Professor: Skolers opsparinger er unødvendigt store

Mens flere lærere oplever, at de skal løbe stærkere og være mere effektive, opbygger flere skoler større og større formuer.

”Usædvanligt og unødvendigt store”. Sådan beskriver professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet flere skolers egenkapital.

Samlet set har erhvervsskoler, gymnasier og vuc-centre en egenkapital på 9,3 milliarder kroner ifølge regnskaberne for 2013, som GL har samlet. Det er 986 millioner kroner mere end året før.

Egenkapitalen er skolens værdier – for eksempel bygninger med friværdi – minus skolens gæld.

Systemet skal laves om
Skolens værdier er dog meget skævt fordelt. Nogle skoler har en egenkapital på flere 100 millioner kroner, mens andre har en negativ egenkapital eller en egenkapital på få procenter af årets omsætning.

Den skæve fordeling og det, at enkelte skoler har opbygget meget store opsparinger, får Per Nikolaj Bukh til at mene, at taxametersystemet skal ændres eller justeres kraftigt.

”Der bør gives et større grundbeløb til hver enkelt skole og dermed gøre skolerne mindre følsomme over udsving i antallet af elever,” siger Per Nikolaj Bukh.

En grov tommelfingerregel
Inden han får lov til at uddybe sit forslag, skal vi dog lige se nærmere på skolernes økonomi. Ifølge Per Nikolaj Bukh er det unødvendigt, at en skole har en større egenkapital end 20 til 30 procent af et års omsætning.

”Det er en grov tommelfingerregel for en selvejende institution, som driver undervisning. Nogle institutioner har en egenkapital på et års omsætning, og det giver næsten ingen mening, med mindre man har en rigtig god plan for, hvordan pengene skal bruges fremover,” siger Per Nikolaj Bukh.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har samlet skolernes regnskaber for 2013, og de viser blandt andet, at erhvervsskolerne tilsammen har en egenkapital på 6,4 milliarder kroner. De fleste af skolerne har en egenkapital, som ligger højere end tommelfingerreglen med en egenkapital på 30 procent af omsætningen.

Flere vuc-centre og gymnasier er dog også ved at opbygge pæne formuer.

Kan musten betale løn?
En del af formuerne står i bygningerne, som skolerne ejer. Flere ledere vil nok mene, at de ikke kan bruge skolens mursten til at betale lærernes løn. Men det, mener Per Nikolaj Bukh, kan ikke bruges som forklaring på at opbygge store egenkapitaler.

En bygning, som har en høj friværdi, er ifølge ham en del af skolens formue. 

”Du kan sammenligne det med en privatøkonomi. Hvis en mand ejer et hus til fem millioner kroner, som han har betalt ud, så giver det ikke mening, hvis han siger, han ikke har råd til at tage på ferie,” siger Per Nikolaj Bukh.

Regnskaberne viser dog også, at det langt fra kun er mursten skolernes formuer står i. En række skoler har også en ganske pæn likviditet – eller med andre ord værdier, som kan bruges her og nu.  

Paradoks: Lærere løber stærkere
Da skolerne er selvejende institutioner, kan ledelse og bestyrelse selv bestemme, hvor stor en formue de opbygger. Per Nikolaj Bukh mener dog, at det kan se mærkeligt ud over for lærerne, hvis de føler, de skal løbe stærkere for at overholde et budget, hvis skolens egenkapital samtidig stiger år for år.

”Det kan også se underligt ud overfor politikerne, som bestemmer, hvor mange penge skolerne skal modtage,” siger han.

Det er blandt andet også derfor, at økonomiprofessoren foreslår at ændre i taxametersystemet.

”Det er indlysende, at nogle skoler får for meget og andre for lidt. Derfor er der behov for en anderledes reguleringsmodel, som udjævner midlerne mellem skolerne,” siger han.

Han mener, at det sociale taxameter, som regeringen har tænkt sig at indføre, er et skridt på vejen. Men Per Nikolaj Bukh mener ikke, det er tilstrækkeligt, eller at det sociale taxameter er garanti for, at pengene falder dér, hvor der er mest brug for dem.

Fast grundbeløb
Professoren foreslår i stedet, at skolerne får et fast grundbeløb på mellem 20 og 30 procent af deres tilskud. I øjeblikket er stort set hele skolens økonomi afhængig af antallet af elever.

”Alle elever er ikke ens, og på den måde bliver systemet alt andet lige skævt,” siger han.

Et fast grundbeløb vil ifølge professoren betyde, at skolens økonomi bliver mere stabil, og dermed vil bestyrelser og ledelser ikke have det samme incitament til at opbygge en stor egenkapital. Skolen skal med andre ord ikke i samme grad frygte for de dårlige tider og skrabe en stor økonomisk buffer sammen, for at lederen kan sove roligt om natten.

Per Nikolaj Bukh sammenligner det med folkeskolerne og kommunernes økonomi.

”Her følger pengene ikke i samme grad eleverne, fordi det er en politisk beslutning at sørge for, at alle børn får en god skole,” siger han.

Han går dog varmt ind for, at ungdomsuddannelserne er selvejende institutioner.

”Det har mange fordele. Blandt andet at skolerne har mulighed for at tone skolerne i forhold til lokalområdet og skabe en stærk profil. Men for at selvejet kan været godt, skal der også være en ordentlig økonomisk reguleringsmodel, og det har vi ikke nu,” siger Per Nikolaj Bukh.