Artikel
Dansk Folkeparti: Gymnasiet skal kun være målrettet universitetet
marie_krarup

Dansk Folkeparti: Gymnasiet skal kun være målrettet universitetet

Langt færre studieretninger og mere undervisning i de enkelte fag. Gymnasiet skal indskrænkes til at forberede eleverne til universitetet, mener Dansk Folkeparti.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Hvad skal karakterkravet være?
“Karakterkravet skal være 6 i gennemsnit fra folkeskolens afgangsprøver. Karakterkravet skal ligge omtrent, hvor gennemsnittet i folkeskolen er i dag, og man skal være bedre end gennemsnittet for at klare gymnasiet.”

Hvad skal der ske med de elever, som ikke kan komme i gymnasiet?
“Dem, som bliver lukket ude på grund af karaktergennemsnittet, skal vi selvfølgelig finde plads til på andre uddannelser. Gymnasiet skal være målrettet universitetet, og derfor skal karaktergennemsnittet være højere. Dansk Folkeparti har stillet forslag om at oprette en ungdomsuddannelse for de elever, som ønsker at tage en professionsuddannelse.”

I øjeblikket er det kun de 20 procent fagligt svageste elever i folkeskolen, som får individuel studievejledning. Hvordan skal resten udfordres i deres studievalg?
“Hvis man laver et system, hvor alle ved, der er nogle bestemte karakterkrav til gymnasiet, og at gymnasiet er målrettet mod universitetet, så bliver det også meget tydeligere for eleverne i folkeskolen, hvilken ungdomsuddannelse de skal vælge. Der er ikke behov for at tage hver enkelt elev til side og snakke med dem, om det er en god idé at gå i gymnasiet.” 

Hvad vil Dansk Folkeparti gøre for at sikre den almene dannelse i gymnasiet?
“Vi har stillet forlag om at reducere studieretningerne voldsomt med det udgangspunkt, at vi skal have større faglig kvalitet. Vi styrker den almene dannelse ved, at eleverne har færre fag, og at man så bliver undervist længere tid i de fag. Der er ingen modsætning mellem høj faglighed, uddannelse og så almendannelse – tværtimod. Det gælder både på det naturvidenskabelige, humanistiske og sproglige område.”

Hvad mener du om, at regeringen lægger op til at næsten alle elever skal have matematik på mindst B-niveau?
“Jeg synes ikke, man skal tvinge alle til at have matematik på B-niveau. Vi skal lave nogle studieretninger, som er specialiseret inden for bestemte områder, og for eksempel de naturvidenskabelige studieretninger skal selvfølgelig have matematik på B eller A–niveau. Men de elever, som vælger humanistiske studieretninger, behøver ikke tvinges til at have matematik på B-niveau. De skal hellere have for eksempel engelsk på A-niveau.”

Skal der være mere omlagt skriftlighed i gymnasiet?
“Nej, det er en forfærdelig idé . Eleverne udvikler deres evner til skriftlighed ved at sidde og kæmpe med det alene. Ved de første opgaver de skriver, skal de selvfølgelig have meget hjælp og vejledning, men når først eleverne er ovre den fase, så er det vigtigt, at de sidder og arbejder med det skriftlige arbejde for sig selv.”

Klasseloftet på 28 skal evalueres – hvad er jeres holdning til et klasseloft?
“Jeg har ikke en skarp holdning til klasseloftet. Som udgangspunkt er det en fjollet og bureaukratisk regel. Vi ved jo, at mange elever falder fra i begyndelsen af gymnasiet, men alligevel kan nogle gymnasier på grund af klasseloftet være tvunget til at oprette flere klasser, end det på længere sigt er nødvendigt. På den anden side synes jeg også, det er mest ideelt at undervise en klasse med 24 elever.”

 

 

 

Folketingsvalg 2015

(Foto Anders Hviid)

Frem til valget den 18. juni vil gymnasieskolen.dk stille spørgsmål til partiernes ordførere på gymnasieområdet. 

Læs:

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater