Pres fra Moderniseringsstyrelsen skaber uofficielle aftaler

På en række gymnasier bliver der nikket til og givet hånd på forståelser eller ”ikke-aftaler” mellem ledelse og lærere. Indholdet af de uofficielle aftaler eller forståelser, som de oftest kaldes, minder om en lokalaftale, men uden parternes underskrifter. 
Det viser en rundspørge blandt 15 ud af Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) 17 formænd for netværks- og områdebestyrelser. Netværksformændene fortæller, at rektorerne direkte bruger Moderniseringsstyrelsen som begrundelse for ikke at skrive under på aftaler. Moderniseringsstyrelsen har lagt pres på rektorerne, for at de ikke skal indgå lokale aftaler. Presset har været stærkt nok til, at flere rektorer heller ikke vil skilte med, at de bevæger sig ud i gråzonen af forståelser og uofficielle aftaler. 
En rektor, som ønsker at være anonym, fortæller, at han har lavet en såkaldt forståelse, som i princippet fungerer som en lokalaftale. Han siger direkte, at han ikke vil indgå en lokalaftale på grund af pres fra Moderniseringsstyrelsen. ”Presset” har blandt andet haft form af et møde den 13. marts for alle rektorerne i Gymnasieskolernes Rektorforening, hvor vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Barbara Bertelsen forklarede, hvordan OK 13 skal implementeres.  
”Signalet var, at man ikke er en ordentlig leder, hvis man indgår lokale aftaler,” siger rektoren.

Lodret krav 
En anden rektor opfattede Moderniseringsstyrelsens retorik på mødet som et lodret krav.  
”Nu skulle vi tage affære. Det var ikke til debat, at der skulle ske forandringer på skolerne. Vi skulle ikke indgå aftaler med lærerne,” siger hun. 
Rektoren, som heller ikke ønsker at stå frem, har selv lavet en forståelse med lærerne om akkorder for blandt andet forberedelse. Rektoren forklarer, hvorfor hun ikke vil stå frem offentligt og fortælle om den fælles forståelse, der er mellem ledelse og lærere: 
”Jeg gider ikke bøvl – jeg gider ikke have Moderniseringsstyrelsen i røret, som skal spørge om, hvad vi laver. Vi har lavet en forståelse for det næste år, som fungerer som en overgangsperiode. Vi har altid haft en god tradition for samarbejde og dialog,” siger hun. 
Henrik Holsteen Jessen er formand for GL’s netværksbestyrelse i Sønderjylland. Han bekræfter, at der på mindst to arbejdspladser i netværket er aftalt ”en omfattende og detaljeret fællesforståelse af, hvordan rektor opgør timeforbruget”. 
Ifølge Henrik Holsteen Jessen er det på gymnasier med et årelangt godt samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentant. Ordet akkord anvendes ikke, men der er en fælles forhåndsforståelse af tiden til de forskellige opgaver. 
 ”Akkord er blevet et fyord, og vi hører flere steder, at rektorerne ligger under for et pres fra Moderniseringsstyrelsen, men også for et indbyrdes pres rektorerne imellem,” siger han. 
Ordet aftale er også blevet et fyord på gymnasier landet over. På et gymnasium omtalte rektoren den fælles forståelse som en aftale foran hele lærerkollegiet, hvorefter vicerektor foran forsamlingen korrigerede rektorens brug af det ”forbudte” ord.

Brevet 
Få dage efter at Akademikerne (AC) på vegne af GL havde skrevet under på en ny overenskomst tidligt om morgenen den 8. februar, sendte Moderniseringsstyrelsen et brev til lederne på de gymnasiale uddannelser og til bestyrelserne. 
Her blev det blandt andet slået fast, at det var helt afgørende, at gymnasierne ikke indgik ”lokale aftaler eller andre former for bindende retningslinjer på skolerne, som genindfører en indskrænkning af ledelsesretten”.  
I overenskomsten står der dog helt tydeligt, at der godt kan indgås lokale aftaler. Finansministeriet har over for Gymnasieskolen bekræftet dette, og finansminister Bjarne Corydon (S) har også bekræftet det over for andre medier. 
Den 24. februar er han i Nordjyske Stiftstidende citeret for at sige: ”Man kan sagtens lave lokale aftaler. Vi skrev bare til rektorerne, at de lige skulle få et overblik over, hvad det var for nye muligheder, der bød sig i forlængelse af aftalen.” 
Senest har GL og Moderniseringsstyrelsen holdt et mæglingsmøde, hvor det i referatet fra mødet bekræftes, at der principielt ikke er begrænsninger i forhold til at lave lokale aftaler. Moderniseringsstyrelsen lægger dog ikke skjul på, at man ikke ønsker lokale aftaler. 
”For mig at se handler det om, at mange rektorer ikke vil indgå en aftale, og at de bruger Moderniseringsstyrelsen som undskyldning. Den nye overenskomst siger klart, at der er mulighed for at indgå lokale aftaler. Og efter mæglingsmødet mellem GL og Moderniseringsstyrelsen den 30. april må det være tydeligt for enhver, at der ikke er begrænsninger med hensyn til indholdet i de lokale aftaler,” siger forhandlingschef i GL Helge Mørch Jensen.

