Pressede lærere: NV-forløbet er alt for komprimeret

For kort og komprimeret. Sådan beskrives det naturvidenskabelige grundforløb (NV) af NV-lærere. Bare en enkelt dag væk kan rykke hele forløbet. Derfor føler lærerne sig pressede.

Én af dem er Niels Vinther, der er geografilærer på Egedal Gymnasium.

“Vi mærker en meget stor forskel ved, at forløbet er blevet kortere og mere presset for både os og eleverne. Der er ikke råd til at være væk en dag. Vi kan ikke nå at indhente et modul undervejs, fordi elevernes skema allerede er fyldt op, og fordi forløbet er så komprimeret,” siger Niels Vinther, der også er næstformand for Geografilærerforeningen.

Med den nye gymnasiereform er der indført et kort grundforløb, som afsluttes ved efterårsferien.

Læs: Få overblikket: Den nye gymnasiereform

En stressfaktor
Også i Foreningen for Danske Biologer har de bidt mærke i det mere komprimerede forløb.

“Man må nærmest ikke miste en time, fordi forløbet er så kompakt. Vi skal nå mange moduler på meget kort tid, og så sidder mange tilbage med indtrykket af, at naturvidenskab er svært og rodet. Det er for komprimeret,” siger Christian Rix, der er formand for Foreningen af Danske Biologer.

På Viborg Katedralskole mærker Marianne Støckler, der underviser i kemi, også, at forløbet er planlagt meget stramt.

“Jeg planlægger min undervisning efter, at min kollega har gennemgået noget, som jeg skal bygge ovenpå. Hvis han er syg, skal jeg indrette mig med meget kort varsel, og det er en stressfaktor. Det er stressende pludselig at blive kastet ind i en time, hvor jeg havde planlagt noget andet,” siger Marianne Støckler, der også er næstformand i Kemilærerforeningen.

Ingen fleksibilitet
Flere skoler laver derfor nogle faste undervisningsforløb, som Christian Rix både kan se fordele og ulemper ved.

“Hvis en lærer bliver syg, kan en anden lærer springe ind med det samme. Det er smart. Men fleksibiliteten ryger for lærerne i forhold til, hvad den enkelte klasse har behov for på det pågældende tidspunkt. Vi bliver nødt til at detailplanlægge det, før vi går i gang,” siger Christian Rix, der understreger, at forløbet er blevet for kort.

Derimod ser Jon Gaarmand, der er lærer på Rødkilde Gymnasium og næstformand for Fysiklærerforeningen, det intensive forløb som et udtryk for noget positivt.

“Personligt kan jeg godt lide korte og intensive forløb. At jeg har eleverne mange gange om ugen og nogle gange flere timer i træk giver mulighed for at lave nogle andre ting og være sammen med dem på en anden måde, end hvis jeg kun så dem to gange om ugen,” siger han.

Underviser efter laveste fællesnævner
Førhen valgte eleverne på de fleste skoler, om de ville have en naturvidenskabelig studieretning, inden de startede i gymnasiet. Men nu vælger eleverne først studieretning efter grundforløbet.

Det betyder, at der er forskellige faglige interesser i klasserne, som stiller nye krav til lærerne, fortæller Christian Rix. Det gør det svært i forhold til niveau og differentiering, mener han.

“Det er et problem i forhold til at ramme dem, der som udgangspunkt godt kan lide naturvidenskab. Det bliver ofte den laveste fællesnævner, man underviser efter for at få alle med. Der er stor forskel på, om man har en biotek-klasse eller en sproglig klasse. Det er to vidt forskellige måder, man skal undervise på,” siger han.

Eleverne løfter hinanden
Også Niels Vinther oplever en større spredning, men fordi forløbet er blevet kortere, er det svært at nå at lære klasserne godt at kende, forklarer han.

“Derfor laver vi ikke differentieret undervisning, for det er der ikke tid til. Jeg når selvfølgelig at opdage, at nogle er mere interesserede end andre, men det er begrænset, hvad jeg kan nå at gøre ved det, fordi forløbet er så kort,” siger han.

Jon Gaarsmand ser derimod ikke noget problem med denne store spredning.

“Det har været med til at løfte nogle af dem, der synes, det er lidt sværere. De kan støtte sig op af de fagligt stærke elever. Det har givet noget i begge ender. Nogle har fået en jeg-kan-godt-oplevelse, mens andre har fået en oplevelse af, at de godt kan få hjælp til det, der er svært,” siger han.

Dog understreger Jon Gaarsmand, at han ikke entydigt er glad for grundforløbet og helst så, at han kunne undervise i stamklasserne hurtigst muligt.

Læs: Reformen inderholder blandede bolsjer til naturfagene