Politisk flertal: Nyt taxameter skal skrue væsentligt ned for konkurrencen om eleverne

Et bredt flertal på Christiansborg ønsker at give skolerne et mere sikkert økonomisk fundament at stå på og til gengæld skrue ned for elevtaxameteret.

Sådan lyder det fra fem af de større partier fra begge fløje i Folketinget, som gymnasieskolen.dk har talt med.

Lige netop spørgsmålet om taxameter- og tilskudssystemet for ungdomsuddannelser bliver højaktuelt, når Folketinget efter sommerferien indleder forhandlinger om en helt ny model for området. 

Forhandlingerne om en reform eller revision af taxameteret bliver samtidig koblet sammen med forhandlingerne om en ny model for elevfordeling og en diskussion om institutionsstrukturen for området.

Børne- og Undervisningsministeriet har netop meddelt, at forhandlingerne er forsinkede på grund af situationen med corona. Det betyder, at nye løsninger for elevfordeling først vil kunne træde i kraft ved skoleåret 2022/23. 

Venstre: Væsentligt højere grundtilskud
Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby mener, at grundtilskuddet skal sættes “ganske væsentligt op” for at sikre en basisøkonomi for skolerne. 

“Det skal ikke være sådan, at der er konkurrence mellem skolerne om marginaleleverne for at få økonomien til at hænge sammen. Og det skal ikke være sådan, at små skoler pinedød skal holde på eleverne på grund af økonomien,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun peger på, at mange små skoler i landdistrikterne vil blive presset på økonomien, da antallet af unge vil falde frem mod 2030.

“Vi skal have et taxametersystem, der gør det rentabelt at drive gymnasium i yderområderne, hvor der ligger skoler, som oprindeligt blev dimensioneret til et noget højere elevtal,” siger hun og peger på, at det nuværende taxametersystem heller ikke er godt for, de skoler i og omkring de store byer, som i de senere år har oplevet “elevflugt” af de etnisk danske elever.

Den udfordring kræver dog også en ny lovgivning om elevfordeling, mener Venstre. Det vender vi tilbage til senere i artiklen.

“Hen over årene er taxametersystemet knopskudt, og nu skal der ryddes op i det,” siger hun.

Enhedslisten: Stop konkurrencen 
Enhedslisten og Venstre kan finde mange ting at være uenige om, men det lyder til, at de to partier godt kan mødes i en aftale om et nyt taxametersystem.

“Vi er nødt til at nedbringe den andel, som elevtaxameteret fylder i skolernes økonomi. Elevtaxameteret er et voldsomt konkurrenceparameter, og det kan være vanskeligt for små gymnasier at få økonomien til at hænge sammen og dermed tilbyde deres elever det samme, som de store gymnasier kan,” siger Jakob Sølvhøj. 

Han foreslår derfor også, at grundtilskuddet til den enkelte skoler forhøjes, så en større del af skolens økonomi ligger fast fra begyndelsen.

“Derudover ønsker vi også en form for klasse- eller holdtaxameter, så mindre skoler har bedre mulighed for at udbyde flere valghold og studieretninger, selv om der er færre elever til det,” siger Jakob Sølvhøj.

Enhedslisten vil grundlæggende gerne have gjort op med det nuværende taxametersystem, som efter partiets opfattelse skaber for meget konkurrence mellem skolerne.

“Jeg mistænker ingen skoleledere for at ønske noget skidt for nabogymnasiet, men der er et problem i systemet, når incitamentet for at tiltrække flest mulige elever er så stort,” siger Jakob Sølvhøj, som også ønsker en grundig diskussion om selvejet i de kommende forhandlinger.

Radikale: Kvalitet skal belønnes
Radikale Venstre går også ind for et taxametersystem, hvor basisøkonomien for skolerne ligger mere fast, og der skrues ned for elevtaxameteret.

Partiet ønsker dog, at der i taxametersystemet er indbygget en form for incitament for skolerne.

“Det skal ikke være sådan, at hele skolens økonomi er givet på forhånd. Men der skal skrues ned for det økonomiske incitament, som handler om at få flest mulige elever. Vi vil i stedet gerne have en form for økonomisk incitament for skolerne i forhold til kvalitet, og så må vi tage en diskussion om, hvad kvalitet er,” siger Anne Sophie Callesen, som understreger, at den del af taxameteret kun skal udgøre en lille del af skolernes økonomi.

DF: Dybt skadelig konkurrence
Dansk Folkeparti mener, at der skal skrues helt ned for de økonomiske incitamenter for at konkurrere om eleverne.

“Efter vores mening skal der slet ikke være noget incitament til konkurrence om elever. Den frie konkurrence om eleverne er dybt skadelig, og vi skal derfor have indført et højere grundtilskud eller klassetaxameter,” siger partiets gymnasieordfører Marie Krarup.

