Regeringen åbner for flere IB-skoler

Fremover skal det være muligt at tage en international studentereksamen flere steder i landet.

Derfor vil regeringen nu give friere rammer til at oprette den toårige gymnasiale IB-uddannelse, hvor al undervisning foregår på engelsk.

”Der skal være gode internationale uddannelsesveje både i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser. Derfor åbner vi nu for, at flere gymnasier og regioner får mulighed for at etablere IB,” siger undervisningsminister Christine Antorini (S).

Ens regler
Ifølge ministeren er der stor interesse fra landets gymnasier for at udbyde IB. Den nuværende politiske aftale gør imidlertid, at højst 10 offentlige skoler må udbyde den internationale gymnasieuddannelse i Danmark. Den grænse vil Christine Antorini nu have væk.    

”Når vi i dag tager stilling til en ansøgning om et nyt gymnasium eller hf-kursus, så er kriterierne, at der er behov for det, og at det ikke vil true eksisterende udbud. Den samme procedure bør gælde for IB,” siger hun.

Skævt udbud
Ifølge en kortlægning af området, som Rambøll Management har lavet for Undervisningsministeriet, vil de nuværende 10 offentlige og to private IB-skoler sandsynligvis kunne dække behovet for IB i de næste 10 år.  

Men der er brug for løbende at se på, om udbuddet er placeret rigtigt geografisk, fastslår Rambøll-rapporten. I dag er der for eksempel ingen offentlig IB-skole i Region Sjælland.  

”IB-udbuddet er geografisk lidt skævt i dag. Vi har brug for en ny model, der er behovsbestemt og ikke låst fast af et bestemt tal,” siger Christine Antorini og tilføjer:

”Behovet vil typisk være i områder, hvor der er virksomheder med mange udenlandske medarbejdere. Men vi kan også se, at der er en stigende interesse for IB blandt danske elever.”

DI: Behovet vil vokse
I erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) glæder man sig over de nye toner fra regeringen.

”Min vurdering er, at behovet for IB-pladser vil vokse i de kommende år. Rigtig mange virksomheder forventer, at de i fremtiden vil få brug for mere udenlandsk arbejdskraft, og mange har jo deres familie med,” siger Charlotte Rønhof, underdirektør i DI.

Gennem flere år har manglen på internationale grundskoler ifølge Charlotte Rønhof været blandt de største barrierer i forhold til at trække kvalificeret, udenlandsk arbejdskraft til Danmark. Mange virksomheder har meldt om problemer med at tiltrække dygtige udenlandske medarbejdere, fordi de ikke har kunnet finde internationale skolepladser til deres børn.

Kan koste job
En undersøgelse, som DI foretog blandt store internationalt orienterede medlemsvirksomheder i 2009, viste, at mere end halvdelen af virksomhederne havde oplevet problemer med at få pladser til udenlandske medarbejderes børn på internationale grundskoler.

”Vi hører meldinger om, at det stadig er et problem, så vi overvejer lige nu at gentage undersøgelsen, og denne gang vil vi også kigge på behovet for IB,” siger Charlotte Rønhof.

I værste fald kan manglen på IB- pladser komme til at koste både job og vækst i danske virksomheder, påpeger hun.

Flere danske unge vil tage IB
Charlotte Rønhof tvivler på, at de nuværende 12 IB-skoler vil kunne dække behovet i de næste 10 år, sådan som Rambøll-rapporten hævder.

”Umiddelbart synes jeg, at det lyder som et lille tal,” siger hun.

Ud over at der bliver brug for flere dygtige udlændige, vil flere danske unge også få øjnene op for den internationale studentereksamen. Det vil øge behovet for flere IB-skoler, mener hun.

”Danske unge er i stigende grad optagede af at tage engelsksprogede uddannelser, som de nemt kan flytte med, hvis de vil tage en videregående uddannelse i udlandet. Derfor kan man sagtens forestille sig, at flere danske unge i fremtiden vil vælge IB, fordi de synes, at det ruster dem bedre,” siger Charlotte Rønhof.

Regeringens forslag skal nu drøftes i aftalekredsen om IB, der består af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.