Reformudspil: Her lyser ledernes advarselslamper rødt

Overordnet set er de ret positive i forhold til regeringens reformudspil – både lederne fra de almene gymnasier og erhvervsskoler og -gymnasier.

”Det er jo faktisk ret vildt, at alle i sektoren ønsker at lave en god epx. Jeg har ikke hørt om nogen, der er imod,” påpeger formand for Danske Gymnasier (DG) Maja Bødtcher-Hansen.

Den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx er som bekendt en del af regeringens reformudspil, der blev offentliggjort i sidste uge, og som skal træde i kraft i 2030.

Læs: Her er regeringens nye plan for gymnasiet

”Vi er enige i reformkommissionens analyse af, at der skal være et godt uddannelsestilbud til de unge, som ønsker en mere praksisrettet uddannelse kombineret med det almene. Og vi mener, at en uddannelse som epx, der bygger på hf, er en god løsning,” siger hun.

Allan Andreasen Kortnum

• Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier–Lederne.
• Direktør, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Lignende melding kommer fra formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Lederne (DEG-L):

”Vi mener, at udspillet adresserer mange af de grundlæggende udfordringer i uddannelsessystemet, og at det er rigtigt at have fokus på, at alle unge skal have adgang til et ungdomsfællesskab i studiemiljøet,” siger formand Allan Andreasen Kortnum.

Men når det er sagt, så hæfter begge formænd sig ved, at det er et udspil. Reformen er ikke klar til at blive rullet ud, for der er en del i udspillet, der bekymrer dem.

Allan Andreasen Kortnum mener, at der er lagt unødvendige benspænd i form af optagelsessamtaler for de unge, der ønsker at starte direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Han fremhæver også den anden side af det ønskede ungdomsmiljø:

”Der er jo også en del unge, der ikke søger det pulserende ungdomsliv på gymnasiet, men som hellere vil være sammen i mindre faglige grupper, hvor de kan nørde i deres fag. De findes blandt andet på htx. Det er derfor vigtigt også at have dem med i ligningen og at have et reelt tilbud til dem.”

Fokus på indholdet
Maja Bødtcher-Hansen er især bekymret for det faglige niveau på den nye uddannelse. Børne- og undervisningsministeren har givet udtryk for, at man ønsker at integrere 10. klasse, grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne, eux og den toårige hf i den nye ungdomsuddannelse, hvor adgangskravet skal være en bestået afgangseksamen fra folkeskolen.

”Det er en meget bred gruppe, derfor er vi bekymrede for, at man taber de svageste, fordi man ikke kan nå at bringe dem op til det ønskede niveau, hvis de kun lige har bestået grundskolen. Og i forhold til de fagligt stærke elever, som forhåbentlig også vil gå på epx, frygter vi, at niveauet ikke er højt nok,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Danske Gymnasier bakker op om Danske Professionshøjskolers pointe om det problematiske i, at epx-elever allerede efter to år på uddannelsen vil kunne søge optagelse på erhvervsakademiuddannelser og nogle professionsbacheloruddannelser for eksempel socialrådgiver, bioanalytiker og pædagog.

Den nye uddannelses succes afhænger af indholdet, understreger de to formænd.

”Forhåbentlig vil ministeren benytte sig af eksperterne på skolerne, så vi sikrer, at man rammer indholdet rigtigt. Vi er meget optagede af, at der på epx skal være en ægte praksisfaglighed, så eleverne får fagligheden i fingrene, på kroppen og i hovedet. Det må ikke bare blive lidt klippe-klistre indimellem,” understreger Allan Andreasen Kortnum.

Regeringen har med lanceringen af udspillet betonet vigtigheden af at udskyde elevernes valg af uddannelse, så de unge oplever, at epx-uddannelsen ikke lukker, men derimod åbner døre.

Når epx-elever starter på uddannelsen, skal de vælge en faglig linje. På andet år skal eleverne vælge en erhvervsforberedende eller studieforberedende retning.