Hun peger også på, at gymnasier i landdistrikterne bliver presset i de kommende år på grund af færre unge.

“Det er vigtigt, at der er uddannelsesmuligheder i hele landet, og vi skal støtte de små gymnasier for eksempel med et højere grundtilskud,” siger Marie Krarup.

Partierne er som skrevet enige om, at taxametersystemet og rammer for skolernes økonomi skal aftales i sammenhæng med en ny model for elevfordeling. 

Dansk Folkeparti ønsker en distriktsmodel, hvor elever i et distrikt hører til en skole. Marie Krarup mener, at det vil slå flere fluer med et smæk.

“En distriktmodel vil fjerne incitamentet for, at skolerne konkurrerer om eleverne. Eleverne vil afspejle den lokale befolkning, og der vil skabes forudsigelighed og gennemsigtighed for de unge,” siger hun.

En ekspertgruppe nedsat af den forrige regering udkom tidligere i år med anbefalinger for modeller om elevfordeling. Gruppen pegede på en klyngemodel, hvor eleverne kan vælge mellem tre til fire skoler i et geografisk område. 

“Vi foretrækker gymnasiedistrikter, men vi vil ikke afvise, at man kan finde en middelvej. Forhandlingerne er ikke begyndt endnu,” siger Marie Krarup.

Sammenhængskraft truet
Venstre og Ellen Trane Nørby ser flere gode ting ved en klyngemodel, men siger, at partiet ikke vil tage modellen og folde den ud en til en.

“Vi ønsker at finde forskellige løsninger på problematikken med færre elever på gymnasier i landdistrikter og problematikken med elevfordeling i byerne,” siger hun.

Ellen Trane Nørby er dog ikke i tvivl om, at der skal laves gode regler, som bremser udviklingen med, at få gymnasier har en meget høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

“Uddannelse er også dannelse og handler også om, at man får Danmark ind under huden. Vi ser, at børn går i børnehave og i skole uden at møde andre danske børn, og den tendens spreder sig nu til ungdomsuddannelser. Det er ikke godt for vores sammenhængskraft i samfundet,” siger hun.

EL ønsker skoledistrikter
Enhedslisten ønsker som Dansk Folkeparti en distriktsmodel.

“Vi synes, at man som hovedregel skal gå i skole, der hvor man bor. Det vil sikre en elevsammensætning, som afspejler lokalområdet. Så kan elever få mulighed for at søge til en anden skole, hvis der er faglige belæg for det, eller hvis man for eksempel er blevet mobbet i den lokale folkeskole,” siger Jakob Sølvhøj.

Radikale: Lokal forankring
Anne Sophie Callesen fra Radikale Venstre mener ikke, der kan laves en bestemt model for elevfordeling, men at der skal laves regler, som er stærkt forankret i det lokale, og som løser de udfordringer, der er forskellige steder i landet.

“Vi skal ikke have en model, som kun gør lidt over det hele. Klyngemodellen kan godt bruges nogle steder, men klyngerne skal ikke tegnes på Christiansborg. Jeg mener, at regionerne skal have flere muskler til at løse de her udfordringer,” siger Anne Sophie Callesen.

Hun mener også, at nye regler for elevfordeling og kapacitetsstyring også skal gælde for hhx og htx. 

“Det giver ikke mening, at vi laver nye regler på det her område, hvis alle uddannelser ikke er med,” siger hun.

Socialdemokratiet: Mindre konkurrence
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ønsker ikke at kommentere de kommende forhandlinger.

Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel vil dog godt fortælle om partiets holdninger på området.

“Vi skal sikre, at eleverne på skoler møder hinanden på tværs af skel som forældrenes uddannelsesbaggrund, etnicitet og så videre. Skolerne skal repræsentere befolkningssammensætningen i det område, skoler ligger i,” siger han.

I forhold til et nyt taxametersystem, så har Socialdemokratiet grundlæggende den opfattelse, at der skal være fokus på, at økonomiske incitamenter for at konkurrere om eleverne skal være mindre.

“Taxameteret skal understøtte mere samarbejde og mindre konkurrence. Vi vil gerne diskutere, hvordan taxameteret understøtter, at flest mulige unge i Danmark får en uddannelse. Og så skal vi sikre, at unge kan tage en uddannelse alle steder i landet,” siger Jens Joel.

Han peger på, at en ny taxametermodel godt kan betyde, at der skrues mere op for den faste del af skolens økonomi og ned for elevtaxameteret.

“Jeg vil dog ikke nu komme med konkrete forslag. Det vigtigste er ikke redskaberne, men hvad vi gerne vil opnå med dem,” siger Jens Joel.