regeringen vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser”.

Det er dog en virkelig dårlig idé, hvis man spørger tre organisationer, der repræsenterer gymnasierne på hver deres måde.

Et skærpet adgangskrav vil medføre øget præstationspres blandt unge, der er risiko for, at det vil skabe øget ulighed mellem gymnasier, der i forvejen er polariserede. Og så vil et forhøjet karakterkrav for at komme i gymnasiet kun øge “det uddannelsessnobberi”, som politikerne hele tiden taler imod, nævner blandt andre Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

“Jeg vil virkelig være bekymret, hvis vi får højere karakterkrav for at komme i gymnasiet. Det vil blive sådan, at eleverne bliver delt i et A- og et B-hold, hvor A-holdet vælger gymnasiet, og det vil betyde mere ulighed,” siger forkvinde Madeleine Steenberg Williams.

Hun peger på, at der for eksempel er elever, der har haft dårlige faglige oplevelser i folkeskolen,  som derefter løfter sig i gymnasiet.

Hun peger også på, at det vil give et øget karakterpres på eleverne i grundskolen, og det vil være uheldigt for elevernes trivsel og tilgang til læring.

“Vi kan se, hvordan de høje snit på videregående uddannelser også skaber et pres, og at det også betyder, at uddannelser med høje karakterkrav bliver mere prestigefyldte end andre. Den udvikling skal ikke ske i grundskolen,” siger hun.

GL: Rimer ikke på frit valg
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er formand Tomas Kepler også bekymret for, at den nye regering i regeringsgrundlaget har skrevet ind, at man vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser.

“Politikerne har gentagne gange talt om uddannelsessnobberi i forbindelse med gymnasier. Højere karakterkrav vil kun forstærke det såkaldte “snobberi,” siger Tomas Kepler.

Aftalen om elevfordeling er som bekendt rullet tilbage. Venstre har gang på gang understreget, at det frie valg er vigtigt for de unge. Det harmonerer dårligt med eventuelle øgede adgangskrav til gymnasierne, mener Tomas Kepler.

“Det vil være en stor indgriben i elevernes frie valg af uddannelse at skærpe adgangskravene til gymnasiet,” siger han.

Han mener, at vejen til at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse er at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive i stedet for at sætte begrænsninger for gymnasiet.

“Gymnasiet løfter en lang række unge fagligt. Det er uambitiøst og urimeligt, at regeringen ikke anerkender den store indsats, gymnasierne gør for at løfte uddannelsesniveauet i Danmark,” siger Tomas Kepler.

Han peger også på, at øgede adgangskrav til gymnasierne vil skubbe til øget præstationspres og karakterkrav blandt de unge. Og så nævner han, at et øget karakterkrav også kan føre til mere ulighed i Danmark, da der er forskel på, hvilke karakterer eleverne fra grundskolen kommer med i forskellige egne af landet.

Samme pointe har formand for Danske Gymnasier Henrik Nevers.

“Et øget adgangskrav risikerer at ramme små gymnasier, som i forvejen kæmper for at overleve. Der bliver færre unge frem mod 2030,” siger Henrik Nevers, som også peger på, at drenge i gennemsnit får lavere karakterer end piger, og at man derfor risikerer at skabe en endnu mere skæv kønsfordeling på gymnasierne og i uddannelsessystemet.

“Jeg synes også, man skal tænke sig rigtigt godt om i forhold til de unges trivsel, før man indfører øgede adgangskrav,” siger Henrik Nevers.

Radikale: Helt forkert
Radikale Venstre sad som et af de sidste partier med i regeringsforhandlingerne, før den nye regering blev dannet.

Partiets undervisningsordfører Lotte Rod siger, at Radikale Venstre er meget imod at skabe begrænsninger for gymnasiet for på den måde at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser.

“Skærpede adgangskrav vil betyde øget social ulighed, da vi ved, at forældrenes baggrund også betyder noget for elevernes karakterer. Samtidig ved vi, at mange børn og unge mistrives, og at mange er styret af ydre mål og præstationer for ikke at sakke bagud,” siger Lotte Rod.

Radikale Venstre vil også gerne have at flere unge vælger erhvervsuddannelser, men det skal være, fordi de unge har lyst til det, og ikke fordi politikerne siger, at de skal.

“Vi vil gerne have at de praktisk-musiske fag i folkeskolen bliver styrket, så eleverne har mulighed for at være god til flere ting i skolen,” siger Lotte Rod.

Hvor skal pengene komme fra?
Regeringen skriver i regeringsgrundlaget, at erhvervsuddannelserne skal styrkes, og at der skal investeres i, “at erhvervsskolerne har det rette udstyr, de rette lærerkompetencer og fokus på arbejdsmarkedets behov”.

I regeringsgrundlaget står der derefter: “Regeringen vil se på de økonomiske styringsmodeller, der er på de forskellige ungdomsuddannelser, med henblik på at skabe mere lige vilkår mellem for eksempel de almene gymnasier og erhvervsskolerne.”

Både GL og Danske Gymnasier mener, det er en god idé, at styrke erhvervsuddannelserne, men de er bekymrede for, at formuleringen i regeringsgrundlaget “om de økonomiske styringsmodeller.”

“Det er en god idé at styrke erhvervsuddannelserne med flere penge, men indsatsen for at styrke erhvervsuddannelsen må ikke blive et nulsumsspil, hvor der tages penge fra gymnasierne. Virkeligheden er, at der er blevet skåret meget ned på gymnasierne siden 2016,” siger Tomas Kepler.

Henrik Nevers fra Danske Gymnasier er helt enig.

“Det er vigtigt, at der er kvalitet i alle uddannelser. Det går ikke at udsulte gymnasierne for at styrke erhvervsuddannelserne,” siger han.

Gymnasieskolen.dk forsøger at få et interview med den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).