Enhedslisten: Mere undervisning kræver flere penge

Skal der være karakterkrav til gymnasiet?
”Nej, i Enhedslisten er vi modstandere af, at man lukker døren til uddannelse. Jeg synes, det fungerer fint med uddannelsesparathedsvurderingen, som vi har i dag.”

Men bør der ikke være et karakterkrav til gymnasiet, når der nu er indført et karakterkrav på 02 til erhvervsuddannelserne?
”Enhedslisten var modstander af at lave et karakterkrav til erhvervsuddannelserne. Hvis der endelig skal være et karakterkrav til gymnasiet, skal det være det samme som til erhvervsuddannelserne. Det skal i hvert fald ikke være højere. Vi skal vise, at ungdomsuddannelserne har samme standard.”

I dag er det kun de 20 procent fagligt svageste i folkeskolen, der får individuel vejledning af UU. Hvordan skal resten udfordres i deres uddannelsesvalg?
”I Enhedslisten mener vi, at systemet bør laves om. Alle bør have individuel vejledning af en UU-vejleder. Og de unges forældre bør være med til den vejledningssamtale. Vores uddannelsessystem har ændret sig rigtig meget. I dag findes der jo fire gymnasiale retninger og 112 erhvervsuddannelser.”

Ifølge regeringens gymnasieudspil skal næsten alle elever have matematik B. Er det en god idé?
”Nej, det mener jeg ikke. I dag er det allerede 85 procent, der har matematik på mindst B-niveau. Jeg ser ingen grund til at lavere yderligere stramninger. Det er ikke alle, der kan tænke matematisk. Vi har forskellige intelligenser, og jeg synes, det er meget mærkeligt at sige, at det er den matematiske intelligens, der skal tælle mest.”

Men mange studenter må tage matematik B som gymnasialt suppleringskursus for at komme ind på en videregående uddannelse. Er det ikke et argument for, at flere bør have matematik B i gymnasiet?
”Jeg synes, det er et argument for, at vi kigger på adgangskravene til de videregående uddannelser. Vi skal ikke indrette gymnasiet efter, at universiteterne har sat nogle skøre adgangskrav. Der er derimod brug for at kigge på, om adgangskravene stemmer overens med indholdet på universitetsuddannelserne.”

Bekendtgørelsen for gymnasiet betoner, at eleverne skal tilegne sig almendannelse. Hvordan vil I sikre, at almendannelse også i fremtiden er en del af gymnasieuddannelsen?
”Det vil vi sikre ved, at de almendannende fag, for eksempel samfundsfag og historie, fortsat skal have en stor plads i gymnasiet. Og ved at sikre mere demokratisk dannelse, altså at eleverne får mere indflydelse på undervisningen og deres skole.”

Regeringen lægger op til, at eleverne skal bruge flere timer i skolen, blandt andet i forbindelse med omlagt skriftlighed. Hvad mener I om det?
”Omlagt skriftlighed er en god idé. Det giver mulighed for, at de elever, der ikke kan få hjælp til det skriftlige arbejde derhjemme, kan få hjælp på skolen. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det selvfølgelig skal være finansieret. Regeringen havde jo lagt op til en udgiftsneutral gymnasiereform, men når man propper flere timer ind, så koster det altså også flere penge. Omlagt skriftlighed er kun en god idé, hvis der bliver prioriteret penge til det.”

Hvad er det vigtigste for jer at få igennem i forhold til en ny gymnasiereform?
”Det vigtigste for os er at sikre, at finansieringen er der, så man ikke laver samme øvelse, som man gjorde med folkeskolereformen og erhvervsuddannelsesreformen, hvor man siger, at lærerne skal løbe hurtigere for de samme penge. Det tror jeg ikke, der kommer bedre undervisning ud af. Der kommer bedre undervisning ud af, at man finansierer de ekstra timer, der bliver lagt ind.”

Skal hf-uddannelsen fortsætte med at se ud, som den gør i dag?
”Hf-uddannelsen er rigtig god, og den skal selvfølgelig bevares.”

Klasseloftet skal snart evalueres. Mener I, at klasseloftet på 28 elever skal bevares?
”Ja, klasseloftet skal bevares, for jo færre elever, der er i en klasse, jo mere tid har læreren til den enkelte elev.”