Reformen kræver målrettede unge

Om et år begynder de første elever under den nye gymnasiereform. Eleverne skal være målrettede fra start.

”De vil komme til at skulle tænke rigtig meget på fremtid og karriere,” siger Steen Beck, der er lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Ifølge ham bliver elevernes skolegang mere lig den skolegang, der var før den sidste reform i 2005. En reform, der efter hans mening nogle steder var overdrevent eksperimenterende.  

”Der vil være mindre plads til mødet med det, som jeg vil kalde ‘andetheder’. Ting som innovation og skøre eksperimenter. Det bliver en gymnasieskole, der lukker lidt ned for det eksperimenterende og bliver mere sikker,” siger Steen Beck og henviser blandt andet til færre studieretninger og afskaffelsen af almen studieforberedelse (AT).

Det kunne godt lyde som en reform, der lægger vægt på kæft, trit og retning, men det er ikke sikkert, siger Steen Beck. Han mener, at reformen også afbureaukratiserer en del af arbejdet for lærerne og dermed også muliggør, at de trods alt kan give plads til det innovative og eksperimenterende. Han vil dog ikke afvise, at det bliver en gymnasieskole, der i højere grad tilgodeser den gruppe elever, der populært bliver kaldt 12-talspigerne.

”Det er i hvert fald ikke de skæve drenges reform,” siger han.

Det er ikke nogen ny politisk idé, at de unge skal vakle mindre på vejen mod deres drømmejob. Men idéen har med begrebet karrierelæring fået ben at gå på i reformen, påpeger Steen Beck.  

I aftaleteksten står der, at karrierelæring skal forankres i det daglige arbejde med fagene, og at det skal være med til at give eleverne en forståelse af fagets funktion i samfundet og ruste dem til at tage valg om deres egne karriereperspektiver og uddannelsesmuligheder.  

”Ungdommen skal disciplineres. Politikerne vil have målrettede og målstyrede unge, der ikke spilder tiden på at tænke alternativt og være uafklarede,” siger Steen Beck.

Han synes også, at diskussionen om en tidssvarende almendannelse er spændende, og han håber på, at der kan komme en modvægt til det, som han kalder ”tidens meget instrumentelle nyttetænkning”.

Målrettede studieretninger
Et af reformens store elementer er de færre og mere målrettede studieretninger. Det kan være en stor hjælp for eleverne, mener man hos Dansk Erhverv.  

”Det bliver studenter med mere målrettede faglige kompetencer i forhold til at komme ind på de videregående uddannelser. Gymnasiet bliver mere stringent, og det er i sig selv en god ting, at studenterne ikke skal ud at supplere deres uddannelse bagefter,” siger Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forsk­ningspolitisk chef for Dansk Erhverv.

Inger Askehave, der er prorektor på Aalborg Universitet, er også glad for, at reformen understreger, at gymnasiet først og fremmest er en studieforberedende uddannelse. Hun havde dog gerne set færre – men langt bredere – studieretninger, der åbner frem for at indsnævre elevernes fremtidige uddannelses- og karrieremuligheder.

”Jeg kan godt blive lidt nervøs for den målrettethed, hvor eleverne meget tidligt skal spore sig ind på, hvad det er, de vil i deres voksenliv,” siger Inger Askehave.

Det er en bekymring, Steen Beck deler. Han mener, at de fleste unge ikke er klar til de samtaler om uddannelsesvalg og karriereønsker, som der står i reformen, at eleverne skal vejledes om, når de skal vælge deres studieretning.  

”Det tyder på en fuldstændig mangel på forståelse for, hvad en 16-årig er, og hvad vedkommende skal bruge sin gymnasietid på,” siger Steen Beck.

Hvad med tværfagligheden?
En af 2005-reformens største nyskabelser, AT, forsvinder fra skoleskemaet, når årgang 2017-2018 starter sin skolegang, og timerne bliver givet tilbage til fagene. Det er en fornuftig prioritering, mener Mette Fjord Sørensen.

”Vi er glade for, at AT røg i svinget, men det er vigtigt, at der stadigvæk tænkes tværfagligt. Man skal ikke hælde barnet ud med badevandet. Bare fordi AT er væk, betyder det ikke, at underviserne skal holde op med at tænke tværfagligt,” siger Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv.

Hun er glad for, at der til gengæld bliver gjort mere ud af studieretningsprojektet (SRP), der blandt andet har fået en mundtlig prøve.
Inger Askehave fra Aalborg Universitet er også glad for, at SRP’en er blevet styrket. Hun synes, at det er en god introduktion til den problemorienterede arbejdsmetode, der bliver brugt på flere universiteter. Ifølge hende har AT lidt under at ligge så tidligt i skoleforløbet, hvor eleverne endnu ikke har den faglige ballast til at bygge oven på fagenes viden.  

”SRP’en ligger lidt senere, hvor eleverne har redskaberne til at møde tværfagligheden,” siger Inger Askehave.