For mange unge vælger en samfundsfaglig studieretning.

Udsagnet eller påstanden står sort på hvidt i regeringens udspil om fremtidens ungdomsuddannelser, som blev præsenteret i sidste måned.

Regeringen vil derfor overveje ændringer af studieretningen samfundsfag engelsk, står der videre i udspillet. Ingen andre studieretninger er nævnt i udspillet.

”Jeg bliver lidt bekymret, når jeg over hele landet hører studieretningen blive omtalt som slacker-linjen. Jeg bliver særligt bekymret, når jeg møder elever, som har valgt linjen, fordi de virkelig gerne vil samfundsfag og Shakespeare, men har oplevelsen af, at klassekammerater ikke har tilvalgt den, men snarere fravalgt andre linjer.”

Sådan sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Gymnasieskolen, da han i forbindelse med præsentation af regeringens udspil kort uddybede regeringens ”opgør” med samfundsfag engelsk.

”Vi skal have flere til at vælge naturvidenskab på A og fortsættersprog, primært tysk, for det er der alt for få, som vælger,” sagde Mattias Tesfaye yderligere og ”inviterede” til en diskussion af elevernes valg af studieretning.

Smagsdommeri
De faglige foreninger for både samfundsfag og engelsk er meget kritiske overfor, at elevernes valg af studieretningen samfundsfag engelsk så specifikt bliver gjort til et problem i et politisk udspil fra regeringen.

”Jeg synes, det er vildt. Det minder om smagsdommeri, at en minister så specifikt tager fat i en enkelt studieretning” siger Rasmus Tranegaard Andersen, som er formand for Foreningen af lærere i samfundsfag (FALS) og underviser på Aarhus Katedralskole.

Han understreger, at foreningen ikke har hørt et ord fra Børne- og Undervisningsministeriet, før udmeldingen kom fra regeringen.

Rasmus Tranegaard Andersen

Formand
Foreningen af lærere i samfundsfag

”Det virker som magtfuldkommenhed ikke at interagere med samfundsfagslærerne og ikke at søge viden om, hvad der foregår i undervisningen, før studieretningen bliver hængt ud,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Fake news og demokrati
Han hæfter sig også ved, at han ikke hører regeringen kritisere indholdet af studieretningen, men at det er antallet af elever, som vælger den, regeringen slår ned på.

Rasmus Tranegaard mener, kritikken er skudt ved siden af.

”Samfundsfag giver virkelig gode studiekompetencer blandt andet tværfaglige kompetencer, som passer godt både til professionsuddannelser og lange videregående uddannelser. Samtidig er samfundsfag mere nødvendigt end nogensinde, hvor vi lever i en tid med fake news, og hvor demokratiet er udfordret, som vi ser det i både Europa og USA,” siger Rasmus Tranegaard og fortsætter:

”Jeg forstår ikke, at regeringen vil nedgradere demokratisk dannelse i disse år.”

Heller ikke Engelsklærerforeningens forperson Bodil Aase Frandsen Schmidt kan forstå regeringens udspil.

Bodil Aase Frandsen Schmidt

Forperson
Engelsklærerforeningen for STX og HF

”Jeg synes, samfundsfag engelsk er en virkelig god studieretning. Den er almen dannende og skaber et naturligt og tæt samarbejde mellem engelsk og samfundsfag, og elever arbejder med en del emner vedrørende Europa og USA,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt, som underviser på Esbjerg Gymnasium.

Engageret i politik
Hun kalder den en generalist studieretning, hvor man via valgfag også har naturvidenskab og fremmedsprog.

”Mange elever vælger den, fordi de er engagerede i samfundet og interesserer sig for politik, men der er også mange, som vælger den, fordi de endnu ikke ved, hvad de vil læse efter gymnasiet,” siger Bodil Aase Frandsen.

Udtrykket slacker-linjen, som Mattias Tesfaye refererer til, er de faglige foreninger også bekendt med. Og de faglige foreninger kan også genkende billedet af, at flere fagligt svage elever vælger samfundsfag engelsk end eksempelvis matematik fysik.

”Jeg er med på, at der sidder nogle mere fagligt svage elever på samfundsfag engelsk. Og måske kan man fjerne nogle af dem, ved at ændre på studieretningen, men skal de ikke også have muligheden for at få en lang videregående uddannelse, som mange ender med at tage,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Stor løfteevne
Rasmus Tranegaard Andersen mener, at studeretningen er med til at løfte en del elever, som ikke nødvendigvis er dem, som kommer fra de meste ressourcestærke hjem.

”Det kan godt være, at eleverne kommer med et lidt lavere gennemsnit fra folkeskolen, men til gengæld er der en positiv løfteevne på studieretningen. Det faglige niveau på samfundsfag A er højt, og den skriftlige eksamen i samfundsfag er den længste i gymnasiet,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.

Bodil Aase Frandsen Schmidt fortæller også, at det faglige indhold på studieretningen er højt.

”Nogle elever vælger måske studieretningen som et fravalg af andre studieretninger, men når jeg taler med eleverne, så vil de virkelig gerne lære engelsk på et højt niveau. Og det gør vi også. Vi nørder igennem med for eksempel svingstater og valgmænd i USA, og nogle elever bliver måske overraskede over, at faget er teoritungt. Men samlet set, så bliver mange studenter bedre til engelsk på grund af denne studieretning,” siger Bodil Aase Frandsen, som savner at høre regeringen tale om indhold og undervisning i fagene frem for strukturer, og hvor mange som skal vælge den ene studieretning frem for den anden.

Leverer studenter til uddannelser
Rasmus Tranegaard Andersen understreger også, at FALS og samfundsfagslærerne generelt er meget engagerede i brobygningsforløb med både professionshøjskoler og universiteter.

”Vi har aldrig haft et større samarbejde med professionshøjskolerne end nu, og på den måde bidrager vi med at levere studenter til velfærdsuddannelser, som der er stærkt brug for,” siger Rasmus Tranegaard Andersen.