Maja Bødtcher-Hansen

• Formand, Danske Gymnasier.
• Rektor, Frederiksberg Gymnasium.

 

Det, mener Danske Gymnasier, er for tidligt.

”Vi frygter, eleverne oplever, at uddannelsen lukker døre, fordi det kun er med den studieforberedende retning, de kan vælge at gå videre på det tredje år. Der er for lidt hf i epx, og det er ærgerligt, for hf er en rigtig stærk uddannelse med et godt undervisningsmiljø, hvor der ikke er nogen valg undervejs, der lukker døre. Vi kunne derfor godt ønske os, at man i højere grad stod på det almene ben i starten af epx, men selvfølgelig med masser af praksisfaglighed,” siger Maja Bødtcher-Hansen.

Danske Gymnasier har flere bud på, hvordan epx kunne opbygges anderledes: En måde kunne være at lade epx-eleverne gå i stamklasser, hvor de har alle de almene fag sammen, og hvor eleverne forbliver i samme stamklasse, selvom de vælger en fagpakke eller praksisretning det første år.

”På den måde vil eleverne opleve, at de kommer ind i en bred almen gruppe, hvor de ikke tidligt skal vælge sig ind på noget specifikt,” forklarer Maja Bødtcher-Hansen.

En anden måde kunne ifølge DG være, at eleverne først vælger praksisretning på det andet år af epx, men at eleverne ”smager” på lidt fra de forskellige retninger det første år.

”Det er inspireret af vores erfaringer med hf. Det er vigtigt at holde mulighederne for videre uddannelse åbne hele vejen, for det er langt fra alle unge, der fra starten er afklarede med, hvad de interesserer sig for,” siger hun.

Uenighed om karakterkrav
Regeringens udspil lægger op til, at adgangskravet til stx og hhx skal hæves til 6 i både de afsluttende standpunktskarakterer og i folkeskolens lovbundne prøver. Det punkt deler de to foreninger.

”Det er ikke en mærkesag for os, hverken at få et højere eller et lavere adgangskrav til gymnasiet. Helt grundlæggende synes vi ikke, at det er den mest interessante diskussion, fordi vi synes, at det vil få en relativ lille betydning. Derimod er det vigtigere at diskutere indholdet på epx, om der skal ske noget med fagrækken og niveauerne på htx, hhx og stx,” siger DEG-L’s formand og uddyber:

”For eksempel kan man overveje antallet og udbuddet af studieretninger samt behovet for flere A-niveaufag. Derudover bør man fra politisk hold se på at styrke htx-uddannelsen ved at videreudvikle dens faglige profil og gøre den mere attraktiv for de unge. Konkret foreslår vi at reducere de ekstra 300 timer, htx’erne har, så deres timetal matcher stx og hhx, og samtidig tilføje et obligatorisk A-niveaufag for at sidestille htx med de øvrige gymnasiale uddannelser – uden at svække fagligheden.”

Danske Gymnasier er imod det hævede adgangskrav.

”Regeringen skyder sig selv i foden, hvis den hæver adgangskravet. Det sender et stærkt signal til de unge, at man skal have mindst 6 for at komme på nogle uddannelser, og at man kan nøjes med 02 for at blive optaget på epx,” siger Maja Bødtcher-Hansen og tilføjer:

”Jeg synes også, at det er lidt vildt, at man kører denne store reform i stilling uden at afprøve noget og give epx en reel chance for at blive en attraktiv uddannelse i sig selv uden at skulle afskære nogle elever fra de øvrige gymnasiale uddannelser.”

Danske Gymnasier ønsker et adgangskrav på 5 uden undtagelser.

”Vi ved af erfaring, at når elever har mindst 5 i gennemsnit, så gennemfører de faktisk gymnasiet og klarer sig fint,” siger hun.

