Professor om sprogundervisning i gymnasiet: Vi er ikke helt i mål

Det er svært at undervise ud fra et såkaldt kommunikativt sprogsyn, som læreplanerne for fremmedsprog lægger op til. Især hvis man ikke er uddannet i det.

Det siger Susana Silvia Fernández, der er professor i fremmedsprogsdidaktik på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

I starten af november offentliggjorde Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) en undersøgelse, der viste, at mange elever mister interessen og motivationen for sprog undervejs i uddannelsessystemet.

Ifølge NCFF’s analyse er der et misforhold mellem den foreskrevne undervisning og den undervisning, som eleverne siger, at de oplever i grundskolen og gymnasiet. De oplever, at tekstlæsning, skriftlighed og grammatik fylder meget i sprogundervisningen, og de efterlyser mere mundtlighed.

Læs: Undervisningen får elever til at miste lysten til at lære sprog

Didaktik i udvikling
“Selvom der er fokus på det kommunikative sprogsyn i læreplanerne, så lader det til, at undervisningen endnu ikke er gået så stærkt i den retning, som vi kunne ønske,” siger Susana S. Fernández, der var med til at skrive læreplanerne, da hun sad i Børne- og Undervisningsministeriets læreplansudvalg for romanske sprog ved den seneste gymnasiereform.

“Vi er ikke helt i mål, så vi skal blive ved med at træne og træne – både nye og gamle gymnasielærere.”

Hun har både beskæftiget sig med nye gymnasielærere i teoretisk pædagogikum og med mere erfarne lærere på efteruddannelseskurser.

“Gymnasielærerne planlægger mange spændende initiativer i sprogundervisningen, som fanger eleverne. Men fremmedsprogsdidaktikken står ikke stille, vi bliver aldrig færdige med at udvikle den bedste didaktik,” understreger hun.

Tal med en fremmed
Elevernes nysgerrighed og åbenhed over for fremmedsprog handler ifølge NCFF’s undersøgelse især om, at sprogene kan give dem mulighed for at kommunikere med folk fra andre lande.

“I de seneste år har der i fremmedsprogsdidaktikken især været fokus på vigtigheden af et kommunikativt sprogsyn og interkulturelle kompetencer i sprogundervisningen. I læreplanerne beskrives, at man sigter efter, at eleverne får interkulturelle og kommunikative kompetencer, så de kan bruge sprog i mange forskellige situationer, samtidig med at eleverne også får mulighed for at udvikle deres egen holdning, viden og færdigheder ved at være i kontakt med anderledes mennesker,” fortæller Susana S. Fernández.

Et fokus, som hun ikke er i tvivl om, at gymnasielærerne forsøger at inkorporere i undervisningen.

“Jeg mener, at rigtig mange sprogundervisere i gymnasiet arbejder med at styrke elevernes interkulturelle kompetencer. Hvor eleverne ved hjælp af et andet sprog kan få kontakt med andre mennesker, som tænker anderledes, end de gør, og de derved oplever at få et helt andet perspektiv på tingene,” siger Susana S. Fernández.

“Men hvis eleverne aldrig er i kontakt med en, der taler tysk, så får deres interkulturelle kompetencer og åbensindethed dårligere betingelser.”

Susana S. Fernández anerkender, at eleverne også kan opnå interkulturelle møder ved at læse tekster, se film eller høre musik, som meget af sprogundervisningen består af. Men værdien af det interkulturelle møde afhænger af, hvordan lærerne sætter eleverne til at arbejde med produkterne, pointerer hun.

“Hvis eleverne læser en tekst og kun skal svare på forståelsesspørgsmål, så er det ikke nok i forhold til at fremme en refleksion og en mulighed for at blive mere åbensindede, nysgerrige og tolerante,” siger Susana S. Fernández og uddyber:

“Hvis eleverne skal opnå interkulturelle kompetencer, er det ikke nok kun at lave det sproglige arbejde. Eleverne skal arbejde meget mere med refleksionen – at relatere til eget liv og danne egne holdninger på basis af det læste.”

Arbejdet kræver, at læreren også selv har gjort sig erfaringer med det i undervisningen og uddannelsen, forklarer professoren.

Rust elever til samtalen
Ifølge NCFF’s undersøgelse savner gymnasieeleverne mere mundtlighed i den daglige sprogundervisning – især i tysk og fransk. Mange af eleverne føler sig ikke i stand til at tale på fransk eller tysk, hvilket frustrerer dem på grund af de mange års fremmedsprogsundervisning.

Susana S. Fernández fremhæver i den forbindelse vigtigheden af en tredelt didaktik, når eleverne skal tale på et fremmedsprog – det vil sige, at der altid bør være en forberedelse før samtalen og efterbearbejdning efter samtalen.

“Der er tre meget vigtige didaktiske trin i samtalen: først skal eleverne forberedes til samtalen med ordforråd og fraser, derefter foregår selve samtalen, og til sidst bør der være en refleksion over, hvad der gik godt, og hvorfor der var misforståelser. Den sidste del er med til at sikre, at eleven er bedre rustet til næste samtale. Sprogindlæringen er i en form for cyklus,” forklarer Susana S. Fernández.

Tredelt didaktik er ifølge Susana S. Fernández omtalt i læreplanerne for sprogfagene i folkeskolen, men er ikke nævnt så tydeligt i gymnasiernes læreplaner. Det skyldes, at det ikke var udbredt i samme grad i 2017, da gymnasieuddannelsernes læreplaner blev skrevet. Men hun håber meget, at det vil blive inddraget i de næste læreplaner.

Den tredelte fremmedsprogdidaktik er også meget relevant i forhold til den udfordring, som mange sproglærere står med i hverdagen, hvor det kan være svært at få elever til at sige noget i sprogundervisningen.

“Hvis eleverne skal få mere mod på at tale, bør man arbejde med den tredelte didaktik og stilladseringen. Lærerne skal arbejde meget eksplicit og bevidst med mundtlighed med eleverne, og hvad det betyder at kommunikere i forskellige kontekster, og hvilke gloser og fraser de kan bruge,” siger Susana S. Fernández og tilføjer:

“Internationale studier viser, at der er en tendens til at arbejde mere implicit med mundtlighed i sprogundervisningen, hvor læreren bare giver mulighed for at tale ved at stille nogle åbne spørgsmål til teksten. Men at svare på åbne spørgsmål som “at tale lidt om teksten” kræver meget af eleverne, og det vil oftest blot resultere i, at det er de samme to dygtige elever, der svarer igen og igen, og resten af klassen tier.”

Fra projekt til hverdag
Det er Susana S. Fernández’ oplevelse, at der foregår mange spændende projekter med fremmedsprog på landets gymnasier, men hun peger på, at det også er vigtigt at fokusere på, hvad der sker efter projekterne eller efteruddannelsen.

“Hvad sker der, når der ikke længere er finansiering eller ekstra ressourcer til udvikling af sprogundervisningen? Hvordan går man fra at være ildsjæl i et projekt eller i efteruddannelse og tilbage til hverdagen. Og hvordan får man de andre lærere med?”

Hun understreger, at det blandt andet kræver prioritering fra skolerne og lærerne at få skabt fremmedsprogsundervisning, der fanger elevernes interesse og gør dem dygtigere.

“Didaktikken udvikler sig hele tiden, derfor er der også brug for, at lærerne tager imod efteruddannelse,” pointerer hun.