Refleksion er det nye dannelsesideal

Almendannelse er ikke et levn fra latinskolen. Den trives i bedste velgående i gymnasielærernes faglige overvejelser. Men det er ikke den gamle klassiske forståelse af almendannelse, hvor man skulle vide noget bestemt. For det holder ikke i nutidens gymnasieskole, mener Claus Nielsen, der er formand for Dansklærerforeningen.

Han ser de forskellige kanoner som et udtryk for, at det klassiske dannelsesideal var ved at uddø. Som sidste febrilske træk lavede man kanonerne som et museum over klassisk dannelse. Men det gamle dannelsesideal er ikke brugbart i nutidens samfund.
"Det nye dannelsesideal er at kunne reflektere og se tingene i større sammenhæng," siger Claus Nielsen.

Kanon, etik og demokrati
Lærerne skal ifølge gymnasiereformen tænke almendannelse ind i alle fag, og det er ikke kun fine ord på papiret. Det viser en rundringning til de faglige foreninger for dansk, musik, matematik, biologi, samfundsfag og de klassiske fag. Lærerne er alle meget bevidste om, at undervisningen skal bidrage til elevernes almendannelse.
"Jeg har måske som mange andre klassikerlærere nogle tekster og begreber, som eleverne simpelthen SKAL lære om. Kanon har været lidt forkætret, men i forhold til de klassiske fag giver kanon mening. Der er nok nogle faste highlights, som vi alle læser med eleverne," fortæller Jens Refslund Poulsen, formand for Klassikerforeningen.

De klassiske fag har tidligere været dominerende i forhold til almendannelse, og fagene er ifølge formanden for Klassikerforeningen stadig meget relevante. Men ikke som tradition fra det tidligere dannelsesideal.
"Fagene er centrale, fordi de giver grundlæggende svar på, hvor europæisk kultur kommer fra. Allerede dengang stillede de mange af de generelle og eksistentielle spørgsmål, som vi også stiller i dag," siger Jens Refslund Poulsen.

Eleverne skal blive kloge samfundsborgere og her bidrager både samfundsfag og biologi.
"Med min undervisning vil jeg gerne ruste dem til at forstå og analyse samfundets problemstillinger. Eleverne skal lære at blive en del af demokratiet," siger Hanne Riisager, formand for Foreningen af Lærere i Samfundsfag ved Handelsskolerne.
"Jeg får dem til at bruge deres nyerhvervede viden i samfundet. De skal debattere etik med psykiatere og læger. Eller på universitetet for at deltage i diskussioner om gensplejsning," fortæller Svend Erik Nielsen, formand for Biologilærerne ved de gymnasiale uddannelser.

Almendannelse i reality
Blandt formændene fra de seks faglige foreninger er der stor enighed om, at man ikke kan pege på et enkelt fag, der er vigtigst for elevernes almendannelse.
"Fagene er valgt politisk på baggrund af en lang skolehistorie. Tilsammen giver de et mangefacetteret begreb af viden. Ved hjælp af alle de facetter kan eleverne skabe sig egne billeder af det vigtige i livet," siger Jens Refslund Poulsen fra Klassikerforeningen.

Men formanden for Biologilærerne undrer sig over, at et fag som biologi ikke længere er obligatorisk i det almene gymnasium. "Biologi er vigtig for at forstå, hvordan verden hænger sammen. Der er så mange, der bruger og misbruger biologien i forhold til sundhed, miljø og gensplejsning, at alle burde kende til faget for at blive en klog samfundsborger," siger Svend Erik Nielsen.

Flere af lærerne nævner også, at det er blevet endnu vigtigere at gøre nutidens unge opmærksom på en større sammenhæng.
"De unge er jo omgivet af en jeg-centreret kultur med realityprogrammer, hvor der er mange små jeg'er, som ikke rummer at se sig selv i den større samfundsmæssige sammenhæng," siger Claus Nielsen.
"Hvis vi ikke er almendannede, mister vi evnen til at forstå, hvordan verden hænger sammen," siger Olav Lyndrup, formand for Matematiklærerforeningen.

Jens Refslund Poulsen underviser i de klassiske fag, og han er også studievejleder.
"Studievejledningen har de sidste 20 år være konstruktivistisk og præget af positiv psykolog. Lidt kritisk kan man sige, at man beder eleverne om at finde deres egne svar ud af ingenting," siger Jens Refslund Poulsen.