Ingen panik over htx
Børne- og undervisningsministeren har haft meget fokus på, at alle unge skal have et ungdomsmiljø på studiet. Hvad kræver det?

”I hvert fald ikke en ølbong,” svarer Maja Bødtcher-Hansen hurtigt.

”Undervisningsmiljøet er afhængigt af, at man har en stærk oplevelse af, hvad vi skal sammen. Det kræver et lærerværelse, som har en fælles fornemmelse af, hvad opgaven er og har fokus på de unges læring, så eleverne oplever, at det er meningsfuldt at sidde i klassen. Desuden er der behov for, at eleverne er del af en form for samfund med medborgerskab, hvor de oplever, at de har indflydelse på deres skole og selv får lov at skabe udvalg og påvirke skolens politikker. Et godt undervisningsmiljø opstår ikke af sig selv, bare fordi der er unge mennesker samlet. Der er enormt meget på spil. Det er også derfor, jeg er så optaget af den almene del, fordi den binder uddannelserne sammen,” uddyber hun.

“Jeg tror, det er vigtigt, at de skoler, som får epx, er indstillet på, at skolekulturen ændres. Det er fuldstændigt afgørende, for at uddannelsen kan realiseres ordentligt,” siger Allan Andreasen Kortnum, der understreger, at det samme gør sig gældende, hvis htx placeres på nogle almene gymnasier, som børne- og undervisningsministeren har luftet.

“Det vigtigste er at stå last og brast om didaktikken og arbejdsformen på htx, for de adskiller sig radikalt fra andre uddannelser. Det kræver, at man fortsat prioriterer de særlige lærerkompetencer på htx,” siger Allan Andreasen Kortnum, der dog mener, at der er behov for at nuancere det faldende søgetal til htx.

“Vi skal ikke panikke over de sidste tre-fire års nedgang. Htx er kendetegnet ved en fagrække, som man ikke kender i folkeskolen. Men på grund af corona blev meget brobygning aflyst, og dermed blev folkeskoleeleverne ikke bekendt med htx’s unikke fagrække og arbejdsform. Nedgangen er derfor ikke så mærkelig,” forklarer han.

Ifølge DEG’s beregninger vil htx være bæredygtigt i fremtiden i de største byer og mellemstore provinsbyer, hvor htx ligger sammen med andre erhvervsrettede uddannelser som hhx og eux. Men han erkender, at der vil være behov for at finde nogle løsninger for at sikre htx-tilbud i tyndtbefolkede områder.

Pædagogikum for alle lærere
Børne- og undervisningsministeren har talt om et bredt lærerværelse i forbindelse med epx, hvor der udover de klassiske gymnasielærere også arbejder lærere fra 10. klasse og erhvervsuddannelser. Derudover vil der være fag, hvor håndværkere, sygeplejersker, politibetjente eller virksomhedsledere står for undervisningen.

Maja Bødtcher-Hansen kan godt se for sig, at der kommer andre fagligheder på lærerværelset.

“Men jeg tror, at vi skal have et centrum af en gruppe undervisere, som er vant til at have med de unge mennesker at gøre. Det kan have rigtig god værdi, at de unge også møder nogle undervisere, der har erhvervserfaring, men de skal naturligvis have pædagogikum, der gør, at de også er dygtige didaktikere,” siger hun og tilføjer:

“Vi skal sammen se på, hvad der giver mening. Nogle vil formentlig bare være gæstelærere, fordi de har en helt specifik faglighed, andre vil være permanent på lærerværelset.”

Ligesom Allan Andreasen Kortnum håber Maja Bødtcher-Hansen på en reel og åben inddragelsesproces, hvor ministeren vil lytte til aftagere, elever, lærere og ledere.

“Jeg håber, at vi alle får mulighed for at spille ind på reformen. Og at vores bekymringer bliver opfattet som medspillende og ikke modstandere af uddannelsen –for det er vi ikke,” siger hun.