Politisk slagsmål om dannelse, hf og penge

I øjeblikket forhandler politikerne om en ny gymnasiereform, men der er anselige uenigheder omkring forhandlingsbordet. Gymnasieskolernes dannelsesideal bliver en af de helt store diskussioner ved forhandlingerne, forudsiger Det Konservative Folkepartis undervisningsordfører Mai Mercado.

”Vi har en udfordring om dannelse, det må jeg nok erkende. Det gælder stx, hf, hhx og htx – det er hele vejen rundt. For os bliver det en af de helt store knaster,” siger Mai Mercado.

Det er regeringens nytænkning af både sprog og matematik, der blandt andet bekymrer de konservatives undervisningsordfører. Hun kan ikke forstå, at det nu er vigtigere at kunne bestille en crêpe i Frankrig end at læse eksistentialistiske forfattere som Albert Camus og Jean-Paul Sartre. Derfor forudser Mai Mercado, at dannelse bliver den store udfordring i forhandlingerne om en ny gymnasiereform.

”Jeg er dybt uenig i den metode. Den kommer vi altså til at få en ordentlig runde på, når vi skal diskutere det,” siger Mai Mercado, der mener, at dannelsesidealet siver igennem hele indholdet af gymnasiereformen:

”Det griber jo ind i alle de andre ting, vi skal diskutere. Jeg tror, de fleste vil være enige i, at vi har set et uddannelsestab i gymnasiet over de senere år – og der skal jeg bare lige hilse og sige, at det vil forsætte og blive langt større med regeringens udspil. Vi kan overhovedet ikke se os selv i det.”

Også SF’s undervisningsordfører Jacob Mark mener, at der er udfordringer på dannelsesområdet. Han nævner sammenlægningen af religion, oldtidskundskab og historie som en uhensigtsmæssig prioritering.

Kamp om hf
Dansk Folkepartis gymnasieordfører Marie Krarup vil helst ikke fokusere på udfordringerne i forhandlingerne, men roser regeringens udspil og understreger, at det for Dansk Folkeparti er vigtigt, at hf bliver ændret.  

”Det er vigtigt, at hf bliver omdannet til en anden form for skole – faktisk en opdateret form af realskolen. Derfor skal der også være et opdateret adgangskrav til det nye hf, som ikke skal være en gymnasial uddannelse,” siger Marie Krarup.

Ligesom Marie Krarup vil Socialdemokraternes undervisningsordfører Annette Lind ikke udtale sig om de konkrete forhandlinger. Men hun understreger, at det er vigtigt for hende, at man har fokus på den sociale arv, og at regeringen ikke ”bygger en karaktermur rundt om uddannelserne”. Hun henviser til, at regeringens reformforslag slår på mange af de samme strenge, som Socialdemokraterne selv fremlagde med deres eget reformudspil sidste år. Dog har regeringen ikke inkluderet, at gymnasierne skal måles på deres evne til social mobilitet, som den tidligere regering havde. I et nyt blogindlæg på gymnasieskolen.dk skriver Annette Lind:

”Jeg vil ikke afskære unge, der både kan og vil, muligheden for en gymnasial uddannelse. Hf skal også i fremtiden være den ekstra chance for unge, der blev skoletrætte og først senere i livet har fundet motivationen og overskuddet til at tage en uddannelse.”

Også SF har det som et ”kardinalpunkt”, at hf ikke bliver ændret.

”Det er vigtigt, at hf stadigvæk skal være åbent. Lige meget hvad for en baggrund du har, og hvad der står på dit karakterbevis, skal du stadig kunne komme på universitetet,” siger SF’s undervisningsordfører Jacob Mark.

Ændringer i nedskæringstider  
Ungdomsuddannelsesordfører for Radikale Venstre Lotte Rod er egentlig overordnet tilfreds med måden, forhandlingerne er skredet frem på. Hun fortæller begejstret, at der ved forhandlingerne blandt andet er blevet diskuteret nye – mere moderne – prøveformer og formativ feedback. Hun frygter dog, at mange af reformens tiltag ikke er realistiske at gennemføre.

”Regeringen har nogle rigtig gode ting med i reformudspillet såsom mere vejledning og nytænkning af matematikfaget, men jeg tror, det bliver rigtig svært at føre ud i livet på skolerne, når de samtidig skal spare 10 procent i omkostningerne,” siger Lotte Rod.

Hun tror, at den helt store udfordring i forhandlingerne bliver at finansiere regeringens ellers positive udspil, når man samtidig er i en nedskæringsperiode. Hun vil derfor presse regeringen for at få flere penge til ungdomsuddannelserne.

”Jeg hører en stærk bekymring fra gymnasielærerne om, at nedskæringerne vil betyde, at der vil være mindre tid til feedback. Så kan regeringen ikke bare skrive i en reform, at lærerne skal løfte opgaver, som regeringen lige har fjernet penge til,” siger Lotte Rod.