Han mener, at almendannelse i høj grad også kan bruges og er relevant i forhold til elevernes hverdag. Den almendannende skole er med til at give dem et vidensfundament, som ikke kun kan bruges fagligt, men også privat.
"Vi skal vise de unge, at de kan bruge den store visdom ikke kun på skolestof, men også på det personlige," siger Jens Refslund Poulsen og fortsætter
"Det er ikke tilfældigt, at man fra antikken har ordsproget: "Non scholae, sed vitae discimus."

Vi lærer ikke for skolen, men for livet.

Fakta:

Hvordan er musik almendannende?
"Musik betyder jo meget i vores samfund. Musik er også det eneste sprog, der forstås af alle nationaliteter. På den måde er det en introduktion til at forstå verdens kulturer, men også andre dele af ens egen kultur."

Hvordan indtænker du almendannelse i din undervisning?
"Jeg lader dem være aktive udøvende i musikken og giver dem et nogenlunde bredt spektrum af musik både genremæssigt og fra andre kulturer." (Peter Drenck, formand for Gymnasie­skolernes Musiklærerforening)
 

Hvordan er samfundsfag almendannende?
"Det almendannende ligger i, at vi introducerer eleverne for samfundet uden for skolen. Indfører dem i samfundet og lærer dem at være aktive samfundsborgere."

Hvordan indtænker du almendannelse i din undervisning?
"Jeg prøver fra første færd at få dem til at forstå, hvordan man diskuterer også med mennesker, der kommer fra helt andre livsvilkår eller segmenter. Og så ser jeg det som min fornemste opgave at mene det modsatte – være deres faste opponent."?
(Hanne Riisager, formand for Foreningen af Lærere i Samfundsfag ved Handelsskolerne)
 

Hvordan er biologi almendannende?
"Eleverne bliver forberedt på det samfund, vi har omkring os. Vi gør elever bevidste om vigtige emner som klima, miljø, krop, seksualitet, fedme, sundhed og sygdom. Eleverne bliver klædt på til kritisk at vurdere de mange dagsordener på området."

Hvordan indtænker du almendannelse i din undervisning?
"Jeg får dem til at bruge deres nyerhvervede viden i samfundet. De skal debattere etik med psykiatere og læger. Eller på universitetet for at deltage i diskussioner om gensplejsning." (Svend Erik Nielsen, formand for Biologi­lærerne ved de gymnasiale uddannelser)

Hvordan er de klassiske fag almendannende?
"Mine fag udgør en vigtig del af almendannelse, dog ikke alene, men sammen med de øvrige fag. Fagene bidrager først og fremmest til sprog og kulturforståelse."

Hvordan indtænker du almendannelse i din undervisning?
"Jeg har måske som mange andre klassikerlærere nogle tekster og begreber, som eleverne simpelthen SKAL lære om. Kanon har været lidt forkætret, men i forhold til de klassiske fag giver kanon mening. Der er nok nogle faste highlights, som vi alle læser med eleverne." (Jens Refslund Poulsen, formand for ­Klassikerforeningen)

Hvordan er dansk almendannende?
"Almendannelse handler om at møde verden åbent og kende til andre synspunkter. Dansk er almendannende, fordi eleverne her møder andre verdener – både andre verdener historisk, men også andre måder at tænke på."

Hvordan indtænker du almendannelse i din undervisning?
"Selvom dansk ikke længere er så stort et litteraturfag som tidligere, så forsøger jeg at vise eleverne en hel masse litteratur. Der er også almendannelse i at lære at nuancere og afkode sproget." (Claus Nielsen, formand for Dansklærer­fore­ningen)

Hvordan er matematik almendannende
"På fire niveauer: Som borgermatematik, for eksempel statistik. Argumentationen er en anden almendannende del af matematikken. Som tredje niveau vil jeg nævne matematikhistorien og sidst, men ikke mindst, kendskab til modeller."

Hvordan indtænker du almendannelse i din undervisning?
"Jeg introducerer altid et matematikbegreb med et eksempel fra historien eller samfundet. På den måde får jeg bygget et fundament op hos eleverne, og de forstår, at matematik ikke er opstået af ingenting." (Olav Lyndrup, formand for Matematik­lærerforeningen)