Skråplan 
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at Moderniseringsstyrelsen og dermed Finansministeriet går over stregen i forhold til at blande sig i, om der bliver lavet lokale aftaler. 
”Det er dybt problematisk, at Finansministeriet har sagt, at gymnasierne ikke skal eller bør lave lokale aftaler. Det er at intimidere de lokale parter,” siger Flemming Ibsen. 
Han advarer mod at lave uofficielle aftaler eller skyggeaftaler. 
”Det er et skråplan at ryge ud på. Ideen med en aftale er netop, at det er en aftale. Den giver dig rettigheder, og den kan afprøves arbejdsretligt, hvis der opstår tvivl. Ved en forståelse kan man hele tiden hoppe af og sige, at man ikke længere har den forståelse, og så er den ikke noget værd,” siger Flemming Ibsen. 

Forståelsespapir 
Søren Møller Baattrup, der er formand for Netværksbestyrelse Frederiksborg, fortæller, at brevet fra Moderniseringsstyrelsen har gjort et stort indtryk på rektorerne. 
”Flere tillidsrepræsentanter i netværket fortæller, at deres rektor har set brevet som et påbud, og det gør de stadig på trods af andre udmeldinger,” siger Søren Møller Baattrup. 
Ifølge formand for Netværksbestyrelse Frederiksberg Mogens Jensen er der flere rektorer i netværket, som bruger Moderniseringsstyrelsen som begrundelse for ikke at indgå lokale aftaler. Han fortæller, at der på to skoler er dialog om at lave en fælles forståelse – eller med andre ord et planlægningspapir med akkorder, som ikke skrives under. 
Mogens Jensen mener dog, at de såkaldte fælles forståelser kan være vanskelige at administrere i hverdagen. 
”Det kan være et problem, fordi man ikke kan lave en præcis aftale om, hvad der sker med for eksempel ekstraordinære opgaver. Så fælles forståelser kan måske rejse flere problemer, end de løser,” siger Mogens Jensen. 
I Nordjylland vurderer formand for netværksbestyrelsen Jesper Nødgaard, at halvdelen af skolerne i netværket er i ”god dialog om at lave forståelser”. Der er et par steder, hvor man måske vil lave forståelser med akkorder og samtidig indføre tidsregistrering. Det giver lærerne mulighed for at tjekke, om akkorden også holder i forhold til en gennemsnitlig arbejdsuge.

Aftale i Lemvig 
Mens nogle arbejdspladser laver forståelser, melder andre rektorer ud, at en lokaleaftale er det bedste. 
Rundspørgen viser, at der er blevet indgået eller er dialog om reelle lokalaftaler på 11 arbejdspladser. To netværk har dog ikke deltaget i rundspørgen, så der kan reelt set godt være flere aftaler på vej. Derudover er der arbejdspladser, hvor ledelsen har været meget lidt meddelsom indtil videre.  
På Lemvig Gymnasium har rektor Lars Ebbensgaard indgået en aftale med lærerne. 
”Jeg har indgået en aftale, fordi jeg mener, det er det bedste. Det er vigtigt at have lærerne med os, og jeg mener, at tidsregistrering er umoderne og ødelæggende for lærergerningen. Det er en menneskeret at lave aftaler og det eneste fornuftige,” siger Lars Ebbensgaard. 
Han har registreret, at der bliver lagt et pres fra Moderniseringsstyrelsen for at få skolerne til at lade være med at indgå aftaler. Det er dog et pres, han ikke forstår. 
”Lemvig Gymnasiums helhedsaftale er helt i overensstemmelse med OK 13 og kan kun laves på den baggrund,” siger han. 
Andre rektorer ønsker ikke at stå frem og fortælle om deres aftaler eller forståelser med lærerne. 
Tværtimod valgte en rektor at give forkerte oplysninger om OK 13, da Gymnasieskolen ringede til ham. Rektor sagde, at der på skolen ikke bliver indgået lokalaftaler, forståelser eller lignende, men derimod indført tidsregistrering. Tillidsrepræsentanten på samme skole fortæller derimod, at der bliver lavet en ”ikke-aftale” med akkorder, og at tidsregistreringen dermed bliver overflødig. Med andre ord har rektor en officiel version af OK 13, som flugter med Moderniseringsstyrelsens anbefalinger, og en anden version, som bruges i virkeligheden.    

Mest på stx 
Der er en klar tendens til, at lokalaftaler eller uofficielle aftaler og forståelser bliver indgået på almene gymnasier. 
På de erhvervsgymnasiale uddannelser er det anderledes. Det bekræfter Knud Skovgaard Larsen, som er formand for områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier- og akademier. 
”Der er endnu ikke indgået aftaler, og der er heller ingen steder, hvor man har indgået ”ikke-aftaler”, men det kommer måske. Det generelle billede er, at ledelserne ikke har meldt særlig meget ud endnu, og man er endnu ikke kommet på plads nogle steder,” siger Knud Skovgaard Larsen. 
Han oplyser dog, at enkelte tillidsrepræsentanter har nævnt, at ledelsen har brugt Moderniseringsstyrelsen som en undskyldning for ikke at indgå lokale aftaler. 
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Moderniseringsstyrelsen.