Politikere uenige om internetforbud til eksamen

Ud over hos Dansk Folkeparti og Liberal Alliance var det svært at finde positive røster blandt de politiske partier, da daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) i 2017 fik indført et forbud mod brug af internet ved eksamen på landets gymnasier.

I dag har de to partier fået følgeskab af både Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti, der begge mener, at forbuddet mod brug af internet til eksamen skal bibeholdes. Det viser en rundspørge, som Gymnasieskolen har lavet blandt samtlige af Folketingets partier med mere end et mandat. 

”Vi vil gerne bibeholde forbuddet mod brug af internet til eksamen, fordi forbuddet er med til at forebygge snyd, og fordi det er vigtigt at have for øje, hvad det egentlig er, man vil eksaminere eleverne i på et gymnasium. Når flere undervisere melder tilbage, at opgaverne bliver bedre uden internet, lytter vi til det,” siger Gitte Willumsen, ungdomsuddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti.

Marie Krarup, gymnasieordfører for Dansk Folkeparti, er enig:

”Vi har hele tiden været imod brug af internet til eksamen, fordi risikoen for snyd er for stor, og internet flytter fokus fra det vigtige i eksamenssituationen, så Dansk Folkeparti vil gerne bibeholde forbuddet.”

Eksamen skal afspejle virkeligheden
Mens Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti vil holde fast i forbuddet mod brug af internet til eksamen, ønsker Frie Grønne, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, at forbuddet skal fjernes.

”Vi mener og har hele tiden ment, at forbuddet mod brug af internet til eksamen på gymnasierne skal afskaffes. Vi synes, det er fornuftigt, at eksamensformerne afspejler virkeligheden og undervisningen, og vi noterer os, at både elever, rektorer og tidligere udmeldinger fra GL udtrykker samme holdning,” siger Jakob Sølvhøj, Enhedslistens undervisningsordfører.

Han får opbakning fra Radikale Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Anne Sophie Callesen:

”Vi mener det samme, som vi gjorde, da forbuddet blev indført. Det er mærkeligt at indføre et forbud. Det er vigtigt, at eleverne på gymnasierne lærer at sortere og bruge de kilder, de finder på internettet på en god måde, og det skal eksamen også afspejle. Så internetforbuddet skal fjernes.”

I sektoren deler spørgsmålet elever, lærere og rektorer. Mange vil gerne af med forbuddet, mens andre vil holde fast i det.

Læs: Uenighed om forbud mod brug af internet til eksamen

V vil have ”positiv afgrænsning”
Hvor både Socialdemokratiet og Venstre tilbage i 2017 var voldsomme modstandere af både Merete Riisagers egenhændige ageren og forbuddet mod brug af internet til eksamen, har begge partier rykket sig i spørgsmålet.

”Vi synes, Merete gik for vidt, da hun forbød internet til samtlige eksamener, men meget vand er løbet i åen siden. Så selvom vi hele tiden har ment, at nogle eksamener skal være fuldstændig fri for internet, og at internet kan være relevant ved andre eksamener, ligger vi alligevel anderledes i dag,” fortæller Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører for Venstre, og fortsætter:

”For hvor vi tidligere havde den holdning, at internet som udgangspunkt skulle bruges til eksamen, og man negativt skulle afgrænse, hvor eleverne ikke skulle have adgang til eksamen. Så mener vi, at man skal vende det om og positivt afgrænse, hvor det giver mening at bruge internet til eksamen.”

Begrundelserne for kursskiftet handler både om erfaringerne efter forbuddet og det faktum, at det ikke har været muligt at lave en tilstrækkelig kontrol af snyd, uden at der bliver tale om en for vidtgående overvågning af eleverne.

Ifølge Ellen Trane Nørby, der selv sad som undervisningsminister, da gymnasiereformen blev vedtaget i 2016, var brugen af internet til eksamen netop bundet op på en teknisk løsning i forhold til snyd.

”Samtidig var en vigtig del af målet med gymnasiereformen, at der skulle mere fokus på kundskaber end på kompetencer, og det har vist sig, at kundskaber i højere grad er i centrum ved eksamener uden internet, og det er endnu en grund til, at vi i dag ligger lidt anderledes i det her spørgsmål,” forklarer Ellen Trane Nørby.

S åben over for kombinationsmodeller
Hos Socialdemokratiet har man hidtil været imod forbuddet ud fra et argument om, at eksamen skal afspejle virkeligheden, og derfor skal der være adgang til internet. I dag er partiets undervisningsordfører Jens Joel ikke helt så kategorisk.

”Det er åbenlyst, at vi var imod den tidligere regerings forbud, men når vi skal diskutere eksamensformer i forligskredsen her i 1. halvår af 2022, skal vi selvfølgelig inddrage positive og negative erfaringer med forbuddet og have input fra lærerne.”

”Debatten har flyttet sig, og vi må se på, om forbuddet totalt skal afvises og rulles baglæns – eller vi måske skal lave nogle kombinationsmodeller. Vi går til diskussionen med en åben tilgang,” siger Jens Joel.

Stort set samtlige partier efterspørger en mere indgående dialog med blandt andet gymnasielærerne om netop positive og negative erfaringer med forbuddet.

”Det er både bagudskuende og ærgerligt med et generelt forbud, der mistænkeliggør elever og fokuserer på snyd, så forbuddet skal fjernes. Med meldingerne fra nogle gymnasielærere har vi dog brug for en dialog om, hvor det giver mening, og hvor det ikke giver mening at bruge internet til eksamen,” siger Astrid Carøe, SF’s ungdomsuddannelsesordfører.

Der er redigeret i artiklen 23/2 kl. 14.30/red.